Muslimen Asad Shah var en populær indehaver af en lille butik i Glasgow i Skotland. Nu er han død. Slået ihjel af en anden muslim. Det skete få timer efter, at han havde ønsket alle i “hans elskede kristne nation” en “glædelig påske”.
Asad Shah stammede oprindelig fra Pakistan. Men i mange år havde han drevet en lille butik med dagligvarer i Glasgow.
Han var en meget venlig mand og på god fod med folk i nabolaget.
Selv om Asad var muslim, så skulle det ikke afholde ham fra at ønske alle sine venner en “glædelig påske”.
Han lavede et opslag på Facebook:
Få timer senere var han død. Dolket ihjel.
En 32-årig muslim blev senere arresteret og sigtet for mordet. Politiet siger, at motivet er religiøst motiveret. (Daily Mail 27.3)
Mange mennesker sørger nu over Asad Shah. Der er lagt blomster ved hans butik og på Facebook er det støtte annonce.
Europa sukker efter “moderate” og godt integrerede muslimer. Muslimer som holder af det europæiske land, de lever i. Muslimer som kan lide at omgås de mennesker, de lever iblandt.
Her var en af dem. Vi ved ikke om han blev slået ihjel på grund af ønsket om “glædelig påske”. Men meget tyder på det i politiets og pressens omtale af sagen.
Asad Shah tilhørte Ahmadiyya muslimerne. En særlig gren som mange andre muslimer betragter som vantro.
Så den triste lære af Asad Shahs sørgelige skæbne er måske, at man nemt blive betragtet som vantro af muslimer, og at det kan være farligt at blive set som vantro.
Nu siger Asad Shahs familie da også, at de frygter for deres liv. (Daily Mail 27.3)