Mandag klokken 22.20 blev Midt- og Vestjyllands Politi kaldt til Børnecenter Rovvig på Vestermarken i Erslev på Mors. Det skriver Nordjyske.dk.
Rovvig er et center for uledsagede mindreårige asylsøgere, og der havde været uro blandt beboerne.
I parentes bemærket er mindreårige asylansøgere langt fra altid så mindreårige, som de giver sig ud for. Nogle af dem er ganske store klepperter, der ikke går af vejen for at tæve løs.
– En af dem havde været udsat for slag eller havde fået noget i hovedet, så han blev sendt til tjek på sygehuset i Thisted, fortæller vagtchef Simon Skelkjær fra Midt- og Vestjyllands Politi til Nordjyske.dk.
Bødestraf og løsladelse
Der blev sendt to politipatruljer til Rovvig.
– Vi anholdt en 15-årig, fordi han havde en voldelig optræden, der opildnede stemningen, siger Simon Skelkjær.
Den 15-årige dreng har tilbragt natten i detentionen i Holstebro.
– Han er sigtet for overtrædelse af udlændingeloven. Han får en bøde og bliver løsladt til formiddag, tilføjer vagtchefen.
Et godt gæt er nok, at det korte ophold i detentionen er helt uden virkning på den voldelige unge mand.