Sverige: Voldtægter, frikendelser og afskårne hoveder

4. november: Den svenske immigrationstjeneste udsendte en pressemeddelelse om, at man siden juni havde ansat tæt ved tusind nye medarbejdere. Immigrationstjenesten har nu mere end 7.000 ansatte, herunder timeansatte og konsulenter – en fordobling af de 3.350 ansatte i 2012. De fleste af de nyansatte er beskæftiget med vurdering af asylansøgningerne, men også i modtagelses- og ansøgningsgrupperne er man blevet betydeligt flere.

 

Som om den rekordstore tilstrømning af migranter i dette efterår ikke var nok, har immigrationstjenesten desuden problemer med at holde på sit personale. De ansatte klager over, at de bliver dårligt behandlet, samtidig med at de forventes at være i konstant beredskab og eventuelt kan tvinges til at arbejde juleaften.

 

Skubbede konen ud fra 6. sal, nu er gerningsmanden forsvundet

4. november: Bobel Barqasho, en 31-årig syrer, blev af Sveriges højesteret idømt 14 års fængsel. Før hans sag nåede højesteret var Barqasho af en mindre domstol blev i dømt 9 års fængsel og derpå frikendt af appeldomstolen.

 

I februar 2013 skubbede Barqasho sin kone ud fra en balkon på 6. sal. Imod alle odds overlevede kvinden det 13 meter dybe fald, men kom svært til skade. Da hun vågnede efter fem uger i koma, var hendes hoved holdt sammen af en hjelm, hendes ansigt hang løst og tænderne var væk.

 

I appelretten lykkedes det forsvaret at så begrundet tvivl om mandens skyld ved at hævde, at kvinden havde været deprimeret og var sprunget ud af egen fri vilje, hvorefter appelretten løslod ham. Da højesteret afsagde sin dom på 14 år, var Barqasho forsvundet. Han er nu eftersøgt af Interpol.

 

Somalisk dreng voldtager svensk pige

6. november: Grönkulla Skole i Alvesta blev lukket, efter at rygter om en voldtægt på stedet spredtes på de sociale medier. En somalisk dreng havde tilsyneladende chikaneret en 12-årig pige seksuelt gennem nogen tid. Den 17. oktober gik han angiveligt et skridt videre og trak pigen om bag en busk og voldtog hende.

 

Pigens far havde uden held forsøgt at få skolen til at gøre noget ved problemet, men end ikke efter voldtægtens politianmeldelse greb skolens ledelse til handling. Drengen fik lov til at fortsætte på skolen – blot med et andet skema end pigen.

 

Hendes fortvivlede forældre sagde følgende til nyhedswebsiden Fria Tider: “Der bliver spyttet på os, fordi vi er svenske.” I protest mod skolens ledelse har mange forældre, der oplever, at skolen har taget gerningsmandens parti, flyttet deres børn til andre skoler.

 

Flygtningebarn hvis man ikke ligner en på 40 år

9. november: Social debattør og whistleblower Merit Wager afslørede på sin blog, at behandlerne i immigrationstjenesten alle havde fået besked på at “acceptere en påstand om, at ansøgeren er et barn, hvis han ikke ligner en på 40 år eller derover.”

 

Et rystende antal på 32.180 “uledsagede flygtningebørn” var indtil 1. dec. ankommet til Sverige – siden da er der ankommet yderligere 1.130 – og regeringen har omsider besluttet at lave nye regler. Hvis dens forslag bliver vedtaget i rigsdagen, vil enhver, der ligner en voksen, blive tvunget til at gennemgå en medicinsk alderskontrol.

 

En af grundene til at Sverige i sin tid ophørte med at udføre sådanne tests var, at børnelægerne nægtede at deltage, da disse tests anses for at være “upålidelige.”

 

Voldtaget på nattog

10. november: En 28-årig irakisk mand blev retsforfulgt for at have voldtaget en kvinde ombord på et nattog mellem Finland og Sverige. Manden havde oprindelig tænkt sig at søge asyl i Finland, men var utilfreds med forholdene og tog derfor toget tilbage til Sverige.

