En lærer fik brækket kæben og slået flere tænder ud, da han beordrede en mellemøstlig elev til at tage en baseballkasket af i klassen

Fagligheden styrtdykker også blandt skoleelever i andre lande (Arkivfoto fra tysk skole)Arkivfoto

PARIS: Ingen europæiske lande har så mange no-go-zoner som Frankrig, hvor indfødte generelt ikke er velsete, og ambulancer og brandbiler ofte kun vover sig ind under politibeskyttelse.

 

Det er meget alvorligt på mange skoler.

 

På en teknisk skole i Tremblay-en-France blev rektor angrebet og der blev smidt brandbomber mod skolen. Biler bliver brændt af og der bliver solgt narko foran skolen. Eleverne får stjålet deres smartprones og der skal nu være vagter.

 

Det er et af flere eksempler som beskrives af Michael Seidelin i Politiken den 23.10 (Fransk politi gør oprør mod regeringen).

 

Men der har den seneste tid været en bølge af overfald på lærere og hærværk på skoler i Frankrig.

Lærer kaldt racist

I Calais fik en lærer brækket kæben og flere tænder slået ud, da han beordrede en mellemøstlig elev til at tage en baseballkasket af i klassen.

 

I Seine-Saint Denis blev en rektor slået ned af et halvt hundrede ophidsede elever, da hun forsøgte at tale dem til orden, mens de kastede molotovcocktails mod politiet og skolens mure. Hun måtte efterfølgende behandles på hospitalet.

 

I Val d’Oise blev en lærer også slået ned, da to unge mænd kaldte ham racist, fordi han havde irettesat en elev med anden baggrund end fransk.

 

Læreren forsøgte at forklare, at det var hans opgave at sørge for ro og orden i timerne. Du styrer ikke noget som helst, det er Allah der styrer, skreg de, mens de fortsatte med at slå og sparke læreren, mens han lå på jorden. Alt og mere ifølge Le Figaro.

 

Voldelige elever

I Sverige er det Göteborgsposten, som fortæller, hvordan lærere har overvældende problemer med elever i indvandrertætte forstæder til Sveriges næststørste by.

 

En lærerinde måtte gribe ind over for en elev, som var aggressiv over for andre elever. Hun fik 17 slag i maven og ansigtet, blev skreget ind i venstre øre, så hun kom til at lide af tinnitus. Eleven forsøgte også at bide hende, men fik ikke held med det, da lærerinden psykisk nedbrudt måtte forlade klasseværelset.

 

En anden lærerinde fortæller, at under skolefotografering havde en elev opført sig uartigt, og tilbage i klassen begyndte han at kaste rundt med bøger, blyanter og stole. Da jeg førte ham ud på gangen, begyndte han at rive mig i håret, slå mig i ansigtet og maven og sparke mig over benene.

 

En tredje lærerinde prøver at forklare en elev, at han ikke må slås i klassen. Jeg slås, når det passer mig, svarede han. Da jeg fastholdt, at han skulle opføre sig ordentlig, sagde han: ”Skal jeg gå hjem og hente en pistol og skyde dig?”

 

Fire elever fra indvandrede familier forstyrrer undervisningen, lyder endnu en lærerindes klage. De spænder ben for mig, skubber mig ind i en dør og slår mig i maven, da jeg vil kalde dem til orden. De bryder i stedet ind i et andet klasseværelse, hvor de saboterer undervisningen og vælter rundt med møblementet.

 

En elev kørte på cykel i skolens korridorer mellem små 6-årige elever. Da jeg sagde, at jeg ville konfiskere cyklen, hvis han fortsatte, skreg han, at han ville skære halsen over på mig. Og da jeg fik nogle elever til at hente hans klasselærer, truede han med, at jeg bare kunne vente mig.

 

Hvad skal man stille op?

Hvor mange krisemøder skal man holde, før man kommer til den konklusion, at de ikke virker, lyder et spørgsmål fra de hårdt prøvede lærere m/k i Göteborgsposten. Hvad skal man stille op med drenge, der slår, når de bliver irettesat.

 

Den bløde dialogbaserede skole kan ikke rumme disse drenge. Hvis man ønsker at opretholde folkeskolerne, som de er nu, må man fjerne de voldelige elever. Det er ikke gavnligt for hverken samfundet eller de voldelige børn at inkludere dem og forstå dem ihjel. Og det er ikke lærernes opgave at agere psykologer for individer, som kræver mandsopdækning på grund af deres manglende impulskontrol.

 

Nogle af vendingerne er typisk pædagog-jargon, men der er alligevel tale om klar besked fra en gruppe mennesker, som har betalt prisen for svenske politikeres våde drømme om at gøre Sverige til en humanistisk supermagt.

 

Og hjertesukket rundes således af: At disse børn ikke kommer fra kærlige hjem er en anden sag, som andre offentlige myndigheder må tage sig af.

 

Del på Facebook