Fremtrædende danske imamer har ingen kommentar til Islamisk Stats bøsse-massakre

USA har oplevet det værste terrorangreb siden 11. september 2001.

 

Den muslimske fundamentalist slog 49 mennesker ihjel og sårede ligeså mange. Det var en let sag for ham at pløje de forsvarsløse festglade mennesker ned. Han anses nu af mange trosfæller for en helt og en martyr. De tror på, at han nu har fået evigt liv i den øverste himmel, forbeholdt dem der ofrer sig for Allahs sag.

 

Islamisk Stat var hurtige til, at tage ansvar for handlingen. Toneangivende muslimer i Danmark var ligeså hurtige til at klappe i, de ønskede simpelthen ikke at udtale sig om massakren.

 

“Jyllands-Posten forsøgte mandag forgæves at få kommentarer fra en række imamer og muslimske organisationer. Hverken imamen Naveed Baig eller fængselsimamen Fatih Alev ønskede at udtale sig. Imam og formand for Dansk Islamisk Center Waseem Hussein vendte ikke tilbage på Jyllands-Postens besked. En pressesekretær fra Det Islamiske Trossamfund meddelte, at organisationen ikke har nogen kommentarer. Heller ikke imam Abu Bilal fra Grimhøjmoskéen i Aarhus ville udtale sig.” (Jyllands-Posten)

 

Det er kendt, at ledende toneangivende muslimer ikke vil tage afstand fra islams dødsstraffe, fx stening for utroskab. Man kan ikke gå imod Allah befaling, hvis man er rettroende muslim, lyder forklaringen.

 

Så det kan ikke overraske, at trossamfundene ikke vil fordømme massakren, men det er alligevel bemærkelsesværdigt, at man ikke kan knibe bare en lille bitte medfølelseserklæring for ofrene og deres familier ud.

 

De udsætter sig for, at offentligheden kan tænke, om de toneangivende muslimer mon mener, at ulykken er selvforskyldt og måske endog retfærdig.

 

Homoseksualitet er en sygdom

Den eneste der indtil videre har tilkendegivet sig er Muhammad Zakaria Khan, der er imam i Nusrat Djahan Moskéen i Hvidovre.

 

”Jeg fordømmer stærkt handlingen i Orlando. Det er terrorisme, og islam tillader os ikke at gøre noget sådan. Vi har ikke ret til at ret til at straffe nogen, og hvis nogen ønsker at være homoseksuel, er det deres eget valg,” siger han.

 

Han holdning il bøsser og lesbiske er den, at de er ramt af en sygdom, forklarer han.

Læs også
Forbyd muslimske bønnekald ved lov

 

Moskeen i Hvidovre tilhører Ahmadiyya-bevægelsen, som er en reformvenlig retning inden for islam. Den opstod i Indien i 1889 og dens tilhængere anses ikke for rigtige muslimer af hverken sunni eller shia-muslimer.

 

”Min egen holdning er, at homoseksualitet selvfølgelig er en sygdom, som man skal gå til lægen for at få kureret. Hvis lægen ikke har en kur mod det, må vi sige, at det er unaturligt. Vores pligt er at få folk til at modtage dette budskab og fortælle folk, hvad der er rigtigt og forkert.” (Jyllands-Posten)

 

Det er godt, at trossamfundet i Hvidovre arbejder for tolerance, selvom holdningen er, at homoseksualitet er en sygdom.

 

Ahmadiyya-muslimer mener heller ikke, at der er belæg for islams dødsstraffe, det er bla. derfor de ikke anses for rigtige muslimer.

 

Man må sige det er sigende, at ledende muslimer i Danmark ikke har et eneste ord til overs for massakrer begået i islams navn.

 

Der er næppe mange, der vil kræve, at muslimer i Danmark tager ansvar for fundamentalistiske muslimers handlinger, men en forventning om et signal fra muslimer om, at vi står sammen mod den modbydelige fjende er da højst berettiget.

Læs også
Radikale muslimer lever blandt os – men de hader vores værdier og kalder os ‘hvide svin’

 

Desværre ser det ud til, at det er udelukket. Fremtiden tegner ikke lys.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…