 

I en liggevogn (for begge køn) traf voldtægtsmanden og to andre asylansøgere en af de mange svenske kvinder, som har ondt af de “nyankomne.” Kvinden købte sandwich til mændene og de drak vodka. Da to af mændene begyndte at gøre tilnærmelser til kvinden, bad hun dem holde op, men valgte dog at lægge sig til at sove. På et tidspunkt i løbet af natten blev hun vækket ved, at irakeren var i færd med at voldtage hende. Det lykkedes kvinden at vriste sig fri og finde en togvagt. Til vagtens forundring ønskede kvinden først ikke at politianmelde manden. Retsdokumentet konstaterer:

 

“Togvagten spurgte hende, om han skulle tilkalde politiet. I første omgang ønskede kvinden ikke, at han gjorde det, fordi hun ikke ønskede at bringe N.N., som er asylansøger, i vanskeligheder. Hun havde ondt af ham… og var bange for, at han ville blive sendt tilbage til Irak.”

 

Manden fik en dom på ét års fængsel, betaling af 85.000 svenske kronor i skadeserstatning og udvisning i fem år.

 

Voldtægsmand kan ikke udvises til Syrien

10. november: En algerisk og en syrisk asylansøger blev tiltalt for at have voldtaget en svensk kvinde i Strängnäs. Mændene, en 39-årig fra Algeriet og en 31-årig fra Syrien, havde truffet kvinden på en bar en nat i august. Da kvinden forlod baren, fulgte den ene af mændene efter hende, trak hende ned på jorden og voldtog hende. Bagefter fortsatte kvinden sin gang og blev overfaldet af to andre mænd – syreren og en uidentificeret mand. Hun blev voldtaget både vaginalt og analt, og syreren skal have spyttet hende i ansigtet og sagt: “I’m gonna fuck you, little Swedish girl.”

 

De to tiltalte boede på samme asylcenter, men nægtede under politiets forhør at kende hinanden. Dommen blev afsagt den 1. december. Den første voldtægtsmand blev idømt 2,5 års fængsel, 117.000 svenske kronor i skadeserstatning og udvisning til Algeriet. Den anden voldtægtsmand blev dømt for voldtægt af skærpet karakter og idømt fire års fængsel. Han kan imidlertid ikke udvises, fordi “der i øjeblikket er hindringer for tvungen udvisning til Syrien.” Han blev også dømt til at betale kvinden 167.000 svenske kronor i skadeserstatning.

 

Gruppevoldtaget af otte mænd fra Eritrea

13. november: En retssag blev indledt mod otte eritreiske mænd i alderen 19-26 år, som ifølge distriktsdomstolen “råt og hensynsløst” gruppevoldtog en 45-årig kvinde. Hun havde siddet og ventet på en veninde i en trappeopgang, da mændene inviterede hende indenfor i den lejlighed, hvor de befandt sig. Derinde blev hun smidt om på gulvet, holdt fast, slået og brutalt voldtaget.

 

Da hun blev forhørt af politiet, sagde hun: “Det føltes, som om der var hænder og fingre overalt. Fingre blev boret ind i både vagina og endetarmsåbning. Det gjorde meget ondt. Jeg kunne mærke fingerneglene.” Hun sagde, at hun også kunne høre eritreerne grine og tale på deres eget sprog, mens de voldtog hende. “De virkede, som om de havde det vældig fornøjeligt,” sagde hun.

 

Da to af mændene begyndte at skændes om, hvem der skulle voldtage hende som den næste, forsøgte hun at flygte, men en af mændene slog hende i hovedet med en kasserolle og hun besvimede. Efter at være kommet til bevidsthed slap hun ud gennem et vindue og kontaktede en nabo.

