En forsker gav i går en rystende beretning om, hvordan arabiske drenge i folkeskolen udgør et stort problem for andre elever og lærere.
Forskeren, som selv er palæstinenser, som kan arabiske, afslørede hvordan de arabiske drenge bruger det arabiske sprog til at svine lærerne til, chikanere pigerne og tyrannisere drenge. Det beskrev Den Korte Avis i går:
Hidtil er flygtningebørn kommet i modtageklasser for at blive bedre til at integrere sig i det danske samfund.
Men nu forsvinder denne mulighed for at køre børnene ind i den danske folkeskole forsvinder nu tilsyneladende i flere kommuner.
Flygtningebørn fra ikke-vestlige muslimske lande, mange arabiske skal mere direkte ind i danske klasser.
Ny ordning
Sidste år kom godt 20.000 asylansøgere til Danmark, og Kommunernes Landsforening anslår, at kommunerne i løbet af 2016 skal modtage 9000 flygtningebørn i den skolepligtige alder.
Det har hidtil været praksis at børnene begynder i en modtageklasse, men flere kommuner sender nu børnene direkte ud i de klasser, de skal gå i. Det gør man for eksempel i Hørsholm, Jammerbugt og Viborg kommune og Gribskov er med efter sommerferien.
Kommunerne mener, at børnene bliver hurtigere integreret, hvis de går i en almindelig skoleklasse fremfor i et toårigt forløb i en modtageklasse. I Gribskov kommune vil man prøve med en kombinationsordning.
”Det er ikke sådan, at vi bare dropper dem ind i klasserne – og så lærer de dansk af sig selv. De vil modtage noget supplerende undervisning i dansk – og så er de inde i klassen i store dele af den resterende undervisningstid,” siger Sisse Krøll Willemoes formand for børneudvalget i Gribskov. (Lokalavisen)
I Gribskov vil de penge, der er sat af til modtageklasser, blive ført over til almenklasserne, så skolerne vil få et beløb pr elev. Det er også planen, at personalet skal på kursus i, at undervise i dansk som andetsprog. Gribskov mener ikke der er tale om en spareøvelse.
Som at kaste tre autister ind i klassen
Kommunerne er begejstrede for den nye strategi. Men på skolerne er de mere tilbageholdende. Og en skoleforsker frygter, at kompetencer fra modtageklasserne går tabt.
”Hvis man bare smider børnene derud uden at gøre sig nogen overvejelser om udfordringerne, er det som at kaste tre elever med autisme ind i en klasse og tænke, at det nok skal gå. Man må overveje nøje, hvordan man bedst muligt flytter kompetencerne ud på skolerne. Hvis man ikke gør det, kan det betyde, at flygtningebørnene hverken vil lære eller trives, siger Andreas Rasch-Christensen fra VIA University College. (fyens.dk)
Tab af kompetencer kan ikke udelukkes, imidlertid er flere kommuner slet ikke i besiddelse af en stor medarbejderstab med modtageklassekompetencer, så måske kan afviklingen af modtageklasserne snarere ses som en nødforanstaltning.
Desuden er mange kommuner pressede på økonomien, og hvis der skal oprettes modtageklasser til alle 9000 børn vil det svare til ml 600-720 nye klasser, fordi modtageklasserne har en normering på ml 12-15 elever, og det er dyrt.
Kun tiden kan vise, om nedlæggelse af modtageklasser vil give bedre og hurtigere integration. Men der er næppe tvivl om, at det vil få konsekvenser for de danske børn.
Man kan sige, at en stor del af integrationsopgave nu bliver pålagt danske børn. Det er danske skoleelever, som skal være med til at integrere flygtningenes børn.
Andre normer for god opførsel
Nogle flygtningebørn vil glide ind i klassen uden problemer, de vil hurtigt tilegne sig dansk og afkode den almindelige adfærd og omgangstone.
Andre vil have sværere ved begge dele, og det vil næppe undgå at påvirke de øvrige elever fagligt som socialt.
Den Korte Avis har tidligere skrevet om Hirtshals Skole, hvor problemer med flygtningebørnene og deres forældre blev så store, at kommunen valgte at flytte modtageklasseleverne ud til en mindre landsbyskole. Læs mere her.
På Lolland fortalte en friskoleleder for nylig, at det ikke er altid er lige nemt at håndtere de fremmede børn, som har andre adfærdsnormer end danske børn.
” De kaster sig over hinanden, og det stopper ikke, før vi trækker dem fra hinanden. Men det er ikke altid, vi kan det. De slår hårdt, og de kradser. Slagsmålene er i en helt anden kategori, end vi er vant til. Vi kalder det slåskamp for alvor”, fortæller Mette Green. Læs mere her.
