Den Korte Avis i Italien: Den ene er illegal afrikaner, den anden er hjemløs italiener – et vidunderskønt land er en tikkende bombe

Migrant fra Ghana på gaden i Bologna (Foto: Karen Jespersen)

Bologna 25. maj: Jeg er lige trådt ud fra hoteller i en smal gade. Da jeg svinger rundt om hjørnet ind på den store Via idenpenza, er jeg ved at støde ind i en yngre afrikansk mand. Han ser mig med det samme som en person, han kan presse til at give sig penge: Hjælp mig, giv mig penge, siger han på engelsk.

 

Jeg ryster på hovedet og går videre. Kort efter står der endnu en yngre afrikansk mand med en hat strakt frem. Få meter efter står der endnu én.

 

Og sådan fortsætter det groft sagt på min gåtur rundt i det centrale Bologna.

 

Der er hele tiden yngre afrikanske mænd, som alle går rundt og beder folk om penge.

 

Andre kan have et andet indtryk. Ingen ved hvor mange der er i Bologna eller andre steder. En stor del lever illegalt.
Tilstrømningen af afrikanere til Italien er enorm

Især i de sidste to år er hundrede tusinder af afrikanere kommet til Italien over Middelhavet. I 2015 var det nemt for de mange migranter fra Mellemøsten og Afrika at komme over grænsen og videre op gennem Europa til Tyskland og andre nordeuropæiske lande, hvis det var det de ville.

 

Men nu det er blevet sværere. Og antallet af afrikanere i Italien vokser dramatisk. Der kommer flere og en større andel af dem bliver i Italien. Sådan som det jævnligt bliver beskrevet af TV2s korrespondent i Italien Eva Ravnbøl, som beskriver landets situation som desperat.

 

Kun omkring 3 procent har fået ophold som flygtninge. Mange lever illegalt.

 

Og det sætter sit præg på hverdagen i de italienske byer.

 

“Her er afrikanere over alt”, sådan skrev en læser for et par uger side . Han var med sin kone på rundtur i Toscana. Her er utrolig smukt, men det er overrumplende, så mange afrikanere her er, som tiggede i gaderne, skrev han.

 

Nu var jeg selv i Bologna, og her fik jeg samme oplevelse.

 

Ja, her er alt for mange”

Bologna har en stor middelalder bykerne. Og det helt særlige er de mange arkader. 70 km gade med arkade er der.På stort set alle gader går man i skygge under de smukkeste arkader.

 

Her står også en del afrikanere.

 

Jeg er sulten’, siger flere af dem og peger og på deres mund.

 

Men rent faktisk er deres tøj og hele fremtoning pæn og velplejede.

 

Få er anmassende, og opleves som truende. Det er ikke rart at sidde på en fortorvscafé og blive udsat for afrikanske mænd som virker aggressive.

 

’Her er mange afrikanere’, siger jeg forsigtigt til en italiensk tjener. Han har lige sagt nej til en, som ville sælge et eller andet.

 

’Ja, alt for mange’ svarer han promte.

 

Jeg vil gerne have nogle billeder af de afrikanske mænd.

 

Men jeg bryder mig ikke om at tage billeder uden deres tilladelse.

 

Jeg tager et par stykker på afstand. Men det er hverken fugl eller fisk.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Så begynder jeg at gå hen til dem og spørge dem, hvor de kommer fra.

 

Jeg snakker med en god håndfuld. De er fra Ghana, Nigeria og Senegal. To siger, de er kristne og en tredje, at han er muslim.

 

flere vil absolut ikke fotograferes.

 

Andre siger ja, når jeg spørger dem.

 

Mand fra Ghana fortæller sin historie

En ung mand fra Ghana tager mig med hen til sin ven, som er bedre til engelsk.

 

Han fortæller mig sin historie, som ligner de andres, kan jeg forstå.

 

Han rejste fra Ghana, fordi der ikke var arbejde. Via Libyen kom han og andre over Middelhavet til Italien. Her har han været over et år.

 

Han skaffet penge, så han kunne komme til Norditalien. Og nu prøver han at få penge til turen længere nordpå, fortæller han. Men han skal også have penge til huslejen til den lejlighed, hvor han nu ’bor hos nogle venner’.

