I Aarhus betaler borgerne mange penge for sprogstøtte til børn med anden etnisk baggrund.
I Gellerup koster børnene i daginstitutionerne 1/3 mere end i resten af byen. Og på de to skoler Tovshøjskolen og Ellekærskolen er udgiften pr elev 2,5 gange så høj som for andre elever.
En almindelig elev koster i gennemsnit 58.000 kr. På Tovshøjskolen er prisen 165.000 kr. og på Ellekærskolen er prisen 150.000 kr.
Men selvom der bliver sendt enorme beløb efter indvandrernes børn så hjælper det ikke særligt meget. Det faglige niveau ligger stadig langt under gennemsnittet. Det skriver Aarhus Stiftstidende.
”Jeg ville ikke have noget imod at anvende 210 millioner kroner på pasning og skolegang i vestbyen, hvis det battede og jeg kunne se, at resultaterne var gode. Men det er de desværre ikke, for alle børn får ikke det løft, de har brug for. Derfor må vi gentænke indsatsen,” siger den ansvarlige rådmand Bünyamin Simsek (V). (Aarhus Stiftstidende)
Bünyamin Simsek har ret i, at der er brug for nytænkning, dog kan det undre at man ikke for længst har læst skriften på væggen.
Mere end 2 ud af 3 taler dårligt dansk
I Aarhus har man testet indvandrerbørnenes dansk-kundskaber, når de startede i børnehave som 3-årige og igen før skolestart.
Det har man gjort i 10 år og det viste sig relativt hurtigt et mønster. Med mindre variationer har testene vist at 2/3 af børnene har behov for særlig tilrettelagt undervisning.
En del af børnene er dog blevet bedre til dansk i løbet af børnehaveperioden. Ved børnehavestart har det næsten været alle børnene der var langt bagefter med det danske.
”Resultaterne for de sprogscreenede treårige børn med dansk som andetsprog viser, at 98 % af alle børn med dansk som andetsprog har behov for sprogstimulering, når de er tre år,” skriver Aarhus Kommune.
Op mod hver femte nye elev har andet modersmål end dansk
I år startede 3065 nye elever i folkeskolens børnehaveklasser i Aarhus kommune. Knap 17 procent af de nye børnehaveklasseelever havde anden etnisk baggrund end dansk.
Traditionen tro blev de alle testet, og resultatet viste at 71 procent af børnene var så ringe til dansk, at de har behov for særlig tilrettelagt undervisning.
”Resultatet af årets screening er, at nogle børn med dansk som andetsprog fortsat har udfordringer med at tale dansk som deres jævnaldrende. Andelen af de sprogscreenede børn med et alderssvarende dansk er faldet med fire procentpoint fra 33 til 29 procent siden sidste års screening.” (Aarhus Kommune)
29 procent af børnene har altså et aldersvarende dansk. Men 71 procent har ikke.
Man må sige, at det er opsigtsvækkende at mindst 2/3 af indvandrernes børn, for 10. år i træk, ikke er klar til at komme i skole, fordi de er for ringe til dansk. Langt de fleste børn er født i Danmark og deres forældre har oftest selv været her siden de var børn, hvis ikke også de er født her
Det er simpelthen under al kritik, at indvandrerne ikke gør mere, for at børnene skal blive skoleparate. Daginstitutionerne laver helt sikkert et udmærket stykke arbejde, men hvis holdningen er, at forældrenes modersmål er vigtigt, at dansk kommer i anden række, så bliver resultatet som man har set de sidste 10 år.
Børn der allerede fra start er katastrofalt bag efter, får svært ved at indhente danske børn. Og desværre er det ikke kun det danske sprog børnene er bagefter med. Indvandrernes børn er også bagefter i deres almene kognitive udvikling. Det har et forskningsprojekt vist.
Et femårigt barn af ikkevestlige forældre har i gennemsnit udviklet mindre empati, er dårligere til at samarbejde og har sværere ved at udtrykke sine følelser end et treårigt barn af danske forældre. Det er en af konklusionerne i rapporten Børns tidlige udvikling og læring, som er udgivet af et forskerhold fra Aarhus Universitet, Syddansk Universitet og Ramböll. (DKA, Information)
Rådmand Simsek siger nu, at forældrene skal hjælpe noget mere til:
”Vi har efterhånden i en del år arbejdet systematisk, målrettet og konsekvent med at løfte børnenes dansksproglige niveau i dagtilbuddene. Men uanset, hvor dygtige medarbejderne bliver, når vi ikke i mål uden forældrenes hjælp. Det viser både erfaring og forskning. Derfor vil vi se nærmere på, hvordan vi sætter både faglighed og forældre mere i spil for at give endnu flere børn bedre forudsætninger for at få uddannelse og job,” siger han. (Aarhusportalen)
Simseks forslag
Simsek foreslår konkret, at forældre, der alligevel går hjemme, skal hen på skolen og hjælpe til.
”Man kan for eksempel stille krav til forældre på overførselsindkomster om, at de skal aktiveres ved at møde op på skolen og hjælpe til, for at kunne få deres ydelser. De kan f.eks. hjælp til med at holde ro og orden, for de skal naturligvis ikke tage arbejdet fra lærere eller pædagoger,” siger han. (Aarhus Stiftstidende)
Man må sige det kan undre, at Børn- og Unge Rådmanden tilsyneladende forsøger at smyge sig udenom den væsentligste årsag til at børnene ikke er skoleparate.
Forældrenes vil givet vis kunne skabe mere ro i skolen. Men den væsentligste årsag er, at dansk må vige pladsen til fordel for forældrenes og bedsteforældrenes modersmål.
Hvis mønstret skal ændres, er det nødvendigt at smide alle de gamle ”sandheder” ud. Det er ikke i børnenes interesse, at prioritere forfædrenes modersmål når deres fremtid ligger i Danmark.
Desværre er der alt for mange forstokkede lærere og pædagoger til at sådan nytænkning kan vinde indpas, selvom al sund fornuft og omsorg for børnene taler for det modsatte.
