Brutal nat: Mand og kone overfaldet og bagbundet i deres eget hjem – politiet jagter to udenlandske mænd

Det var nat på Trættevej i et lille hus hos et ægtepar i den stille by Tingsted ved Nykøbing Falster.

 

Men nattefreden blev brutalt brudt af to mænd, der brød ind i huset. De overfaldt manden og konen og bagbandt dem.

 

De to mænd talte ikke dansk mens de var rundt i huset, hvor de stjal smykker.

 

Lidt over klokken 8 ringede ægteparret til politiet. De kom på hospitalet med skader efter volden. De er uden for livsfare.

 

Vejen blev derefter afspærret og 10-12 betjente gik i gang med at samle spor og afhører vidner.

 

Søren Ravn-Nielsen, efterforskningsleder ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, har meget få oplysninger om sagen på nuværende tidspunkt.

 

– Vi vil ikke ud med detaljer, fordi vi er stadig igang med efterforskningen og med at afhøre, siger Søren Ravn-Nielsen til TV ØST.

De to mænd beskrives begge som cirka 30 år, cirka 180 cm høje, iført mørkt tøj og talte et udenlandsk sprog.

 

Politiet efterlyser vidner, der natten til onsdag har været i området og har bemærket mistænkelig adfærd- Man kan kontakte politiet med oplysninger på telefon 1-1-4.

 

Jacob Sørensen fra Næstved oplevede det massive politiopbud på nært hold.

 

– Omkring klokken 8.30 blev jeg overhalet af en ambulance, da jeg var på vej gennem Tingsted, og da jeg så kom frem til byen, kunne jeg se, at den formentlig samme ambulance holdt foran hovedindgangen ved det hvide hus på hjørnet, fortæller Jacob Sørensen til TV ØST.

 

Kilde: Politiets døgnrapport, TV2 Øst

 

Del på Facebook