|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Chokerede indbyggerne i Sankt Petersborg kunne lørdag se til, mens deres by blev bombet og enorme sorte røgskyer væltede op over hustagene.
Det ukrainske militær havde ramt militærets oliedepoter og flådehavnen tæt på Sankt Petersborg, der er Ruslands næststørste by. Det havde russerne og deres ledere ikke i deres vildeste forestillinger set komme, da de angreb Ukraine for 4 1/2 år siden.
Dette droneangreb onsdag satte en olieterminal i brand, og et stort flådeskib til en værdi af 120 millioner pund blev sprængt i stumper og stykker på den nærliggende militærbase Kronstadt.
Ukraines præsident Zelenskyj sagde lørdag, at dronerne havde tilbagelagt en afstand på 1.000 km til Sankt Petersborg-regionen og havde angrebet “fjendens flådes arsenaler og en base i Kronstadt”, der er den vigtigste forpost for Ruslands baltiske flåde.
Ukraine bombede også Sankt Petersborg allerede onsdag. Det skete samtidig med, at Putins åbnede sit stort anlagt årlige økonomisk forum i Sankt Petersborg.
Det store økonomiske forum er designet til at tiltrække udenlandske investeringer til Rusland. Tusindvis af gæster fra 130 lande var samlet, herunder en amerikansk delegation. Ruslands Davos, bliver det kaldt.
Og som endnu en påmindelse om, hvad Ukraine er i stand til, blev Sankt Peterborg altså igen bombet lørdag samtidig med, at konferencen sluttede.
Såvel angrebet onsdag som lørdag var meget omfattende med hundredevis af droner. Mange droner blev skudt ned. Men det russiske luftforsvar var altså langt fra i stand til at forhindrer alle droner i at nå deres bombemål.
Det russiske luftforsvar er så dårligt, at Putin selv måtte indrømme, at det skal forbedres:
“Rusland har et luftforsvarssystem. Ja, vi må forbedre det. Ja, vi må styrke det. Og det vil vi gøre”, sagde Putin torsdag. (AP/JP)
Ukraine ramte flere andre mål i Rusland
Ukraines droneangreb aktiverede også russiske luftforsvarssystemer i Belgorod, Brjans, Kaluga, Kursk, Novgorod, Orjol, Pkov, Rostov, Rjazan, Smolensk, Tver og Tula. (JP)
Ifølge Zelenskyj blev et oliedepot 500 km væk, i den sydlige Krasnodar-region, ramt i et andet af Ukraines angreb på Rusland.
Desuden har Ukraine gennem endnu et droneangreb fået kontrol over en lufthavn i det russisk besatte Donetsk. Ukraine har fået så meget kontrol ved hjælp af droner, at russerne ikke kan bruge den vigtige lufthavn. Donetsk er et absolut nøgleområde for den ukrainsk-russiske krig. (BILD)
Læs mere Daily Mail
Zelenskyj vil mødes med Putin
Zelenskyj inviterede torsdag Putin til et møde om en våbenhvile og afslutning på krigen.
Han skrev i et åbent brev, at det ville være “forkert blot at vente” på, at konflikten igen kom højt på USA’s dagsorden.
Men det afviste Putin, han sagde på det økonomiske forum, at det ikke var meningsfuldt at mødes med Volodymyr Zelenskyj.
Putin sagde, at han først ville afslutte krigen, når Ruslands mål var blevet nået.
På overfladen fastholder Putin altså, at Ukraine bør trække sig ud af regionerne Donetsk, Luhansk, Kherson og Zaporizjzja, samt opgive bestræbelserne på at blive medlem af NATO.
Men det ser mere end svært ud for Putin.
Ukraine er styrket – Putin er presset
I de seneste to måneder har der været en bemærkelsesværdig ændring i styrkeforholdet mellem Rusland og Ukraine.
I slutningen af april skrev Den Korte Avis, at Putin er en presset mand, mens Ukraine udvikler nye våbentyper og erobrer land. Senere kom der flere ukrainske angreb på olieraffinaderier dybt inde på russisk område. Man kunne se, at krigslykken faktisk er ved ar vende.
Ukraine har formået at udvikle en evne til at føre krig, som Rusland har svært ved at hamle op med.
Det handler om nye våben ikke mindst avancerede droner. Ukrainerne er så dygtige, at vestlige lande efterhånden står i kø for at købe deres droner.
