Rystende beretning: Arabiske drenge i skolen sviner læreren til på arabisk, chikanerer pigerne og tyranniserer drenge, som de anser for laverestående

Arabiske indvandrerdrenge klarer sig gennemgående meget dårligt i skolen. De er tilsyneladende optaget af alt mulig andet end at lære noget. En ny rapport giver et barsk indblik i, hvad de foretager sig, når de er i skole.

 

En vigtig del af deres adfærd består i at tale arabisk med hinanden. Det forstår læreren ikke et suk af, så derfor kan de sige, hvad der passer dem til læreren. Her er en smagsprøve på, hvad der bliver sagt i en dansk folkeskole til en lærer, der ikke aner, hvad der foregår:

 

Lærer: Prøv og hør her. Sæt dig lige derhen og se hvordan det går.

 

Dreng: Nej, hvorfor?

 

Lærer: Fordi du snakker.

 

Dreng: Det går dårligt.

 

Lærer: Ja, det kan jeg se, det er derfor, du skal derhen.

 

Dreng: Nej, det går dårligt, når jeg er derovre. Jeg ved det.

 

Lærer: Gå derhen. Nu.

 

Dreng: Hvorfor?

 

Læs også
Syrer dræber mand med sværd på åben gade – Tyskland i chok over drabsbølge med indvandrere som gerningsmænd

Lærer: Fordi jeg siger det til dig.

 

Dreng: Airy f´immak (Min pik i din mor)

 

Lærer: Så kommer jeg hen og hjælper dig.

 

Dreng: kol khara (Æd lort).

 

Replikskiftet er gengivet i et opsigtsvækkende interview med forskeren bag en kommende rapport, Jalal El Derbas i Berlingske 21.6.16.

 

Derbas er selv palæstinenser og taler arabisk. Derfor kan han afsløre, hvad drengene siger, når de taler arabisk indbyrdes. Og det er totalt respektløst og nedsættende overfor de danske lærere. Men det bliver værre endnu.

 

Læs også
Chok i Holland: Mange politifolk med indvandrerbaggrund er stærkt involveret i kriminel aktivitet

Videooptagelser gennem fem måneder

Forskeren vil gerne blive klogere på hvorfor så mange 2. og 3. generationsindvandrere med arabisk baggrund forlader skolen uden kompetencer til at tage en ungdomsuddannelse.

 

Der bliver ofte sagt, at tosprogede børn bliver diskrimineret. Skolerne beskyldes for at marginalisere de tosprogede børn, hvilket indirekte kan føre til, at de vælge rollen som ballademagere.

 

”Men dette så jeg ingen spor af. Jeg har ikke kunnet finde noget som helst, der viser, at skolerne marginaliserer og diskriminerer de tosprogede elever,” siger Derbas. (BT)

 

Derbas har fulgt to sjetteklasser gennem fem måneder. Han har blandt andet videooptaget elevernes gruppearbejde.

 

Sabotage og snyd

Ifølge Derbas bliver modersmålet brugt til at sabotere undervisning, til at mobbe andre elever og til at tale grimt om læreren.

 

Læs også
En gruppe ’unge’ terroriserer friluftsbad, men det skjules, hvem disse ’unge’ er – så pludselig kommer der en afsløring  

”Jeg kunne se, at eleverne brugte arabisk som en hemmelig kode, og de brugte kun sproget negativt til at forstyrre skolearbejdet. Selv om man gennemgår elevernes indbyrdes kommunikation gennem en time og 20 minutter, kan man ikke finde ud af, hvilket fag de er i gang med – om det er engelsk, historie eller matematik, for de arbejder overhovedet ikke med deres faglige opgave. Fem minutter før de skal ind i klassen igen, finder de en kammerat, der har lavet opgaven, og kopierer kammeratens besvarelse,” forklarer Jalal El Derbas. (Berlingske)

 

Mindst respekt for danske lærere

Forskeren mener at der går en rød tråd mellem holdninger og konflikter i den arabiske verden og den måde de arabiske drenge agerer på skolen.

 

Han taler om “grov seksuel chikane mod arabiske piger”, og han har filmet “sekvenser, hvor arabiske drenge mobber en somalisk dreng på en virkelig ækel måde. Du kan se tårerne i hans øjne. De ødelægger ham”. Somalierne har lav status blandt araberne.

