Man behøver ikke være religiøs eller vanlig kirkegænger for at gå i kirke ved familiens eller nationens højtider. Jeg vil dog ikke påstå, jeg altid hører rigtigt efter, hvad præsten prædiker, men fællesskabet med de andre kirkegængere i det højloftede kirkerum, præstens stemme i baggrunden, alle de rolige ritualer og de smukke salmer, bidrager alt sammen – også for en ikke-religiøs – til en følelse af at være en del af en 1000-årig kultur og et øjeblik at kunne lukke verden ude og bare være til stede i nuet.
Desværre har jeg aldrig kunnet få jule- eller nytårsmiddagen til at passe ind med tidspunktet for kirkegang, så det er stort set kun sket, når andre (dygtigere) husmødre har stået for højtiderne. Men når roen er faldet over alle, har vi jo heldigvis gudstjenesterne på TV. Eller rettere – vi havde.
Islamkristne (!) biskopper og præster
Nytårsgudstjenesten i DR1 i 2013 rev mig ud af den vildfarelse, at præster er forkyndere af kristendommen. Ganske vist må man være både døv og blind – eller ligeglad – hvis man ikke har konstateret den omsiggribende islamisering af vores land, og at mange af folkekirkens biskopper og præster, som formodes at skulle forkynde kristendommen, også har underkastet sig denne -isme.
Men disse såkaldt kristne forkyndere i folkekirken er vel trods alt et fåtal, og et landsdækkende fjernsynsprogram ville vel ikke være med til at rundkaste denne i mine øjne blasfemiske optræden? Men jo, det vil DR1 gerne.
Nytårsgudstjenesten i 2013 ved sognepræst i Christians Kirken, Flemming Pless, viste sig at være et multikulti foretagende med optræden af imam Naveed Baig, der skulle udlægge koranens Mekka-vers. Ganske vist er disse vers abrogeret, dvs. ophævet og er derfor ikke en del af islam, men det er alligevel dem, der til stadighed citeres over for uvidende (kultur)kristne for at få dem til at tro, at islam er ”fredens religion” – jf. her: ”Der er ingen tvang i religionen” (sura 2,256). Spørg liiige en frafalden muslim om det.
De barbariske Medina-vers med deres indædte had til jøder og kristne, ja, til alle der ifølge islam er ”anderledes”, og de gruopvækkende straffe, der venter såvel disse som alle muslimer, der vover at tænke anderledes eller sågar – på grund af barbarismen – forlader islam, er de eneste gældende.
Så var det for mit vedkommende slut med at overvære kirkehandlinger, der skulle forestille at være gudstjenester. Når jeg som kulturkristen i den grad følte mig konsterneret, hvordan må det så ikke være for religiøse mennesker? Er de mon ligeglade, om det er en præst eller en imam, der prædiker for dem?
Endnu en gudstjeneste
Der måtte vel være grænser for galskaben, mente jeg i min naivitet. Så efter en pause på to år ville jeg overvære nytårsgudstjenesten den 31. december 2015, igen på DR1. Men nej, det blev ikke en gudstjeneste. Det blev den samme venstreorienterede multikulti miskmask forestilling som i 2013, denne gang forestået af biskop Marianne Christiansen og imam Kassem Ali Rachid i Haderslev Domkirke.
To minutter efter havde jeg slukket. Ikke flere ikke-gudstjenester til mig.
Udmeldelse af folkekirken?
Mon folkekirken tænker over, at når mange ikke-religiøse stadig er medlem af folkekirken, kan det skyldes, at de føler en samhørighed med den kultur, som de er vokset op i i et kristent land? Mange har af den ene eller anden grund meldt sig ud, men de fleste er stadig medlemmer. Og når henses til de ofte næsten tomme kirker, skyldes det næppe, at alle medlemmer er specielt religiøse. Årsagen skal snarere findes i netop samhørigheden; at man er en del af en 1000-årig kultur.
Hvis biskopper og præster fortsætter med at gøre vores gudstjenester til de rene parodier og undlader at forkynde kristendommen og evangelierne, så er vi, der stadig hænger på med spidsen af neglene, snart en saga blot som medlem af folkekirken.
Du kan se og høre hele gudstjensten her med imamen, som blandt andet citerer fra Koranen: De bedste af jer er dem, der mest frygter Allah:
https://www.dr.dk/tv/se/gudstjeneste-i-dr-kirken/nytarsgudstjeneste-4?app_mode=true&platform=undefined#!/