 

Jeg får et lille blik ind i de illegale migranter ’skyggeverden’. Et fænomen, der breder sig voldsomt og er ude af myndighedernes kontrol.

 

Den unge mand fra Ghana, jeg taler med, bor hos venner i en lejlighed i Modena. Det lyder som om de er afrikanere, der allerede var i Italien, da han ankom, og nu hjælper de dem, som kommer til.

 

Hver dag tager han toget til Bologna sammen med flere af de andre, De fordeler sig i gaderne for at bede italienere og turister om at give dem penge. Nogle sælger små bøger, legetøj og andet.

 

flere vil gerne til Nordeuropa fortæller han. Tyskland. Men også gerne Danmark, siger han, da jeg fortæller, at jeg er dansker.

 

En mand fra Nigeria beder om mit telefonnummer.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Foto: Mand fra Nigeria på gaden i centrum af Bologna

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Foto: Mand fra Senegal på gaden i centrum af Bologna
De unge afrikanske mænd er ikke kun i centrum. Da jeg går en tur på nogle kilometer ad Via Saragozza, møder jeg også nogle stykker. En er fra Nigeria. Han vil blive i Italien, men kan ikke finde arbejde, fortæller han.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Foto: Mand fra Nigeria i udkanten af Bologna

 

Fattige italienere

Lidt længere nede af via Claventure sidder en ung ikke-afrikansk mand og beder om penge. Han er italiener fra Genua og arbejdsløs, fortæller han. Tre af hans tænder i overmunden er næsten helt væk og resterne er i meget dårlig forfatning. Han har en venlig hund. Der er en del italienere, som sidder med deres hund i gaden og beder om penge.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Foto: Hjemløs ung italiener på gaden i centrum af Bologna

 

Jeg kan ikke lade være med at tænke på den hjælp, de måske kunne have fået til en bolig, tandlægehjælp og andet, hvis Italien ikke skulle bruge så mange penge på at huse afrikanere.

 

Penge til kystvagten og hjælpere. Registrering. Asylcentre med forplejning. Hjælp til dem, der får asyl. Udgifter som følge af de illegale migranter.

 

Jeg tænker, at det er de fattige italienere, som især betaler prisen for asylstrømmen over Middelhavet.

 

De rige derimod har åbenbart fortsat råd til et liv i luksus. Der er i hvert fald mange luksusbutikker i området og mange kunder. Og her er der virkelig tale om luksus. Tasker til 50.000 kroner og meget mere i samme dur.

 

Jeg er gået hjem på hotellet for at skrive mine oplevelser ned.

 

Mens jeg sidder på sengen med computeren, er fjernsynet tændt. Jeg ser BBC World News. Emnet er terror i Manchester. Britiske militærfolk, som har gjort tjeneste i Libyen, fortæller om den farlige udvikling.

 

Situationen i Europa er ved at komme ud af kontrol.

 

Samme dag indleder verdens ledere – G7 et møde på Sicilien.

 

Men de kan næppe finde fælles fodslag om hvordan de skal beskytte deres befolkninger.

 

Men de kan godt selv få særlig beskyttelse.

 

Da jeg landede i Bologna aftenen inden den 24.5, skulle jeg og alle andre passagerer vise pas for at komme ind i landet. En midlertidigt foranstaltning af hensyn til topmødet mellem verdens ledere.

 

Til hverdag halter grænsekontrollen fortsat.

 

Afrikanere strømmer fortsat over Middelhavet. Samme dag samlede kystvagten 1800 migranter op i Middelhavet. Dagen efter den 26. maj blev 2.300 sejlet til Italien.

 

søndag aften lød meldingen på 10.000 ny migranter fra Afrika på få dage.
6,6 millioner migranter venter på at krydse Middelhavet, skriver welt.de.

 

http://www.post-gazette.com/news/world/2017/05/26/Italy-coast-guard-2-300-migrants-rescued-two-bodies-recovered/stories/201705260245

 

https://www.welt.de/politik/deutschland/article164827505/Bis-zu-6-6-Millionen-Fluechtlinge-warten-auf-Fahrt-nach-Europa.html

http://www.friatider.se/66-miljoner-asylsokare-pa-vag-mot-europa

 

https://www.thelocal.it/20170528/54-dead-some-10000-migrants-rescued-between-libya-and-italy-in-4-days

Del på Facebook