72-årige Lillian Lorentzen bor i Hillerød Kommune. Hun har boet i campingvogn siden februar måned, hvor hun kom i akut bolignød.
Hun har også stået på kommunens venteliste siden slutningen af april, men indtil videre har der altså ikke været udsigt til en permanent bolig til den ældre dame.
”Det er sørmer ikke sjovt. Jeg klarer ikke en vinter herude, det gør jeg ikke, ikke en hel vinter hvis det bliver frostvejr”, siger hun til TV2 journalist.
”Jamen hvorfor lejer du ikke bare en bolig?”, spørger journalisten.
”Jeg har ingen penge, jeg er en almindelig folkepensionist. Men jeg har arbejdet hele mit liv som sygehjælper og opfostret 5 børn, det kan jo ikke være rigtigt, at når man så står som gammel og pludselig ikke har noget at bo i, så bliver man skubbet bag i rækken”, siger folkepensionisten. (TV2)
Joh, det kan være rigtigt, for kommunerne skal finde boliger til de mange flygtninge, og de kommer først.
Kommunerne vil spare på de dyre hotelregninger
Når Hillerød Kommune indkvarterer flygtninge sker det typisk på byens hotel.
Men det er dyrt og koster 800.000 kr. om måneden. Så for at spare penge, udnytter kommunen flygtningenes retskrav på bolig. Det bruger kommunen også til at retfærdiggøre, at en borger som Lillian Lorentzen bliver skubbet tilbage i køen.
Flygtninge har retskrav på en bolig, det har Lillian Lorentzen ikke.
”Der gælder en hel særlig lovgivning for flygtninge og flygtningemodtagelse i kommunerne, og den overholder vi,” siger Hillerød Kommunes borgmester Dorte Meldgaard (C). (TV2)
I Greve Kommune er problemet det samme.
”Boligproblemet er nok det værste, boligerne går jo fra vores almindelige borgere,” siger borgmesteren Pernille Beckmann (V). (TV2)
Hvor kommunen for et par år siden, kun brugte halvdelen af de boligtilbud de havde til rådighed, er der i dag venteliste. Ofte er det kun de dyreste boliger tilbage, og dem har en pensionist som Lillian Lorentzen ikke råd til.
De svageste danskere betaler prisen
Men det er ikke kun pensionister som Lillian Lorentzen, der må vige for de fremmede med flygtningestatus.
Det er også svage borgere som dem, der overnatter på herbergerne, og hvis der ikke er plads, på en bænk i parken.
Eller det er familien som er gået konkurs, eller som er blevet skilt.
Danmark modtog knap 15.000 ansøgninger om asyl i 2014, konsekvenserne begynder nu for alvor at slå igennem.
Prognosen for 2015 siger desværre, at ligeså mange vil søge om asyl i Danmark i 2015. Hvordan mon det vil gå Lillian Lorentzen og andre som hende?
