”Skær i børnechecken”, siger professor om fravær på indvandrerskole.
På mange folkeskoler er elevernes fravær alt for stort. Men én skole skiller sig ud ved at slå alle hidtidige rekorder.
Det er Tovshøjskolen i Gellerup i det vestlige Aarhus. Op mod 100 pct. af eleverne er børn af indvandrere eller efterkommere, primært fra ikke-vestlige muslimske lande.
På Tovshøjskolen har 70 procent af eleverne på 7.-9. årgang et såkaldt opmærksomhedskrævende fravær. Det betyder at fraværet overstiger 10 procent. Det skriver Jyllands-Posten.
Tovshøjskolen er samtidigt den skole i Aarhus kommune der har den højeste pris pr elev. Alligevel kan skolen ikke præstere et afgangsgennemsnit på mere end 4,8 mod 7,2 for hele kommunen. (Berlingske)
En folkeskoleelev i Aarhus kommune koster i gennemsnitspris 58.000 kr. På Tovshøjskolen er prisen 165.000 kr. altså 2,5 gange så høj. (DKA)
Man må sige det kan undre, at skolen ikke evner, at rette op på det tårnhøje elevfravær, med så mange ressourcer pr. elev.
Tallene er misvisende
Ifølge konstitueret skoleleder Thomas Christian Trønning viser tallene ikke hele historien. Skolen har nemlig indført forløb med arbejdspraktik for nogle af de elever der har det sværest i den normale undervisning. ”På den måde slår såkaldt lovligt fravær altså negativt ud i statistikken,” skriver Jyllands-Posten.
Dét var da mærkeligt, for man registrerer vel ikke arbejdspraktik som sygefravær, og ret beset er det vel højst en håndfuld elever, der er i arbejdspraktik, hvorfor de næppe kan trække statistikken så meget op.
Skolelederen peger også på, at en del af eleverne kommer fra den nærmeste bebyggelse Toveshøj.
”Tallene vidner også om, at vi som skole er placeret i et udsat boligområde, hvor en del elever kommer med krævende opvækstbetingelser. På fraværssiden viser det sig bl.a., når eleverne kommer i den alder, hvor de selv skal til at tage ansvar for at stå op om morgenen og komme i skole,” siger han.
Man kan vel næppe forestille sig, at skolelederen og lærerne udelukkende overlader ansvaret for at komme op og i skole til deres egne børn på 12-15 år, så hvorfor taler han om, at det er dét der kan være med til at forklare det ekstremt høje elevfravær?
Det lader til, at skolelederen vil fjerne fokus fra, at skolens pædagogiske tilgang ikke dur.
En pædagogisk tilgang der ikke stiller krav til forældrene. En pædagogisk tilgang der undlader dialog med forældrene om, at det er hjemmets ansvar, at få de store børn op og i skole.
Stort set ingen krav og forventninger til forældrene
Undertegnede har selv arbejdet på Tovshøjskolen. Dengang efterlyste jeg klart formulerede forventninger og krav til forældrene, for de fandtes ikke.
Det er noget, vi skal arbejde med, sagde daværende skoleleder. Noget kunne tyde på, at det er svært at komme i gang, man har derimod kørt videre af samme vej som altid. En vej hvor skolen påtager sig flere og flere opgaver, fx at eleverne tilbydes morgenmad på skolen eller en vækkeservice der ringer til elevernes mobil, når forældrene gerne vil have lov at sove længe.
Det er naturligvis ene og alene forældrenes ansvar, at børnene kommer i skole, og at de er friske og motiverede. Men det er også let at forestille sig, at hvis skolen tager flere og flere opgaver på sig i stedet for at hanke op i forældrene, så er starten gået til en ondsindet spiral, hvor børnene mister respekten for forældrene og forældrene mister deres selvagtelse og falder til offer-patten.
Tovshøjskolen burde tage helt anderledes fat, men det ville kræve et mirakel, eller at der kom nye lærere med en helt anden pædagogiske tilgang.
Skær i børnechecken
Professor Niels Egelund er hurtigt ude med, hvad han synes der skal til.
”Tallene tyder på, at det, man har gjort, ikke er nok, og at der skal sættes væsentligt hårdere ind over for disse familier. Mit råd vil være et klip i børnechecken. Så hvis de ikke sørger for at få deres unge til at gå i skole, så må vi klippe i børnechecken. Hvis man ikke hanker alvorligt op i de elever, går til dem og finder ud af, hvad pokker der er galt, så står vi med nogle unge mennesker, der peger i retning af et liv på kontanthjælp, ” siger han. (Jyllands-Posten)
I den anden ende af byen på Holme Skole har man på 5 år nedbragt elvfravær fra 30 pct. til 6,6 pct.
Metoden har været elektronisk registrering af fravær og involvering af forældrene.
”Hvis ikke skolen reagerer, kan det virke som et signal om, at man er ligeglad med, om eleven møder op,” siger skolelederen, der priser den elektroniske protokol højt. Forældrene kan nemlig følge med i om eleverne har været til time eller ej.
Tovshøjskolen mener sikkert, at de har et godt forældresamarbejde. Man har også ansat en socialrådgiver til at bistå skole-hjemsamarbejdet. Elevernes store fravær og de lave karakterer viser dog, at samarbejdet kan blive meeeget bedre.