 

Distriktsdomstolen anser det for bekræftet, at flere mænd deltog i overfaldet, men den offentlige anklager var ude af stand til at bevise, hvem der havde gjort hvad. Derfor blev kun én af mændene dømt for voldtægt af skærpet karakter og idømt fem års fængsel. De øvrige slap med 10 måneders fængsel for at have hjulpet med at skjule en alvorlig forbrydelse. Efter udstået straf vil alle mændene kunne forblive i Sverige.

 

Terrorister kan skjule sig mellem migranterne

14. november: Den svenske sikkerhedstjeneste, Säpo, advarede på ny om, at muslimske terrorister kan skjule sig blandt migranterne. Antallet af personer, der står opført som udgørende en potentiel sikkerhedsrisiko, er blevet tredoblet i 2015 og rummer flere hundrede, som kan holde sig klar til at udføre angreb i stil med angrebene i Paris.

 

Mørketallene kan være meget store, eftersom immigrationstjenesten er langt bagud med hensyn til at registrere alle de 150.000 asylansøgere, som ankom til Sverige i 2015.

 

Lighedstegn mellem terrorister og Israel

14. november: Sveriges udenrigsminister, Margot Wallström, fremsatte endnu en besynderlig udtalelse med diplomatiske konsekvenser. Dagen efter angrebene i Paris fik Wallström i et interview med svensk tv stillet følgende spørgsmål: “Hvor bekymret er du for radikaliseringen af unge mennesker i Sverige, som vælger at kæmpe for ISIS?” Wallström svarede:

 

“Ja, det er klart, at vi har grund til at være bekymrede, ikke kun her i Sverige, men også rundt om i verden, fordi der er så mange, der bliver radikaliserede. Og man kommer tilbage til situationer som den i Mellemøsten, hvor ikke mindst palæstinenserne ser, at der er ingen fremtid for os [palæstinenserne], enten må vi acceptere en desperat situation eller gribe til vold.”

 

To dage senere blev den svenske ambassadør i Israel, Carl Magnus Nesser, indkaldt til et møde i det israelske udenrigsministerium. Ministeriets talsmand, Emmanuel Nahshon, fortalte senere Reuters: “Den svenske udenrigsministers udtalelse er rystende uforskammet… [Hun] udviser et decideret fjendskab, når hun peger på nogen form for sammenhæng mellem terrorangrebene i Paris og den komplicerede situation mellem Israel og palæstinenserne.”

 

I en formel udtalelse benægtede det svenske udenrigsministerium, at Margot Wallströms bemærkning havde forbundet angrebene i Paris med den israelsk-palæstinensiske konflikt. Et medlem af rigsdagen (fra Moderaterna), Hanif Bali, tweetede sarkastisk, at Wallström “tilsyneladende lider af Israel-Tourettes syndrom.”

 

Indfødte svenskere skubbes ud af sundheds- og sygehusvæsnet

18. november: Myndigheden for samfundsbeskyttelse og beredskab (MSB) advarede om, at asylmodtagelsen er “meget anstrengt,” og at situationen hele tiden bare bliver værre . Flere steder regner man med, at man kun kan klare det indtil udgangen af december. Samtidig vurderer immigrationstjenesten, at der behøves yderligere 13.000 sengepladser i de såkaldte evakueringslejre.

 

“Problemet kan ikke fuldt ud løses, heller ikke selvom de væbnede styrker stiller flere bosteder til rådighed eller MSB opretter flere teltlejre,” skrev MSB.

 

Den massive tilstrømning af asylansøgere har også fået indfødte svenskere “skubbet ud af sundheds- og sygehusvæsenet samt det sociale system,” ifølge MSB. “Man har så travlt med at håndtere uledsagede børn og asylansøgere, at der simpelthen ikke er tid til at varetage de daglige gøremål inden for sundhedspleje og offentlige ydelser,” sagde Alexandra Nordlander, virksomhedsansvarlig for operativanalyse ved MSB, til Aftonbladet.