Hvor dygtige det ukrainske militær er fik man en opvisning i under en militærøvelse i Sverige for nylig.
Under øvelsen skulle NATO-styrker kæmpe mod ukrainsk militær. Og NATO-styrkerne fik nærmest ikke et ben til jorden. Ukraine vandt hurtigt slaget, idet de erobrede de vestlige styrkers hovedkvarter. Det er beskrevet i programmet Krigens døgn 3.6 på DR.
Russerne presset i det besatte Luhansk
Samtidig breder frygten sig blandt russere i de besatte områder af Ukraine.
Putin har påstået, at Rusland havde fuld kontrol over den såkaldte “Folkerepublikken Luhansk”.
Men i de seneste uger har ukrainske droner målrettet ramt trafiksystemet i Luhansk.
Mere end 200 lastbiler og over 30 tankvogne er blevet ramt siden begyndelsen af maj. (BBC)
Nu har de russiske myndigheder også suspenderet den almindelige busdrift på to motorveje efter en stribe ukrainske droneangreb rettet mod russisk trafik.
De russiske myndigheder har opfordret de lokale beboere til ikke at bruge busserne “af sikkerhedsmæssige årsager”.
Den Rusland-støttede administration har også forbudt pendlertog og transport af grupper af børn i Luhansk.
Ukraine truer Rusland
I de fire og et halv år, der er gået siden Ruslands invasion begyndte, har Ukraine udviklet sin evne til at føre krig i en sådan grad, at man truer Ruslands militær.
Ukraine er nu i stand til regelmæssigt at ramme vigtige mål dybt inde i Rusland.
Det er ofte mål inden for den russiske energiinfrastruktur og oliefaciliteter, som har stor betydning for russisk økonomi og evne til at føre krig.
Putin viser mangel på realitetssans
Men Putin vil ikke erkende, at han er presset og at det hurtigt kan blive værre.
“Putin befinder sig i en tilstand af benægtelse. Både med hensyn til økonomiens tilstand og med hensyn til, hvordan det går Rusland rent militært, er der en fuldstændig mangel på realitetssans”, det sagde Mette Skak, lektor emerita vi statskundskab ved Aarhus Universitet til Politiken lørdag.
Flemming Splidsboel og andre militæranalytikere har peget på, at Ukraine har fordelen lige nu.
Men Putin holder fast, selv om det er ved at se noget håbløst ud, vurderer Mette Skak.
Hun forudser, at han til efteråret vil gennemføre en fuld mobilisering, og at det vil udløse folkelig vrede og masseflugt af våbenfør mænd.
Befolkningen opbakning er allerede voldsomt svækket. 2/3 af russerne siger nu, at de ønsker, at krigen afsluttes uden yderligere forsøg på erobringer.
Kan Ukraine vinde?
Kan Ukraine vinde krigen mod Rusland?
Ja, siger den tidligere britiske konservative premierminister Boris Johnson.
“Putins nederlag vil være et vidunderligt øjeblik. Og tro mig, det vil ske.
Vi skal bare have modet til at støtte Ukraine så meget som muligt, så det kan ske hurtigt.
Dansk oberst advarer mod overmod
Den danske oberst Jens Erik Hjort er enig i, at ukrainerne med en kraftanstrengelse har ændret krigens gang.
“Nu tør ukrainerne igen tro på, at krigen går i den rigtige retning”, siger han til Berlingske søndag.
“Man mærker det langt ind i de militære strukturer, siger obersten.
“Der er en oplevelse af, at man har fået et overtag, og at man nu skal udnytte det momentum. Og man håber, at Ukraines partnere vil bidrage til det”, siger han til avisen.
Men vi må ikke tror, at “den er hjemme”, advarer han,
Rusland kan igen vinde frem og erobre byer, blandt andet fordi Ukraine mangler mandskab.
Derfor er det helt afgørende, at Ukraine fortsat får økonomisk hjælp fra Vesten.
“Det gælder også Danmark, der til dels på grund af valgkamp og regeringsdannelse ikke har sendt nye donationer til Ukraine i snart seks måneder”.
Vi skal hurtigt op på mindst det niveau, hvor vi var for et halvt år siden, ellers breder mismodet sig, og Rusland kan igen vide frem.
Læs mere Daily Mail
