Et højt kriminalitetsniveau og fuld offentlig forsørgelse hænger uløseligt sammen hos de indvandrergrupper, det er sværest at integrere.
Det fremgår af tal, som Den Korte Avis har fundet frem hos Danmarks Statistik.
Overordnet set fylder ikke-vestlige indvandrere og deres efterkommere meget mere på kontoen for offentlig forsørgelse, end deres antal berettiger til.
Over en fjerdedel af ikke-vestlige på offentlig forsørgelse får førtidspension
Når man fraregner SU-modtagere var i alt 114.207 ikke-vestlige indvandrere i alderen 16 – 64 år på fuld offentlig forsørgelse i 2016, fremgår det af Danmarks Statistiks publikation ”Indvandrere i Danmark 2017”.
De udgjorde dermed 15,3 procent af samtlige på fuld offentlig forsørgelse minus SU-modtagere på trods af, at aldersgruppen kun udgør 9,2 procent af den samlede befolkning i den pågældende alder.
Det drejer sig for aldersgruppen vedkommende om i alt 334.004 ikke-vestlige indvandrere ud af en samlet befolkningsgruppe i den pågældende alder på 3.624.474 personer.
Blandt ikke vestlige indvandrere er førtidspensionen klart den største enkeltydelse med en andel på 27,7 procent af samtlige ikke-vestlige indvandrere på fuld offentlig forsørgelse minus SU-modtagere.
I tørre tal drejer det sig om 31.346 personer ud af som nævnt 114.207 personer på fuld offentlig forsørgelse.
Her er langt over halvtreds procent på fuld offentlig forsørgelse
Især fire befolkningsgrupper skiller sig ud, når det drejer sig om at være på fuld offentlig forsørgelse blandt både mænd og kvinder i alderen 30 – 59 år, og hvor langt over halvdelen forsørges hundrede procent af danske skatteborgere.
De nedenstående tal for de enkelte grupper skal ses i forhold til, at 17 procent af mændene af dansk oprindelse i samme aldersgruppe i 2016 var på fuld offentlig forsørgelse. Det tilsvarende tal for kvinder af dansk oprindelse var 24 procent.
Det er også i de samme fire grupper, kriminaliteten er meget høj. Tallene skal også her ses i relationen til, at 3,9 procent af alle med dansk oprindelse i alderen 15 – 65 år i 2016 fik en strafferetlig afgørelse.
Syrerne
I toppen ligger de opreklamerede og arbejdsmarkedsparate syrere. Her viser de kolde kendsgerninger imidlertid, at det var en myte.
Ud af 6.686 syriske mænd i alderen 30 – 59 år, var de 5.826 eller i alt 87 procent på fuld offentlig forsørgelse i 2016.
Blandt de syriske kvinder var de 3.977 ud af i alt 4.249 på fuld offentlig forsørgelse. Det svarer til 94 procent af samtlige.
Kriminalitet: Blandt 17.805 syriske mænd og kvinder i alderen 15 – 65 år, fik de 1.033 en strafferetlig afgørelse i 2016. Det svarer til 5.8 procent af samtlige.
Voldtægt og vold: Én syrer blev i 2016 dømt for voldtægt, medens 64 fik en voldsdom.
Somalierne
Efter at syrerne i stort antal er kommet til landet, har somalierne måttet finde sig i en andenplads hvad angår offentlig forsørgelse.
Ud af i alt 3.419 somaliske mænd i alderen 30 – 59 år var de 2.243 eller i alt 66 procent på fuld offentlig forsørgelse i 2016.
Blandt somaliske kvinder var i alt 79 procent eller i alt 2.515 ud af 3.179 på fuld offentlig forsørgelse.
Kriminalitet: Blandt 12.931 somaliske mænd og kvinder i alderen 15 – 65 år, fik de 1.179 en strafferetlig afgørelse i 2016. Det svarer til 9,1 procent af samtlige.
Voldtægt og vold: Tre somaliere blev i 2016 dømt for voldtægt, medens 151 fik en voldsdom.
Libaneserne
Blandt libaneserne er alt ved det gamle. Ud af 5.319 libanesiske mænd i alderen 30 – 59 år, var de 3.228 på fuld offentlig forsørgelse i 2016. Det svarer til 61 procent.
Blandt kvinderne var de 3.389 ud af i alt 4.500 på fuld offentlig forsørgelse. Det svarer til 75 procent.
Kriminalitet: Her kan man virkelig tale om, at lediggang er roden til alt ondt. Ud af i alt 19.083 libanesiske mænd og kvinder i alderen 15 – 65 år, fik de 2.528 en strafferetlig afgørelse i 2016. Det svarer til 13,2 procent af samtlige.
Voldtægt og vold: Én libaneser blev i 2016 dømt for voldtægt, medens 169 blev dømt for vold.
Irakerne. Her er situationen også uændret i forhold til tidligere år. Ud af 6.716 irakiske mænd i alderen 30 – 59 år, var de 4.076 på fuld offentlig forsørgelse. Det svarer til 61 procent.
Hos kvinderne har situationen heller ikke ændret sig. Ud af i alt 5.740 irakiske kvinder var de 71 procent på fuld offentlig forsørgelse.
Kriminalitet: Blandt de i alt 22.561 irakiske mænd og kvinder i alderen 15 – 65 år fik de 1.896 en strafferetlig afgørelse i 2016. Det svarer til 8,4 procent.
Voldtægt og vold: To irakere fik i 2016 domme for voldtægt, medens 188 blev dømt for vold.
En tredjedel på offentlig forsørgelse og 28 voldtægtsdomme
Ud af samtlige ikke-vestlige indvandrere på i alt 334.004 personer i alderen 16 – 64 år, var de 114.207 på fuld offentlig forsørgelse. Det svar til 34,2 procent.
Tager man samme aldersgruppe på kriminalitetsområdet, så fik 6,5 procent af dem i 2016 en strafferetlig afgørelse.
Det omfatter blandt andet 28 voldtægtsdomme og 1.268 domme for vold.
Venstrefløjens og den såkaldte elites multikulturelle projekt har for alvor bidt sig fast. Får denne udvikling lov til at fortsætte, kan danskerne godt glemme alt om skattelettelser og sociale velfærdsgoder.
Alene i 2014 kostede dette multikulturelle projekt danske skatteborgere 33 milliarder kroner. Netto, vel at mærke.
Her kan du læse mere om indvandrere i Danmark:
http://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20705&sid=indv2017
Og her kan du finde tabeller med de tal, der er brugt i artiklen:
http://www.dst.dk/da/Statistik/emner/levevilkaar/kriminalitet/doemte-personer
http://www.dst.dk/da/Statistik/emner/befolkning-og-valg/befolkning-og-befolkningsfremskrivning