 

Lukrative aftaler

19. november: Der udbrød brand på Lundsbrunn Kursted få uger efter offentliggørelsen af planerne om at ændre den historiske bygning til landets største bosted for asylansøgere. Ifølge politiet var branden ikke påsat, men begyndte i en ovn til træpiller.

 

Mange hoteller og badeanstalter er blevet omdannet til indkvarteringssteder for asylansøgere med henblik på at profitere af de lukrative aftaler, som tilbydes af immigrationstjenesten. Lundsbrunn Kursted, som ligger i nærheden af en mineralsk kilde, der er blevet benyttet siden 1700-tallet, daterer sig tilbage til 1890; i 1817 var der opført et hospital på grunden.

 

Den lille landsby rummer mindre end 1.000 indbyggere, så da Lundsbrunn Kursted besluttede sig for at tage imod et tilbud fra immigrationstjenesten, havde landsbyen udsigt til at få fordoblet sin befolkning. Ejerne af Lundsbrunn skrev på Kurstedets webside, at de anser forvandlingen fra kursted til asylbosted for at være en midlertidig foranstaltning.

 

Hotelkæde går halal

20. november: Den norske forretningsmand Petter Stordalen, milliardær og ejer af hotelkæden Nordic Choice Hotels, bekendtgjorde, at kædens mange ejendomme i Skandinavien og Baltikum ikke længere ville tilbyde pølser og bacon til deres gæster i morgenmenuen.

 

Morgenbuffeten på Nordic Choice’ Clarion Hotel Post i Göteborg var tidligere på året blevet kåret som den bedste hotelmorgenbuffet i verden af den britiske avis The Mirror. Men tilsyneladende betød denne kåring ikke noget.

 

Grunden til hotelkædens beslutning angaves at være “sundhedshensyn.” Men internettet kom hurtigt til at vrimle med spekulationer om, at det handlede om tilpasning til islamiske kostregler (halal). En uge senere trak Stordalen i land. Reaktionerne fra hotelgæsterne var blevet for stærke, eksempelvis luftede mange deres vrede over den sløjfede bacon på Stordalens Facebook-side. Stordalen meddelte: “Gæsterne har talt. Comfort Hotels bringer bacon tilbage på menuen.”

 

Dømt for terrorforbrydelser

23. november: Hassan Mostafa Al-Mandlawi, 32, og Al Amin Sultan, 30, blev tiltalt ved Göteborgs distriktsdomstol, anklaget for at være rejst til Syrien i 2013 og der at have myrdet mindst to mennesker. Anklagen lød på terrorforbrydelser (alternativt forbrydelser mod folkeretten) og mord. Chefanklager Agnetha Hilding Qvarnström ved Rigsenheden for sikkerhedsspørgsmål sagde:

 

“Handlingen [blev] begået i den hensigt at skade den syriske stat og skræmme befolkningen, heraf klassifikationen: terrorforbrydelser. Det vanskelige ligger i fuldt ud at klarlægge, hvorvidt disse mænd har været del af en væbnet gruppe og har ageret inden for rammerne af den væbnede konflikt eller ej.”

 

De sigtede mænd ankom til Sverige som børn, den ene fra Irak og den anden fra Etiopien, er vokset op i Sverige og er svenske statsborgere. De rejste til Syrien i 2013 og sluttede sig til en af de mange islamistiske terrorgrupper i landet. Ifølge anklageren havde de myrdet to tilfangetagne arbejdere i et industriområde i Aleppo ved at skære halsen over på dem. Anklageren skrev, at “Al-Mandlawi og Sultan har begge udtrykt glæde over handlingerne.”

 

Under retssagen blev der vist film af henrettelserne, men begge mænd nægtede stadig at have begået forbrydelserne. De, der var til stede i retssalen, var enige om, at disse film var noget af det mest foruroligende, der nogensinde har været afspillet i en svensk retssal. Først viser de en mand, som får halsen skåret over, og blodet der vælter ud, inden han dør. Derpå bliver det andet offers hoved skilt fra kroppen, og morderen holder det afskårne hoved i vejret, tiljublet af de andre. Retsformand Ralf G. Larsson udtalte til nyhedsbureauet TT: “Hver eneste nat, når jeg er gået i seng, har jeg set dette hoved hænge i luften.”

