Rigmand vil bygge beskyttet boligområde for velhavere – masseindvandringen har øget den slags initiativer i Europa

Google Maps

Svenskere bor i bevogtede områder med hegn og vagter.

 

I kølvandet på masseindvandringen og rå kriminalitet er der bygget flere bevogtede boligområder i Sverige – også kaldet “gated communities”.

 

Her vil især “eliten” have råd til at bo. Den “elite”, som har talt varmt for masseindvandring og som har fornægtet dens konsekvenser.

 

Nu kommer den udvikling også til Danmark.

 

Den danske milliardær René Sindlev vil investere 700 millioner i et indhegnet boligområde.

 

Boligområdet skal bygges i Solrød syd for København. Der skal kun være én indgang og sikkerheden skal være i top. Børsen 18.8.

 

“Jeg kan godt lide tanken om gated communities med hegn og vagter, som de har i USA”, siger René Sindlev. Han bor selv i et aflukket område i Miami i USA.

 

Sindlev regner med at bygge 246 lejligheder og rækkehuse.

 

Den lokalplan, der er vedtaget for Solrød, giver dog ikke mulighed for at bygge et hegn rundt om bebyggelsen. Det skriver solrod.dk.

 

Den kan i stedet for skærmes af med træer, buske og natur. Det er køberen bekendt med skriver solrod.dk.

 

Men en lokalplan kan jo ændres – tænker Sindlev måske.

 

 

 

Engang var hele landet ét stort “gated community”

I Sverige har denne udvikling været i gang i flere år.

 

Det første bevogtede boligområde blev bygget i 2008.

 

Og flere områder er kommet til. Mange svenskere ønsker at bo i beskyttede områder. Det skrev DI den 8. august i år.

 

“I dag er mange utrygge”, siger forskeren Magnus Lindgren.

 

“Det er bestemt udtryk for en opsplitning af samfundet”, siger manden bag det seneste projekt.

 

“Men denne opsplitning er her allerede. Vi vil markere, at her går vores grænse, her bo vi.”

 

Hvis folk ikke var bange, så var der ikke brug for “gated community.

 

En borger fra Gøteborg sagde sidste år, da et bevogtet boligområde var til diskussion:

 

”Sådan kommer jeg også til at bo. Engang var hele Sverige en slags ”gated community”, men sådan er det ikke længere. Og jeg vil ikke leve i områder præget af kriminalitet, affald og asocial opførsel. Så længe politikerne gør deres bedste for at ødelægge Sverige, så er det godt hvis der kommer flere af den slags områder.”

 

Sådan er det også ved at gå med Danmark. Engang var det et trygt og sikkert land med en meget høj grad af tillid. Det er nu ved at smuldre i kølvandet på masseindvandringen. Blandt andet takket være flere af erhvervslivets spidser.

 

Nu begynder de se nogle konsekvenser, som de frygter.

 

Men i stedet for at gøre noget ved det vælger de at betale sig fra at opleve følgerne af den indvandring, de selv har banet vejen for.

 

Del på Facebook