Flygtning kom foran hjemløs dansker i boligkøen – Folketinget vil ikke fjerne flygtninges retskrav på en bolig

En dansk mand klagede til Ligebehandlingsnævnet. Han mente, at han blev diskrimineret, fordi han var dansker.

Han havde ikke fast bopæl og havde bedt kommunen om hjælp til at få en bolig. Men fik afslag.
Selv samme kommunen skaffede derimod flere flygtninge en bolig.
Flygtninge har nemlig ifølge en lov, der er vedtaget af Folketinget, et retskrav på en bolig. Og disse boliger til flygtninge skal kommunerne skaffe. Det vil næsten uundgåeligt betyde, at flygtninge springer mange danskere over i boligkøen.
Manden har knoklet på arbejdsmarkedet, siden han var 12 år gammel, men kunne ikke få førtidspension. EB.dk 4.3.
Han er far og havde sin søn halvdelen af tiden, hvilket han havde haft siden drengen var et halvt år gammel.

 

Men han havde ikke en fast bolig, og opfattede derfor sig selv som hjemløs.

Derfor havde han klaget til Ligebehandlingsnævnet.
Men de gav ham afslag.

Men kommunen afviste at have diskrimineret ham.

 

‘Vi er ved lov forpligtet til at tilbyde permanent bolig til en flygtning én gang,’ lød det primære argument. EB.dk.

 

Også Ligebehandlingsnævnet afviste ham med den begrundelse, at han ikke havde løftet bevisbyrden for, at han var blevet forskelsbehandlet som etnisk dansker.

 

Folketinget gør ingenting

Torsdag behandlede Folketinget et forslag fra Dansk Folkeparti om at det er diskriminerende mod danskerne, at de i forhold til flygtninge bliver smidt bagest i boligkøen.

 

Læs også
To aktuelle eksempler på grov indvandrervold viser, hvorfor Tyskland er i dyb politisk krise

Som lovgivningen er i øjeblikket, har flygtninge i modsætning til danskerne et retskrav på at få en bolig, og det ville Dansk Folkeparti have ændret med et beslutningsforslag, der fjerner retskravet og dermed ligestiller danskerne med flygtninge.

 

Men det faldt ikke i god jord. Under andenbehandlingen i Folketinget forslaget fra dansk folkeparti nedstemt af samtlige partier.

 

Forstår ikke holdningen i Folketinget

Under sin forelæggelsestale inden afstamningen undrede beslutningsforslagets ordfører, Dansk Folkepartis integrations- og udlændingeordfører, Martin Henriksen, sig over holdningen i Folketinget:

 

”Jeg skal bare udtrykke min undren over, at det kun er Dansk Folkeparti, der kan støtte, at man afskaffer flygtninges retskrav på en bolig,” sagde Martin Henriksen blandt andet og fortsatte:

 

”Det bør selvfølgelig være sådan, at flygtninge som minimum, altså som minimum, har den samme retsstilling som danskerne, men de bør ikke have en bedre retsstilling,” og understregede:

Læs også
En måneds islam og multikulturalisme i Tyskland: oktober 2017

 

”Det er principielt forkert, at folk, der kommer udefra, er bedre stillet end danske statsborgere,”

 

Regeringen: Vi har slækket på kravene

På regeringens vegne afviste integrationsminister Inger Støjberg (V) under førstebehandlingen den 13. december sidste år forslaget fra Dansk Folkeparti og pointerede, at regeringen nu har slækket på kravene til kommunerne om finde boliger til flygtninge, således at kommunerne ikke længere inden for en vis tidsfrist er forpligtet til at stille boliger til rådighed for flygtninge.

 

”Desuden har vi på flere punkter lempet kravene til midlertidige boliger, så der kan bo flere på samme værelse, og der kan også dispenseres fra støjkravet,” pointerede integrationsministeren.

 

I lighed med integrationsministeren var der heller ingen af partiernes ordførere, der kom ind på det centrale i Dansk Folkepartis beslutningsforslag, der dybest set handlede om at afskaffe en negativ forskelsbehandling af danskerne i forhold til flygtninge.

 

Læs også
Han var et stort navn som finansminister – nu kalder han indvandringen for ‘en tikkende bombe’

Den socialdemokratiske ordfører, Mattis Tesfaye, efterlyste konkrete eksempler på uretfærdigheder i den nuværende boliganvisning og sagde blandt andet:

 

”Så stiller vi altid gerne op til konstruktiv debat, ligesom vi altid gerne diskuterer, om der er behov for mere generelt at opføre flere almennyttige boliger,” lød det fra Mattis Tesfaye

 

Venstres ordfører, Marcus Knuth, understregede, at det ville forværre integrationen, hvis flygtningenes retskrav på en bolig blev fjernet. Han mente i øvrigt, at der slet ikke var et problem i og med, at Danmark ikke mere modtager så mange flygtninge som før og fremførte blandt andet:

 

”Så jeg har selvfølgelig sympati for forslagsstillernes hensigt, men det er altså noget, der lidt hører sidste sommer til. Det reflekterer ikke den virkelighed, vi står overfor i dag,” erklærede Venstres ordfører.

 

Marcus Knuth skulle i øvrigt hilse fra De Konservative og sige, at de heller ikke kan støtte forslaget.

 

Hos Enhedslisten fremførte Johanne Schmidt-Nielsen, at også andre end flygtninge har akutte boligproblemer og nævnte i den forbindelse voldsramte kvinder, som skal ud af et ægteskab eller et krisecenter samt mange andre udsatte grupper.

 

”Svaret på de her menneskers behov er ikke at fratage flygtninge en rettighed, men at afsætte flere ressourcer til at hjælpe andre udsatte grupper, som mangler et ordentligt sted at bo,” pointerede Johanne Schmidt-Nielsen.

 

Fra Liberal Alliance var Christina Egelund på talerstolen og beskæftigede sig i lighed med Venstres Marcus Knuth med integration og konkludererede:

 

”Jeg er ikke imod, at flygtninge anvises et sted at bo, det er ret grundlæggende for deres integration.”

 

Alternativets ordfører, Josephine Fock, havde åbenbart opfattet Dansk Folkepartis forslag som en erklæring om, at flygtninge slet ikke skal have ret til en bolig:

 

”Det er vi imod i Alternativet. Vi har den holdning, at de flygtninge, som skal forblive i Danmark, hurtigst muligt skal ud i kommunerne, og derfor skal de naturligvis også have ret til en bolig,” understregede hun.

 

Den Radikales Sofie Carsten Nielsen havde den holdning, at flygtninge, der kommer her til, skal i gang så hurtigt som muligt.

 

”Det betyder selvfølgelig også, at flygtninge ikke skal indkvarteres på asylcentre, når de har fået asyl og ophold,” lød det fra den radikale ordfører.

 

Socialistisk Folkeparti har Holger K. Nielsen som integrationsordfører. Han roste de øvrige ordføreres afvisning af forslaget fra Dansk Folkeparti og afsluttede noget kryptisk:

 

”Men som man også kan se af forslaget, er det en del af Dansk Folkepartis kampagne for at komme tilbage igen, og, som man siger, man mærker hensigten og bliver forstemt.”

 

Du kan læse Dansk Folkepartis beslutningsforslag her:

 

http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/hjemloes-dansker-taber-sag-mod-flygtninge/6558672

http://www.folketingstidende.dk/RIpdf/samling/20161/beslutningsforslag/B5/20161_B5_som_fremsat.pdf

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…