Marianne Faithfull har fået ristet en rune i ny film – en unik sanger og et sympatisk menneske med stor selvindsigt

Getting your Trinity Audio player ready...

**** fire stjerner ud af 6 

 

Bag en dokumentarfilm om skuespiller- og sangerinden Marianne Faithfull (1946-2025) står makkerparret Iain Forsyth & Jane Pollard.  

 

De mødtes og begyndte at arbejde sammen, mens de studerede billedkunst og kunstteori på Goldsmiths College og dimitterede sammen i 1995.
De vendte tilbage til Goldsmiths i 2002 og modtog en kandidatgrad i billedkunst i 2004.

 

Oprindeligt fokuserede de på live-optrædener, men siden 2003 har deres arbejde overvejende været film- og videobaseret (Kilde: Wikipedia). 

 

Sidste skud på parrets omfattende produktion – bl.a. ”Nick Cave: 20.000 dage på jorden” – er MARIANNE FAITHFULL: BROKEN ENGLISH. Heri fortæller hovedpersonen om sig selv og reflekterer over sit liv og sin karriere.

 

Undervejs kommenterer hun også på en række af de arkivklip og interviews, der udgør en hovedgren i filmen. 

 

Marianne Faithfulls liv har været stormomsust og fuldt af modsætninger. Hun blev gift som teenager og gik mere eller mindre direkte fra klosterskolen til at blive både pop- og folkesanger. 

 

Hun var i en periode Mick Jaggers kæreste, og den alt for hurtige berømmelse gjorde hende til alkoholiker og stofmisbruger. Hun var en dygtig sangskriver, og hendes sangkunst bliver i dokumentaren sammenlignet med Billie Holidays og Edith Piafs.  

 

Instruktørerne har valgt at lade den aldrende Marianne Faithfull optræde i en fiktiv ramme betegnet Ministeriet Mod Glemsel. I denne verden af skærme og apparater under ledelse af Tilda Swinton er det, at hovedpersonen beretter om et dramatisk liv med mange op- og nedture. Herunder flere selvmordsforsøg. 

 

Filmen slutter af med en duet mellem Faithfull og hendes gode ven Nick Cave, en optræden, der skal vise sig at blive hendes sidste. 

 

VURDERING
Marianne Faithfulls stemme og sang(fortolkning) er unik. 

 

På nutidsplanet fremtræder hun (fortsat) som et uhyre sympatisk menneske med rige og smertelige erfaringer kombineret med stor selvindsigt. 

 

De desværre alt for få optagelser af hendes sceneoptræden demonstrerer, hvor meget hun har at byde på. Derfor er det også en skam, at instruktørduoen har valgt at eksperimentere med alle mulige udenværker, herunder en malplaceret Tilda Swinton. Fremfor at holde fokus på et portræt af kunstneren.


Den anstrengte og affekterede iscenesættelse forstyrrer og ødelagde til dels oplevelsen. Teknisk gøgl og tomme kalorier (jf. evt. traileren). 

 

Til gengæld sidder slutscenen i skabet.   

Længde: 96 minutter 

Del på Facebook