 

Dommen blev afsagt den 14. december: Begge mænd blev dømt for terrorforbrydelser og idømt livsvarigt fængsel. Dommen vil blive appelleret, ifølge forsvareren.

 

Aflyser sangstjerne pga. islamkritik

25. november: Kommunalstyret i Ängelholm meddelte stolt, at det var lykkedes at hyre en verdenskendt sangstjerne til at synge ved fejringen af 500-året for byen Ängelholm. Mezzosopranen Susanne Resmark, som har optrådt i La Scala i Milano og Metropolitan Opera House i New York, skulle nu for første gang synge i sin hjemby. Borgerne i Ängelholm ville helt gratis kunne nyde Resmark, der af mange anses for en af verdens bedste mezzosopraner.

 

To dage senere bragte den lokale avis Helsingborgs Dagblad imidlertid en historie om, at Resmark havde fremsat islamkritiske kommentarer på sin Facebook-side. Dette fik tilsyneladende repræsentanterne fra kommunalstyret til i al hast at aflyse stjernens optræden. Journalisten bag historien, Jan Andersson, indrømmede i et interview med Dispatch International, at avisens journalister havde gennemgået Resmarks kommentarer med et mikroskop i et forsøg på at tvinge kommunen til at aflyse hendes optræden. “Det gjorde vi forbandet godt!” sagde Andersson.

 

Politiets udstyr og træning er utilstrækkelig

27. november: En uge efter, at Sverige havde øget sit terroralarmniveau til det højeste nogensinde (trin 4 på en 5-trinsskala), kom politiet med en anden alarmerende advarsel – deres våben er ikke gode nok til at forhindre eventuelle terrorangreb.

 

“Vi bliver sendt ud uden fyldestgørende våben, blot en ni-millimeters tjenestepistol. Vi får også at vide, at der måske ikke er tilstrækkeligt mange skudsikre veste og kamphjelme. Det føles som at blive sendt på løvejagt med en ærtebøsse og i en overall lavet af zebrakød,” skrev en politibetjent, der kaldte sig “Christian,” i en intern hændelsesrapport, som nyhedsbureauet Siren fik i hænde.

 

Hans kollega “Niklas” skrev, at han havde måttet afpatruljere en plads, som blev anset for at indeholde en vis risiko for terrorangreb, uden beskyttelseshjelm, fordi ingen af de tilgængelige hjelme passede til hans hovedmål:

 

“Uden det rigtige udstyr og med utilstrækkelig træning i taktik og skydning måtte vi arbejde som levende skydeskiver uden chance for at forsvare os eller vore [stillinger] mod et muligt angreb.”

 

Politiet ønsker at kunne benytte et kraftigere våben, så som HK MP5, en maskinpistol som er populær i politistyrker rundt om i verden. Men kun få har fået den nødvendige træning i brugen af dette våben. Desuden opbevares de eksisterende MP5’ere på politistationerne – ikke i patruljevognene. Martin Lundin fra politiets nationale operativafdeling indrømmede, at kritikken har en vis berettigelse: “Vi får sandsynligvis brug for flere folk, som er i stand til at håndtere det våben, i fremtiden.”

 

28. november 28: En stor skare på et asylcenter i Nora forsøgte at bryde ind i et værelse, hvor en kvinde havde barrikaderet sig sammen med sin søn. Over 30 muslimske mænd mente tilsyneladende, at kvinden forbrød sig mod den islamiske sharia-lov ved at opholde sig i Sverige uden mandlig ledsager. De mente derfor, at hun burde voldtages og hendes teenagesøn dræbes. Asylcentrets personale tilkaldte politiet, som forhindrede planens gennemførelse.

 

Artiklen er udkommet på Gatestone Institut og den er oversat til dansk af Mette Thomsen.

 

Del på Facebook