De seneste måneders islamiske terrorangreb i Frankrig, Belgien og Tyskland har sat yderligere tryk på debatten om den muslimske indvandring til Europa.
Vreden over den udvikling, der er i gang, vokser i befolkningerne. Stadig flere giver udtryk for, at de politiske ledere har svigtet.
To ud af tre tyskere afviser kansler Merkels lempelige asylpolitik og hendes optimistiske erklæringer om, at ”Vi klarer det” (”Wir schaffen das”).
I Frankrig viser vælgerne en massiv mistillid til den nuværende socialistiske regerings håndtering af indvandring og terrortrussel.
I Danmark viste en meningsmåling i denne sommer en opsigtsvækkende stærk reaktion i befolkningen. Hele 33 procent af danskerne mener ligefrem, at vi er i krig med islam som sådan, mens 56 procent sagde nej til dette (Megafon/TV2).
Søren Espersens brand i debatten
Den folkelige protest retter sig mod den voldsomme asyltilstrømning og indvandring, som politikerne har tilladt. Samtidig afspejler den en dyb frustration over, at langt de fleste politikere og meningsdannere diskuterer alt muligt vedrørende indvandring – lige bortset fra det helt afgørende spørgsmål.
I Danmark blev dette endnu engang klart, da Dansk Folkepartis næstformand Søren Espersen i sidste kastede en brand ind i sommerdebatten.
Søren Espersen foreslog et stop for indvandring fra de muslimske lande i en periode på fire til seks år. Så fik han læst og påskrevet fra næsten alle andre partiers politikere og diverse øvrige debattører.
Espersen blev anklaget for at diskriminere mod muslimer. Han blev kritiseret for at bryde med de internationale konventioner. Og han blev beskyldt for at slå alle muslimer over én kam, som om de alle var et problem.
Men i strømmen af bebrejdelser mod DF-politikeren var der ikke en eneste røst, der forholdt sig til det spørgsmål, som rager op over alle andre i diskussionen om den muslimske indvandring til Danmark og Europa:
Hvad sker der med vores samfund, hvis vi fortsætter med den nuværende massetilstrømning fra ikke-vestlige, overvejende muslimske lande?
Konsekvenserne er klare
Det skulle ellers stå ganske klart, hvad konsekvensen vil være, hvis udviklingen fortsætter ad sit nuværende spor: Vi får et stadig mere muslimsk Danmark og et stadig mere muslimsk Europa.
De ændringer i befolkningens sammensætning, som massetilstrømningen fører med sig, fører uundgåeligt i den retning. Simpelt hen fordi befolkningens sammensætning ændrer sig hen imod en stadig større andel af muslimske indvandrere.
Når man på denne måde foretager en ”udskiftning” af befolkningen, vil det få vidtrækkende konsekvenser. Vi taler om ny befolkningsgrupper, der samfundsmæssigt og kulturelt befinder sig langt væk fra det danske samfund.
Afgørende spørgsmål
En hvilken som helst ansvarlig politiker må derfor forholde sig til følgende:
Er en sådan udvikling ønskværdig? Er den problematisk? Eller er den ligegyldig for vores samfund?
Men langt de fleste politikere forholder sig stort set ikke til disse spørgsmål, som er fuldstændig afgørende for at føre en seriøs debat.
Her kommer så et kort svar: En sådan udvikling vil være katastrofal set ud fra de grundværdier, som vores samfund er bygget på.
Der findes ikke noget eksempel på, at massetilstrømningen til Europa er resulteret i en vellykket integration, der skaber et stærkt socialt og kulturelt sammenhold omkring vores historiske friheds- og lighedsværdier.
I stedet får vi et mere opsplittet samfund, hvor der udvikles stærke parallelsamfund. Vi får flere konflikter, mere vold, kriminalitet og terror. Vi får en svækkelse af kvinders ligestilling. Vi får stærkere krav om, at islamiske dogmer skal overordnes demokrati og verdsligt samfundsliv.
Realistisk erkendelse
Når man påpeger disse perspektiver, bliver man ofte mødt med anklager om, at man betragter alle muslimer som fjender af vores samfund.
Men dette drejer sig ikke om at slå alle muslimer sammen og betragte dem som modstandere. Det drejer sig derimod om en realistisk erkendelse:
Massetilstrømningen vil uundgåeligt bringe de nævnte problemer med sig i voksende omfang, og det vil i høj grad sætte sit præg på vores samfundsudvikling.
Jo mere man lader denne udvikling gå sin skæve gang, jo større er risikoen for, at befolkningerne i frustration retter en vrede mod alle muslimer.
Det afgørende valg
Vi må træffe et valg:
Vi kan vælge, at lade denne udvikling gå sin gang, fordi det vigtigste for os er at overholde nogle forældede konventioner og virke politisk korrekte – uanset konsekvenserne for vores samfund.
Eller vi kan vælge at sætte skrappe grænser for den ikke-vestlige, overvejende muslimske tilstrømning og så tilpasse love og regler efter, at disse grænser skal fastholdes for at bevare vores samfundsform og dens værdier. Uanset konventioner og korrekthed.
De fleste danskere, tyskere, franskmænd osv. ønsker det sidste. Men de fleste af deres politikere vil ikke engang forholde sig til spørgsmålet.
