Det har især været episoderne med seksuelle krænkelser af unge piger på Langelandsfestivalen, der har fået en ung mand til at tage initiativ til at danne et borgerværn.
Den unge initiativtager Lasse Lind vil gerne gøre en forskel. Lasse bor selv i Svendborg, men han har en oplevelse af, at byen eller regionen forandrer sig i negativ retning. Han skriver på Facebook:
”Jeg har altid set Svendborg som et trygt sted, hvor folk har lyst til at komme hen med deres familier, så de ved, at deres børn kommer til at vokse op et trygt sted. Jeg føler bare ikke, at det er et trygt og sikkert sted mere.”
Lasse har derfor inviteret mænd med samme oplevelse til at være med i et netværk kaldet ”De Sydfynske herrer”, og dét har tilsyneladende appelleret til flere hundrede mænd.
Venstre-politiker imod – politiet er positivt
Men initiativet var knap gået i luften, før den første lokal-politiker meldte sig på banen med sønderlemmende kritik.
”Det er rigtig skidt, hvis der er nogen, der vil begynde at lave en gruppe og køre rundt som eget opsyn og holde øje med nogle, der er lidt mere solbrændte, end vi andre. Det er direkte usmageligt,” siger Jan Ole Jakobsen (V), formand for Uddannelses-, Social- og Kulturudvalget i Langeland Kommune. (Tv2 Fyn)
Lasse skriver som svar den 4. august:
”Jeg håber at folk forstår budskabet med gruppen jeg startede for lidt over 24 timer siden. Jeg tager fuldstændig afstand fra racisme og alt med racistiske undertoner vil blive fjernet. Håber at alle mine kammerater og brødre med anden etnicitet forstår at intet er rettet mod jer. I er stadig mine brødre og jeg vil stadig være overfor jer som jeg altid har været. Gruppen tager alle mænd ind og dermed mener jeg ALLE mænd, uanset om du er fra Kina eller Bosnien. Vi vil alle vores nærmeste det bedste og det er meningen med gruppen.” (Facebook)
Fyens Politi bakker da også op om Lasses initiativ. Så måske var lokalpolitikeren for hurtig i sin bedømmelse. Politiet siger:
”Jeg tror ikke, man tager loven i egen hånd. Så længe man holder sig til at observere og ringe til politiet, hvis man observerer noget. Det er jo sådan set den støtte, vi generelt har brug for i befolkningen. Men det skal blive derved og ikke gå videre,” siger Johnny Schou, Linjechef for lokalpolitiet, Fyns Politi. (Tv 2 Fyn)
Store problemer
Langelands Kommune driver 17 asylcentre, og det har mildest talt ikke skortet på dårlige sager:
Masseslagsmål mellem teenagedrenge på børnecentret;
medarbejdere der er så utrygge, at ledelsen valgte at udstyre samtlige centre med stiksikre veste;
en lejrchef der blev suspenderet fordi han forsøgte, at skabe ro og tryghed blandt de mange mænd på asylcentret og naboer, der føler deres liv falder i grus som naboer til Tullebølle Børnecenter.
Venstre-politikeren Jan Ole Jakobsen bor selv i Tullebølle, og må derfor være bekendt med, at det ikke går så godt på centret. Tv2 skriver, at asylansøgerne fuldstændig har overtaget styringen på Børnecenter Tullebølle.
En bortvist medarbejder forklarer:
”Drengene sætter deres egen dagsorden. De er jo unge mennesker, og når de ser, at ham, der gør sådan og sådan, slipper godt fra det, og at der er ingen konsekvens, så lærer de lynhurtigt. (…) De finder ud af, at det er ikke spor farligt, og man kan allerhøjest komme til en samtale med en socialkoordinator, og så er det det. Det er ingen konsekvens, siger Jan Thomsen og spørger hvorfor det er så svær at sige:
”I kommer til Danmark, vi tilbyder jer mad, tryghed, sikkerhed, og behandler jer rigtig godt. Der er dog nogle regler her, fordi I er her i Danmark. Dem skal i overholde. Gør I ikke det, så er det ikke Danmark, I skal være i. Hvor svært kan det være? De skal opføre sig ordentligt ligesom alle andre danske børn,” siger Jan Thomsen. (Tv2)
Konsekvenserne af asylcentrenes fejlslagne pædagogik, har ført til, at Lasse Lind og flere hundrede mænd har ræsonneret og nu planlægger at gøre noget på egen hånd. Men naturligvis inden for lovens rammer.
Det er godt, og skam tage den, der resolut stempler initiativet nærmest som racistisk og det der er værre. Gruppen ønsker med deres blotte tilstedeværelse under store arrangementer, at beskytte kvinder og unge piger mod testosterondampende unge ofte udenlandske mænd, der ikke kan styre sig og som meget ofte kommer fra kulturer, hvor kvinder anses som ringere stillede væsner.