Hun ville hjælpe en asylansøger og skjulte ham i sin lejlighed – men hendes venlighed kostede hende livet

Facebook via nbc

Den 25-årige amerikaner Lauren M. boede i Wien som studerende og au pair pige. Hun var kendt som et meget venligt og sympatisk menneske.

 

En dag mødte hun en asylansøger fra Gambia, der så godt ud og virkede charmerende og behagelig. Han fortalte hende, at han boede i et asylcenter. Men han turde ikke længere opholde sig i centeret, fordi han skulle udvises.

 

Lauren M.’s store hjerte og den 24-årige gambianers udstråling fik hende til at tilbyde ham, at han for en tid kunne skjule sig i hendes étværelses lejlighed.

 

Det blev hendes død.

 

Efterlyst for misbrug af mindreårig

Hendes omgangskreds begyndte at undre sig over, at de ikke så hende. Så gik politiet ind i hendes lejlighed. Her fandt de hende liggende i hendes eget blod med ansigtet trykket ned i en madras på gulvet – halvnøgen. Kun hendes hoved var dækket til af en sweater.

 

Lauren var blevet kvalt. Politiet fandt DNA-spor af gambianeren, der kaldes Abdou I. En international arrestordre for mord blev udstedt.

 

Det viste sig så, at Abdou I. var kendt af politiet. Gambianeren blev i 2014 efterlyst i Tyskland for seksuelt misbrug af en mindreårig.

 

Naivitet

Politiet gik i gang med at pejle mandens mobiltelefon, og efter to uger fandt man ud af, hvor han befandt sig. Han var i mellemtiden forsvundet til Schweiz, hvor han gemte sig på et asylcenter i Bern. Her blev han anholdt i sidste uge og sigtet for mordet på Lauren M.

 

Et vellidt og hjælpsomt menneske led en grusom død. Hun havde tillid til en mand, der slet ikke fortjente denne tillid. Måske har der været nogle faresignaler, men i så fald lyttede hun ikke til dem.

 

Læs også
Racisme mod franskmænd – de kalder os “hvide svin”

Hun var en type, der tilsyneladende gerne ville tro på det gode i folk. En sympatisk egenskab, men den kan være farlig, når den bliver til naivitet.

 

Lauren M. gennemskuede ikke, hvad hun havde med at gøre. Det kostede hende livet.

 

(Kronen Zeitung)

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…