En ny rapport undersøger, hvordan elever med anden etnisk baggrund end dansk klarer sig i folkeskolen.
Det er en særlig udgave af de såkaldte PISA-undersøgelser, der belyser det faglige niveau hos skoleelever på 15-16 år i læsning, matematik og naturfag.
Rapporten, der kaldes PISA Etnisk 2015, er netop offentliggjort af Undervisningsministeriet. Lignende rapporter om indvandrereleverne kom i 2009 og 2012.
Konklusionen på den nye rapport er enkel og rystende: Der er brugt masser af penge og kræfter på at styrke indvandrerelevernes færdigheder, men de halter stadig lige langt efter de danske elever.
Selv de 15-16-årige indvandrere, der har gået i danske daginstitutioner og i dansk folkeskole er ikke kommet en tomme tættere på de danske elevers niveau.
Halter halvandet år efter
Mange af dem taler ikke dansk i hjemmet. Så de kan ikke ordentligt dansk, når de kommer i skole, og så kører det allerede skævt.
Indvandrereleverne i undersøgelsen halter cirka halvandet år efter de danske elever, både når det gælder læsning, matematik og naturfag.
Det har overhovedet ikke ændret sig siden disse undersøgelser begyndte i 2009.
Med andre ord: Integrationen i folkeskolen har været en regulær fiasko.
Parallelsamfund
Integrationens fiasko i folkeskolen hænger i høj grad sammen med integrationens fiasko i det hele taget.
En stor del af familierne lever i parallelsamfund med deres eget sprog, deres egen kultur og en langt større interesse for hjemlandet end for Danmark.
Der et tydeligt mønster:
De indvandrerelever, der klarer sig bedst i den danske folkeskole, kommer fra de lande, der kulturelt ligger tættest på Danmark – nemlig landene i det tidligere Jugoslavien.
Dårligere går det for elever med baggrund i den muslimske verden.
Kan ikke læse
Når det gælder læsning, ligger cirka en tredjedel af 2. generationseleverne under det, man kalder ”det lavest acceptable kompetenceniveau”.
Sagt mere ligeud: Hver tredje skoleelev på 15-16 år med 2. generations indvandrerbaggrund kan reelt ikke læse!
Den ny rapport viser endda, at 2. generationsindvandrerne, der er født og opvokset i Danmark, klarer sig stort set lige så dårligt som 1. generationsindvandrere, der er født uden for landet.
Løsning kræver først og fremmest én ting
Integrationens fiasko i folkeskolen giver det danske samfund store økonomiske problemer.
Man får alt for lidt ud af de mange penge, man investerer i disse elevers skolegang. Og mange af eleverne kommer som voksne til at ligge samfundet til last.
Men ikke nok med det.
Man får en ny generation, der også kulturelt og socialt befinder sig på lang afstand af det danske samfund. De fortsætter livet i deres egen parallelverden.
Samtidig styrkes parallelsamfundene ved den fortsatte ikke-vestlige indvandring.
Skolen skal selvfølgelig gøre, hvad den kan, for at skabe forbedringer. Men hvis der for alvor skal styr på udviklingen, kræver det først og fremmest én ting:
En skrap begrænsning af den ikke-vestlige tilstrømning til Danmark.
