Det er en rodfæstet tradition i Danmark at hilse med et håndtryk.
Men nogle muslimer vil ikke give hånd til det modsatte køn, selvom det er sådan vi gør i Danmark. Ifølge imamen Fatih Alev afviser de håndtrykket for at undgå upassende seksuel tiltrækning. (JP)
Man kan så spørge sig, hvorfor de bosætter sig i Danmark, hvis de ønsker at leve efter arabiske normer, der er knæsat på Muhammeds tid.
Men det bliver endnu mere mærkeligt, når danske politikere stryger reaktionære muslimer med hårene og tilsidesætter danske traditioner til fordel for Muhammeds lov.
Det er netop hvad Susanne Crawley Larsen, radikal rådmand for Børn og Unge i Odense kommune, har præsteret.
Kommunal arbejdsgiver må gerne forlange håndtryk
Historien begyndte i foråret, hvor en pædagog-studerende skulle i praktik i en skolefritidsordning. Og da praktikanten var troende muslim, hængte han derfor et opslag op i skolefritidsordningen, som forklarede, at fordi hans religion påbød ham ikke at give hånd til kvinder, ville han i stedet hilse på elevernes mødre på islamisk facon, dvs. ved at føre højre hånd op på brystet.
Men da Alex Ahrendtsen (DF), fik kendskab til historien, bad han Susanne Crawley Larsen kontakte skolen for at få den til at overholde ligestillingsreglerne.
Susanne Crawley Larsen bestilte derfor en juridisk redegørelse hos advokatfirmaet Norrbom Vinding med henblik på at få afklaret, om kommunen har hjemmel til at kræve, at kommunens ansatte giver hånd.
Den radikale rådmand havde sikkert håbet på, at redegørelsen faldt ud til fordel for den muslimske pædagog-studerende, men det gjorde den ikke.
I stedet konkluderer advokatfirmaet, at en kommunal arbejdsgiver godt kan forlange af sine medarbejdere, at de hilser med et håndtryk, også selvom det er i strid med deres religiøse overbevisning.
”Traditionen med håndtryk er så indgroet, at det generelt opfattes som en klar afvisning og udtryk for despekt, hvis en fremstrakt hånd i hilsesituationen ikke mødes med det håndtryk, der forventes,” skriver advokatfirmaet.
Duer ikke
Rådmanden har nu valgt, at smide redegørelsen i skraldespanden. Hun udtaler:
”Medarbejderens neutralitet og professionalisme sidder ikke i et håndtryk. Det vigtige er, at medarbejderen hilser, og at vedkommende viser respekt for den borger, han eller hun som repræsentant for Odense Kommune møder og skal have en relation til – eller allerede har et samarbejde med,” siger hun. (Jyllands-Posten)
Rådmanden bestilte altså en juridisk redegørelse, som hun så vælger at smide i skraldespanden, fordi den ikke er i overensstemmelse med hendes egen politiske holdning.
Det er respektløst overfor borgerne, som har betalt for redegørelsen. Og det er respektløst overfor en rodfæstet dansk tradition.
I øvrigt må man spørge, hvor grænsen går. For hvad nu hvis der kom en pædagog-studerende og sagde, at i hendes kultur hilser man på hinanden ved at gnide næser. Skulle man så også efterleve dét af frygt for at støde pågældendes religion eller kulturarv?
Det er ikke neutralt
Pernille Bendixen(DF) sidder også i Odense Byråd. Hun mener ikke, det giver mening at tale om neutralitet, hvis man nægter at give hånd til det modsatte køn.
-Det er på ingen måde neutralt at nægte at give hånd, fordi man ikke vil fristes seksuelt, siger Pernille Bendixen og fremhæver, at den muslimske pædagog-studerende netop trækker sin private religiøse overbevisning ind i sit professionelle virke på en kommunal arbejdsplads.
Det er da også temmelig paradoksalt, at man på den ene side har en lovgivning, der forbyder arbejdsgiver at spørge ind til religiøs overbevisning, men samtidigt tillader den ansatte at trække sin religiøse overbevisning med ind på arbejdspladsen.
Danske arbejdspladser skal ikke være underkastet religion. Her gælder verdslige regler – regler, der er fælles for alle borgere. Det er en helt afgørende kvalitet ved vores samfund. En del af disse regler er, at man udviser almindelig høflighed ved at give hånd. Religiøs særbehandling har ingen plads i den sammenhæng og skal heller ikke have det.
