Sidste nyt: Britisk premierminister mere end antyder, at blodbadet i Manchester var islamisk terror – men ikke en lyd om det fra danske politikere

Instagram/YouTube

Politiet har nu anholdt en 23-årig mand i forbindelse med terrorangrebet i Manchester.

 

Den britiske premierminister Theresa May kommenterede angrebet ved middagstid. Det skete i en tale foran Downing Street nr. 10.

 

May kaldte terrorangrebet for ”afstumpet” (”callous”). Og det kan man roligt sige.

 

Men May nøjedes ikke med at forsømme terrorangrebet som forfærdelig ondt.

 

Hun gav faktisk en antydning af, hvilke motiver der synes at ligge bag det.

 

Hun henviste i talen til ”den ideologi der ofte giver næring til denne vold”.

 

Her må hun tænke på, at også dette terrorangreb bygger på radikal islam.  Hele striben af terrorangreb, som Europa har oplevet i de senere år, er sket i islams navn.

 

Islamisk Stat har da også nu taget ansvaret for angrebet i Manchester.

 

Man taler om alt andet end islam

May nøjedes i talen med antydningen – man må gå ud fra, at der kommer en klarere melding senere. Men selv denne antydning er faktisk mere end de fleste danske politikere kan tage sig sammen til.

 

De nøjes med at tale om ”feje” angreb, om ”ondskab” og den slags. Det er en temmelig gratis omgang.

Læs også
Radikale muslimer lever blandt os – men de hader vores værdier og kalder os ‘hvide svin’

 

Man kan ikke forlange, at danske politikere skal slå fast, at der er tale om islamisk terror, før de britiske myndigheder siger det.

 

Men det er jo ikke forbudt at konstatere det åbenlyse – nemlig, at hele den terrorbølge, der har ramt Europa, har haft islamisk baggrund.

 

Det var ikke ”ondskaben”, der slår til sådan i bred almindelighed. Det er ikke ”fejheden”, der slår til sådan i bred almindelighed. Det er ikke ”mørkets kræfter”, der slår til sådan i bred almindelighed.

 

Det er folk, der motiveres af en bestemt ideologi: den radikale, voldelige islam.

 

Så fri os for alle de svømmende ord om fejhed og ondskab.

 

Indvandring og terror

Læs også
Asger Aamund fylder 80 år: Islam er i krig med os – det er på tide at se virkeligheden i øjnene

På det plan kan selv den radikale leder Morten Østergaard tage del i koret af fordømmelser. Han taler om fejhed, men kunne ikke drømme om at tale om radikal og voldelig islam.

 

For hvis Østergaard begyndte at tale om islam, så måtte han også forholde sig til sammenhængen mellem terroren og de stærke islamistiske miljøer, der er bygget op i Europa.

 

Og det er politikere som Morten Østergaard, der har ansvaret for den masseindvandring, der har skabt disse miljøer.

 

Det er selvfølgelig absurd at hævde, at alle muslimer er terrorister. Men næsten alle terrorister i dagens Europa er muslimer.

 

Jo større den muslimske indvandring er, jo større bliver risikoen for, at islamistiske, terrordyrkende holdninger slår rod i Europa.

 

Morten Østergaards ansvar

Morten Østergaard går bestemt ikke ind for terror. Han ønsker bestemt ikke at støtte terrorister.

Læs også
Han blev ansat som sikkerhedsvagt i supermarked – så sprang han ud som frådende islamist

 

Men han er repræsentant for en fuldstændig naiv og uansvarlig udlændingepolitik, der har bragt den slags typer ind i vores samfund.

 

Det har han ikke lyst til at blive konfronteret med. Derfor siger han ikke et ord om islamisk terror. Det er meget lettere bare at tordne mod ”fejhed” og ”ondskab”.

 

Det gør han så. Og desværre mange andre danske politikere med ham. Selv efter at det står klart, at der er tale om islamisk terror.

 

Men mon ikke de fleste danskere ved, hvad de ved?

a

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…