Alt tyder på, at den uhyggelige lastbil-massakre på glade, festende voksne og børn i Nice var en ny islamisk terrorhandling

Twitter

Tusindvis af glade mennesker fejrer den franske nationaldag, Bastille-dagen, i det smukke Nice. Det afsluttende festfyrværkeri på aftenhimlen lakker mod enden.  Voksne og børn gør sig klar til at bevæge sig væk fra den store strandpromenade, Promenade des Anglais, hvor de har været samlet.

 

Pludselig forvandles alt til kaos, rædsel og blod – og knugende sorg.

 

En stor hvid lastbil pløj sig direkte ind i menneskemængden og maser folk til døde under sig. Det bliver hurtigt klart, at der ikke er tale om noget uheld. Lastbilens chauffør går efter at myrde løs.

 

Han bremser ikke op. Tværtimod kører han 2 km gennem menneskemængden med 60-90 km/t. For at ramme så mange som muligt, kører han oven i købet bilen i zig-zag rundt i mængden.

 

Modige mennesker springer op og forsøger at hage sig fast i bilens døre i et forsøg på at standse ham, men det lykkes ikke.

 

Folk løber i panik i et forsøg på at komme væk. Enkeltpersoner og hele familier.

 

Da lastbilens chauffør omsider standser, begynder han at skyde på folk med en pistol. Så bliver han ramt af politiets kugler og dræbt.

 

På Promenade des Anglais sidder mennesker tilbage i dyb sorg ved deres døde børn, ægtefæller og bekendte. Flere af børnene blev ramt i deres klapvogn med legetøj i favnen.

 

Mindst 10 af de døde er børn

Sporene efter ugerningen var uhyggelige.

 

En mand, som kalder sig Kévin og er indehaver af en restaurant, befandt sig 50 meter fra lastbilen, der kørte gennem mængden. Han siger til den franske TV-station France 2:

Læs også
Radikale muslimer lever blandt os – men de hader vores værdier og kalder os ‘hvide svin’

 

”Det var et forfærdende syn, der mødte mig. Ligene af kvinder, der var fuldstændig maste, og blod over det hele. Der var ingen af dem, man kunne hjælpe.”

 

Ifølge myndighederne er der foreløbig 84 døde og 18 hårdt sårede. Mindst 10 af de døde er børn. 54 børn meldes indlagt på hospital.

 

Islamisk Stat: ”Kør de vantro over med din bil”

Politiet fandt i lastbilen identitetspapirer på en 31-årig mand med tunesisk baggrund, der boede i Nice. Ifølge den lokale avis Nice-Matin er hans navn Mohamed Lahouaiej Bouhlel. Man kender ham som kriminel med vold, herunder hustruvold, og tyveri på samvittigheden.

 

Derimod har myndighederne ikke registreret ham som radikaliseret. Men alt tyder på, at massakren i Nice var en islamisk terrorhandling, der falder i særdeles god tråd med de anvisninger, der er kommet fra Islamisk Stat.

 

I en berømt og berygtet radiotale, som blev holdt af en leder i Islamisk Stat den 22. september 2014, blev enkeltstående muslimer kraftigt opfordret til at begå terror på egen hånd. De skulle bare benytte sig af de midler, som de lige havde for hånden, til at dræbe tilfældige mennesker på gaden.

 

Læs også
Asger Aamund fylder 80 år: Islam er i krig med os – det er på tide at se virkeligheden i øjnene

En af de metoder, som blev nævnt, var at køre folk over i bil.

 

IS-lederen Abu Muhammad al-Adnani sagde blandt andet:

 

”Hvis du ikke kan finde en bombe eller en kugle, så få fat i en vantro amerikaner, franskmand eller en hvilken om helst af deres allierede. Knus hans hoved med en sten, eller slagt ham med en kniv, eller kør ham over med din bil…”

 

Det var så, hvad fransk-tuneseren Mohamed Lahouaiej Bouhlel gjorde mod de glade mennesker på Promenade des Anglais i Nice.

 

Terror på egen hånd

Vi ved, at der i kølvandet på radiotalen fra 2014 har været en række muslimer, der har gennemført sådanne terrorhandlinger på egen hånd.

 

De har ikke været en del af Islamisk Stats organisation. Men de har været inspireret af Islamisk Stats opfordringer til selv at gå i hellig krig.

Læs også
Racisme mod franskmænd – de kalder os “hvide svin”

 

Meget tyder på, at det også har været tilfældet med en mand, der pludselig bevægede sig fra almindelig voldskriminalitet til en blodig terrorhandling rettet mod et stort antal helt tilfældige mennesker, voksne som børn.

 

Det eneste fælles træk ved de glade mennesker, der var forsamlet på strandpromenaden i Nice, var tilsyneladende, at langt de fleste var ”vantro” franskmænd og andre europæere.

 

Denne terror er særlig svær at dæmme op for. Gerningsmændene har måske aldrig markeret sig i det islamistiske miljø, og deres terrorhandling kræver ikke den store forberedelse eller organisation.

 

Der kræves bare en gerningsmand, der er tilstrækkelig fanatisk og skrupelløs og har noget ved hånden, som kan dræbe forsvarsløse mennesker. I dette tilfælde en lastbil.

 

Kritik af politiet

Men selv om den slags terror kan være svær at gardere sig imod, kommer fransk politi nu under hård beskydning.

 

Læs også
”De kalder os hvide svin”

Tilsyneladende holdt Bouhlel adskillige timer i sin lastbil på Promenade des Anglais, uden at det gav anledning til mistænksomhed fra politiets side.

 

Politiet var i kontakt med ham, men man stillede sig tilfreds med hans oplysning om, at han holdt der, fordi han leverede is.

 

Hvis man havde taget et kig ind i lastbilen ville man have fundet pistoler, geværer og granater – tilsyneladende både falske og ægte. Men det gjorde man ikke.

 

Den kendte konservative politiker Christian Estrosi, der er tidligere borgmester i Nice og nuværende formand for regionen Provence, Alpes-Cote d’Azur, har bebudet, at han vil kræve en forklaring fra præsident Francois Hollande og premierminister Manuel Valls.

 

Hvordan i alverden kunne lastbilen få lov til at køre forbi masser af politifolk og direkte ind i mængden?

 

Franske sikkerhedsmyndigheder møder i forvejen hård kritik. Med tragedien i Nice vil kritikken blive endnu hårdere.

 

Læs også
Den tyrkiske fartbølle, der kørte 9-årig ihjel, havde ikke kørekort

(Nice-Matin, France 2)

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…