Hun er flygtning på kontanthjælp men nægter at tage et rengøringsjob, fordi hun skal møde klokken 5 om morgenen

Modelfoto

Det store fagforbund Dansk Metal besluttede november sidste år at ansætte flygtninge.

 

De gik håndfast og konkret til værks.

 

To jobs som rengøringsassistenter skulle gå til flygtninge.

 

Men på trods af den tårnhøje arbejdsløshed er det fortsat ikke lykkedes at finde to flygtninge til jobbene.

 

“Det har været en rigtig dårlig oplevelse”, siger lederen af Metals A-kasse Torben Poulsen til Ekstra Bladet 19.9.

 

Dansk Metal henvendte sig til flere jobcentre. Efter lang tid blev der fundet en person.

 

Men personen dukkede aldrig op.

 

Det fortalte Dansk Metal til det konkrete jobcenter. “Og så gik der længe, før vi fik et svar”, fortæller Torben Poulsen.

 

Omsider blev der fundet en ny flygtning til jobbet.

 

Men igen blev personen væk.

 

Så måtte Dansk Metal på den igen.

 

For tredje gang blev der med møje og besvær fundet en kandidat blandt de tusindvis af ledige flygtninge på kontanthjælp.

 

Torsdag kom hun til samtale. Men det passede hende dårligt at møde klokken 5. Det var bedre for hende at starte klokken 7.

 

Men jobbet starter nu engang klokken 5. Så det måtte vi melde tilbage til jobcentret, siger Torben Poulsen og fortsætter:

 

“Nu må vi se, hvordan de reflekterer på det.”

 

Antallet af indvandrere på kontanthjælp stiger

Konsekvensen af den træge holdning blandt flygtninge og indvandrere samt hos jobcentre kan læses i tallene over mennesker på kontanthjælp.

 

Antallet af ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp er stærkt stigende.

 

Allerede for små 20 år siden i slutningen af 1990’erne blev der slået alarm.

 

Ikke-vestlige indvandrere var stærkt overrepræsenterede blandt mennesker på kontanthjælp. Og siden er antallet bare steget og steget.

 

I 2011 var der 30.400 ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp.

 

I 2016 var tallet steget til 54.500 ifølge tal fra Beskæftigelsesministeriet. (Berlingske)

 

En stigning i antallet på 79 procent.

 

41 procent af dem, der i 10 år har været på kontanthjælp er indvandrere, skriver Ekstra Bladet.

 

Det koster danske skatteydere milliarder.

 

Samtidig strømmer østeuropæere ind i ladet og udfører stribevis af ufaglærte jobs i servicesektoren og landbruget.

 

Hvis nogle af de mange indvandrere blev tvunget til at udføre disse jobs, så kunne det spare det danske samfund mange penge.

 

Men eksempelvis somaliske kvinder, som ikke kan sproget, og hvis mænd nægter dem ret til at arbejde, kommer aldrig til at udføre disse jobs.

 

Problemet vil sandsynligvis bare fortsætte og forsætte med at vokse.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…