De smed æg på hendes ruder – Hun fik en arabisk flygtningefamilie som nabo, og det gik helt galt

Domea.dk

Vivi Bøndergaard bor i Bøgeparken i Brejning. Her kan hun bo hun godt med sine tre børn i alderen 9 til 18 år.

 

Men Vivi Bøndergaard har fået nok. Hun vil væk.

 

Lejligheden ligger i et skønt område med gode billige lejligheder tæt på Vejle Fjord.

 

Men hun har fået nye naboer, der er optræder så asocialt, at det er svært at holde ud i hverdagen.

 

De nye naboer er en flygtningefamilie formentlig fra Syrien.

 

Problemerne med de nye naboer er så store, at hun ser sig om efter et andet sted at bo. Det fortæller hun til Vejle Amts Folkeblad (13.2)

 

Sidst på efteråret blev lejligheden ved siden af hende ledig. En flygtningefamilie fra Syrien flyttede ind.

 

Det gik øjensynlig galt fra begyndelsen.

 

Familien larmede til sent ud på aftenen og natten.

 

Vivi Bøndergaard vidste ikke, hvad hun skulle gøre.

 

Læs også
Racisme mod franskmænd – de kalder os “hvide svin”

Beboerne havde intet fået at vide om de nye lejere. Og de nye lejere havde tilsyneladende ikke fået besked om, hvordan de skule tage hensyn til andre.

 

“Der er nogle kulturelle ting, der betyder, at vi ikke ser ens på tingene, og det kunne jeg godt have brugt noget hjælp til”, siger hun til Vejle Amts Folkeblad.

 

“Det kan de jo ikke gøre for, men hvorfor er der ikke nogen, der har givet dem husreglerne på deres eget sprog? Hvorfor har der ikke været holdt et informationsmøde, hvor vi fik at vide, hvordan vi tager imod dem og hjælper dem til rette, og hvorfor er der ikke stillet en tolk til rådighed, spørger Vivi Bøndergaard.

 

Til sidst blev problemerne så store, at hun henvendte sig til boligforeningen Domea.

 

Ti stille, kvinde

Domea opfordrede hende til at sende en skriftlig klage.

 

Klagen blev oversat og fremlagt for flygtningefamilien.

Læs også
DA: Kommuner kan spare millioner ved færre indvandrere på offentlig forsørgelse

 

Men så gik det for alvor galt.

 

Nu blev der kimet på hendes dørklokke både dag og nat. Smidt æg på hendes vinduer. Råbt efter hende på gaden.

 

Hun føler sig utryg og sover dårligt om natten.

 

Chikanerne er så omfattende, at hun er gået til politiet, men situationen er tilsyneladende uændret for Vivi Bøndergaard.

 

“Jeg føler, jeg er blevet ladt alene med problemerne. Jeg plejer ikke at være uvenner med folk og har ingen fjender, så jeg har det ikke godt med det. Jeg overvejer at flytte, og det ved jeg, der er andre, der også gør”, siger hun til avisen.

 

– Mange bakker mig op, men de tør ikke stå frem. Vi burde have fået noget hjælp, et informationsmøde og en tolk eller i det mindste en kontaktperson, som man kunne ringe til, når man oplever problemer med flygtningefamilierne, siger Vivi Bøndergaard.

Læs også
Tyrkiet oversvømmer Europa med migranter

 

Boligforeningen siger: Det er nyt for os

Nu har boligforeningen oversat husreglerne til arabisk og der er afholdt et informationsmøde for beboerne.

 

“Det her med flygtninge er ret nyt for os, så vi skal også lige finde vores ben at stå på”, siger Jørgen Guldmann, kundechef i Domea Vejle Børkops servicecenter til avisen (13.2)

 

“Vi har mange folkeslag boende, og hvis vi skulle oversætte alt, skulle vi have et kæmpe apparat. Vi kan ikke have tolke til alt, og vi kan ikke oversætte alt. Hvis vi skulle have det, skulle vi sætte huslejen op og køre det over driften. Som boligforening har vi ikke tolk på, når der kommer nogen med fremmedsprog ind”, siger han.

 

Fortroligheden er væk

Bøgeparken ligner et alment boligbyggeri, når de er bedst. Solide bygninger fra 1873. Billig husleje. skøn beliggenhed tæt på Vejle Fjord med Kellers Park, lystbådehavn og gode muligheder for børn og unge.

 

Men disse gode rammer nytter ikke meget hvis fortroligheden, tilliden og de fælles normer bliver sat over styr takket være en hovedløs indvandringspolitik.

Læs også
Ved dette valg står Danmark over for to store kriser: ændringen af befolkningen og klimakrisen – men kun den sidste omtales

 

Det fornemmer man også på læsernes reaktioner i avisen.

 

Reaktioner

Vibeke Kristensen, der er pædagogmedhjælper skriver i en kommentar, at hun har oplevet noget lignende:
Oplevede noget lignende, da jeg boede derude for 8 år siden, nogle indvandrebørn gik i små bander, og indfangede gang på gang min søn på 6 år, og lad os sige de var ikke venlige i mod ham, slag, spark, kvælertag osv,,,,, det endte med, at jeg brokkede mig så meget, at Domea fandt en ny bolig til os ,og i et meget roligt kvartet i Børkop, og her har vi boet i fred og ro siden…. vi skulle bare væk…

https://www.domea.dk/afdelinger/domea-boerkop-afd3/Documents/B%C3%B8geparken_enkeltsidet.pdf

 

http://vafo.dk/article/20160213/ARTIKLER/160219567

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…