25 procent af ledige lejligheder er reserveret til indvandrere – svenskere må bo i barakker

Modelfoto / Colourbox

25 procent af alle boliger er  reserveret til flygtninge. Sådan er det i den svenske bebyggelse Lulebo. (SVT)

 

Det har vakt stor harme blandt svenskere, som ofte har svært ved at finde et sted at bo.

 

Men kommunalbestyrelsen i Luleå Kommune står fast. Indvandrere skal have lov til at springe over i boligkøen.

 

Det samme problem kender vi fra Danmark, hvor danske også må finde sig i, at flygtninge kommer foran i boligkøen.

 

25 procent af alle kommunale lejligheder er ikke for svenskere. De er forebeholdt flygtninge – altså indvandrere eller migranter som har fået flygtningestatus af den svenske stat.

 

Mange svenskere har svært ved at finde en lejlighed. Flere har oplevet at blive sagt op, fordi deres lejlighed skulle bruges til flygtninge. En af dem er Uffe, som fik en opsigelse, fordi kommunen ville flytte flygtninge ind i den lejlighed, hvor han boede med sine to sønner. Den korte avis har skrevet om dem og om flere andre svenskere, som måtte flytte for at gøre plads til flygtninge..

 

Samtidig må studerende bo i barakker. Men det er ikke godt nok til flygtninge. De skal have lejligheder. Og så må svenskerne klare sig, som de bedst kan.

 

Beslutningen har vakt debat. Sverigedemokraterne har kritiseret beslutningen om at tilsidesætte svenskere. Og nu har Moderaterna, det store borgerlige parti, tilsluttet sig kritikken. Moderaterna har ellers fulgt den socialdemokratisk ledede regerings åbne indvandringspolitik i tykt og tyndt. Men nu er problemerne ved at blive for store.

 

Moderaterna siger nu, at kommunen bør bruge kommunale lokaler eller barakker til indvandrerne. De fremhæver, at studerende bor i barakker.

 

“Der er mange borgere, som har henvendt sig, fordi de er oprørte over beslutningen om at lade de nytilkomne gå forrest i boligkøen, når der er stor mangel på boliger i Luleå”, siger Anders Josefsson, som sidder i kommunalbestyrelsen for Moderaterna. (SVT)

 

Han synes, at det bare ar for meget at reservere hver fjerde lejlighed til indvandrere.

 

Når de mange migranter har fået oplholdstilladelse bliver de fordelt ud over alle svenske kommuner. Kommunerne skal så søge for at de får et sted at bo. Det forventes at Luleå i år får op mod 400 nye indvandrere, de skal søge for.

 

Den svenske lovgivning er anderledes end den danske. Men grundlæggende er det samme problem.

 

I Danmark har indvandrere, som har fået ophold et retskrav på en bolig. Det er kommunerne, som skal sikre det. Og det betyder at mange danskere oplever at vente meget længe i boligkøen – ligesom de frustrerede og vrede svenskere.

 

https://www.svt.se/nyheter/lokalt/norrbotten/lulebo-fortsatter-att-reservera-lagenheter-till-nyanlanda

 

http://www.friatider.se/25-procent-av-lediga-l-genheter-reserveras-f-r-invandrare

 

http://avpixlat.info/2017/08/15/intensifierad-kritik-mot-kommunalt-bostadsbolag-som-valjer-hyresgaster-efter-hudfarg/#more-208309

 

http://denkorteavis.dk/2017/hjemlos-dansker-fik-ingen-bolig-fordi-kommunen-skulle-hjaelpe-flygtninge-folketinget-gor-ingenting/

 

http://denkorteavis.dk/2015/flygtninge-far-bolig-for-naesen-af-hjemlos-pensionist/

Del på Facebook