Myndigheder og medier har i stribevis af tilfælde skjult seksuelle overgreb begået af flygtninge og indvandrere

Tyskland er i chok efter nytårsaften i Köln, hvor store flokke af unge mænd med arabisk og nordafrikansk udseende begik frygtelige seksuelle overgreb på en lang række kvinder.

 

Chokket gælder selvfølgelig først og fremmest det mareridt, som ofrene blev udsat for.

 

Mændenes nærmere baggrund kendes endnu ikke. Det vides således ikke, om de er asylansøgere, flygtninge eller indvandrere. Men det står klart, at de har en kulturel baggrund og et kvindesyn, som står i skarp kontrast til, hvad man opfatter som normalt og acceptabelt i et europæisk land.

 

Myndighedernes og mediernes svigt

Men chokket over begivenhederne gælder ikke kun selve de uhyggelige seksuelle overgreb. Mange i Tyskland er også blevet dybt rystede over, at både myndighederne og de store medier i første omgang fortiede, hvad der var sket.

 

Politiet i Köln foretog sig intet, før man blev tvunget på banen, fordi stadig flere kvinder anmeldte overgrebene.

 

Politiets forsømmelser har været så alvorlige, at indenrigsminister Thomas de Maizière er gået ud med en usædvanlig skarp og direkte kritik af deres indsats.

 

Kölns borgmester Henriette Reker kom med en modbydelig kommentar til det passerede. I stedet for at fordømme forbryderne formanede hun kvinderne om, at de burde have holdt mændene på afstand!

 

Samtidig gjorde næsten alle landets store medier, hvad de kunne, for at undertrykke, hvad der var sket. De to store offentlige TV-stationer, ARD og ZDF, var tavse i dagevis. De mente åbenbart ikke, at borgerne havde godt af at høre sandheden.

 

ZDF er siden kommet ud med en lille forkølet erkendelse af, at man nok skulle have bragt historien i sin store nyhedsudsendelse mandag aften. Det vil sige fire dage efter, at begivenhederne fandt sted …

 

Voldtægten, der forsvandt

Læs også
Tyskland: En “latent følelse af utryghed”

Dette politisk korrekte mønster af fortielser og fordrejninger er rystende. Men det er på ingen måde nyt. Den slags hører faktisk til dagens orden i Tyskland. Avisen The Local opregnede tirsdag en række eksempler.

 

Ifølge politiets officielle statistikker er der ikke nogen specielt store problemer med kriminalitet blandt asylansøgere. Men flere ting kunne tyde på, at disse statistikker er friserede.

 

I august fandt en avis i delstaten Nordrhein-Westfalen ud af, at en 13-årig pige var blevet voldtaget af en asylansøger.

 

Avisen spurgte så helt uskyldigt politiet, hvilke forbrydelser de kendte til på asylcentrene i området. Politiet svarede, at det kun drejede sig om lidt tyverier og nogle skærmydsler, fordi folk boede så tæt sammen. Intet om voldtægten.

 

I Baden-Württemberg har mindst ét hospital hyret vagter for at beskytte sygeplejersker, der føler sig truede af de flygtninge, som de behandler.

 

I september skrev kvinderådet i Hessen i et åbent brev til delstatens parlament, at der var solid dokumentation for seksuelt misbrug, herunder tvungen prostitution, i asylcentre.

 

Læs også
Bliver en vis Annegret Kramp-Karrenbauer – også kaldt AKK – Tysklands næste kansler?

I efteråret anklagede både politiets fagforeninger og kvinderettighedsorganisationer myndighederne for at nedtone eller ligefrem skjule tilfælde af voldtægt på asylcentrene.

 

”Tavshedens kartel”

Det er absolut undtagelsen, at tyske medier borer i den slags. Gennemgående deltager de meget aktivt i det, som en tidligere minister onsdag kaldte ”tavshedens kartel”.

 

De fleste tyske journalister er langt mere optaget af at opdrage befolkningen i politisk korrekthed end at komme med ærlige og uvildige afdækninger af virkeligheden.

 

Mønsteret er også særdeles velkendt i Danmark. Men det er endnu stærkere hos vores tyske nabo.

 

Dette ”tavshedens kartel” bunder i Tysklands historie. Man har i mange år været plaget af skyldfølelse over landets fortid. Derfor er der en ekstrem angst for at tale rent ud om de store problemer, som den massive indvandring og nu asylstrøm har ført med sig.

 

I stedet hengiver man sig til en politisk korrekt forløjethed, som er blevet så grotesk, at man fuldstændig svigter landets egne borgere, når de krænkes groft af flygtninge eller indvandrere. Som kvinderne i Köln.

Læs også
Afrikaner fik afvist sin asylansøgning, men han blev ikke udvist – det fik frygtelige konsekvenser for en 9-årig pige

 

Der er noget alvorlig galt i Tyskland.

 

http://denkorteavis.dk/2015/tysklands-voldtaegts-epidemi-nu/

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…