 

Videre siger han:

 

”De sunnimuslimske arabiske drenge, der er i markant flertal på de pågældende skoler, ser ned på shiamuslimer og kalder for eksempel en lærer, der er shia, for ”satan” eller ”heks”. Sunnimuslimske lærere tiltales derimod venligt ”onkel” eller ”tante”. Danske lærere er de mindst respekterede og omtales i nedgørende og ydmygende vendinger.” (Berlingske)

 

Danskerne er vantro

Læs også
Røde partier sætter Mette Frederiksen under stort pres for at give indvandrerne flere penge til velfærd på bekostning af danskerne

Det ligger dybt i mange arabiske drenge at se ned på danske lærere. De lærer hjemmefra, at vantro danskere er lavere rangerende – de er ikke blandt Allahs udvalgte. Allah vælger nemlig selv, hvem der er muslimer, og hvem der ikke er.

 

Det betyder ikke, at alle muslimer betragter sig selv som mennesker med en højere rang. En del flygter fra de fundamentalistiske miljøer i parallelsamfundene.

 

Det kan heller ikke undre, at forskellige grene af islam fortsætter religiøse og etniske konflikter i Danmark. Muslimer har bekæmpet hinanden indbyrdes, siden islam opstod for 1400 år siden. Og de voldsomme stridigheder er stadig i fuldt flor.

 

Seksuel chikane og racisme

Enhver lærer eller pædagog, der har arbejdet på folkeskoler, hvor flertallet af eleverne har muslimsk baggrund, har haft oplevelser i stil med forskerens. Man kan gøre den tilføjelse til hans iagttagelser, at mobning og verbal chikane mod andre elever og det pædagogiske personale også foregår på dansk.

 

Forskellen er, at det oftest er blandt de yngre elever man hører udfaldene på dansk. Når eleverne bliver ældre, benytter de sig i højere grad af chikane på modersmålet.

 

Udtalelser som: Luder; sut min pik; jeg knepper din mor; jeg knepper din bedstefar; luderdansker osv, høres fortrinsvis af unge elever. Om de elever, han har fulgt, siger Jalal El Derbas:

 

Læs også
Danmark i en tilstand af urapporteret sammenbrud

”Al mobning foregår på arabisk. Alle de grimme og onde ord bliver sagt på arabisk. De arabiske drenges hierarki skaber et meget voldeligt miljø. (Berlingske)

 

Forskeren mener, at der eksisterer et hierarki, hvor seksuel chikane og racisme udgør byggestenene.

 

Som forskeren påpeger, ser mange muslimske arabere voldsomt ned på for eksempel somaliere. Undertegnede husker fra sin tid på den nu nedlagte Nordgårdskolen i Gellerupparken, at hvis en somalisk kvinde skød genvej over skolegården i frikvarteret, kunne man være sikker på, at hun ville blive fulgt af diverse tilråb.

 

I skolen skal man tale dansk

Forskeren har ikke selv nogen løsning på problemerne, men han hælder blandt andet til, at der er brug for mere modersmålsundervisning, så de arabiske drenge kan lære at bruge deres modersmål konstruktivt. Derudover peger han på mere forældre-samarbejde. De kunne komme hen i skolen og følge, hvad der foregår, siger han.

 

Man kan tvivle på, hvor meget det giver. Elever ændrer naturligvis adfærd, når forældrene er tilstede.

 

Det eneste,der kan dæmme op for det parallelle sprogunivers, er at forbyde eleverne at tale deres modersmål, mens de er i skole. Det er helt uholdbart, at læreren ikke forstår, hvad der bliver sagt, og det arabiske bliver brugt til at sætte skel mellem eleverne. Et krav om at tale dansk i skolen, hvor de skal lære at blive gode til dansk, må i det hele taget siges at være naturligt.

 

Lærere og forældre

Men det er nok for stærk kost for en lærerstand, som aldrig har formået at løfte opgaven med de arabiske elever. Man har gjort dem til tabere på stribe.

 

De største syndere er naturligvis forældrene, for det er deres ansvar, at børnene er læringsparate og positive overfor det danske samfund. Men lærerstanden har forpasset ansvaret for at stille krav og tydeliggøre overfor forældrene, hvilke forventninger der er til dem.

 

Man må håbe, at en ny generation af unge lærere formår at afstikke en anden kurs. Men man kan have sine tvivl. De forstokkede venstresnoede kræfter, der i dag dominerer folkeskolen, er svære at sætte sig op imod.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…