Der er forskel på synet på kvinder i Europa og i Mellemøsten

Overalt i Europa føler borgere sig opskræmt over de voldtægter og seksuelle krænkelser, der systematisk er forekommet i større byer som Køln, Hamburg og Stockholm. Tidligere kender vi også til overgreb på fx Nordsjællands strande, på diskoteker og i fritidsklubber.

 

Det har dog ikke været god tone at interessere sig for forholdet mellem etnicitet og kultur på den ene side, kønsopfattelse på den anden. Ja, det er ligefrem blevet benævnt racistisk at præsentere den anderledes kønsopfattelse og det menneskesyn, som en række herboende unge mænd med muslimsk baggrund ellers åbent giver udtryk for.

 

Men som enhver langfarer kan berette, så sidder kultur også på indersiden af hovedet. Og det er den kendsgerning, der med massevoldtægter i en række vestlige lande nu kommer til offentlighedens kendskab.

 

Ydrestyring

“Mænd i de arabiske lande er vant til at blive standset inden de formår at begå en ugerning. Men der var ingen der standsede dem i Tyskland, og så fortsætter de! “Sådan forklarede redaktør på Weekendavisen og Mellemøstkender Pernille Bramming de nye voldtægter og seksuelle overgreb i Køln nytårsaften (DR2 Deadline 7.1.16).

 

Det er blevet åbenbart for enhver, at mænd med mellemøstlig og nordafrikansk baggrund i højere grad krænker kvinder seksuelt, end hvad der må karakteriseres som normen i vestlige samfund. I mændenes hjemlande er kvindeundertrykkelsen værre, og dertil kan vi lægge udbredt incest.

 

Som den svenske forsker Pernilla Ouis har påvist skærmer æresideologien ikke drenge og piger for seksuelle krænkelser, snarere tværtimod (jf. Kirsten Damgaard: Seksuelt misbrug i muslimske familier 2011).

 

Drenge til mænd

Bruce Dunne er historiker og har beskæftiget sig med forestillinger om seksualitet og dens udformninger i Mellemøsten. Seksuelle relationer i Mellemøstens samfund har historisk set været udtrykt i hierarkier. Nogen dominerer, og nogen må underkaste sig.

 

De voksne mænd står øverst med kvinder, drenge og slaver under sig. Moderne vestlige begreber som seksuel identitet og det sociale i kønnets rolle (gender roles) har ikke fat på samme måde i muslimske og arabiske kulturer.

 

Mange steder er det fx helt normalt, at voksne mænd både har en seksuel relation til en kvinde og til varierende drenge. Drengene bliver skiftet ud, når de bliver ældre, for filosofien er, at brugen af dem ikke må række ind og forstyrre deres manddomsudvikling.

 

Læs også
Nye tal viser, at antallet af voldtægter stiger, og asylansøgere bliver dømt for vold i stor stil – men indbrud falder

Standardiseret vold

Islam anerkender begge køns seksuelle drifter og deres behov for tilfredsstillelse. Tilfredsstillelsen har imidlertid kun lov at foregå i ægteskabet, alt andet er ulovligt. Ulovligt og syndigt, men såre almindeligt. Og følgeligt en kilde til dobbeltmoral.

 

I den traditionelle tænkning legitimerer man den sociale adskillelse af kønnene ved at forstå ”mand” og ”kvinde” som modsætninger. Mænd er rationelle og i stand til selvkontrol. Manden tillades dog at miste selvkontrollen flere gange, man viser social overbærenhed med hans “eksplosioner”.

 

Dette harmonerer ikke med en vestlig psykologisk forståelse af begrebet selvkontrol. Eksplosionerne og de korte lunter fører til kulturel standardiseret vold og ødelæggelse, som er vidt beskrevet af 2. generations indvandrere.

 

Kvinder derimod er følelsesmennesker og mangler selvkontrol, især overfor deres stærkere seksuelle drifter. Utilfredsstillet og ikke-kontrolleret kvindelig seksualitet er en farlig kraft, der kan volde problematiske tilstande i samfundet (fitna). Derfor foreskriver den sociale orden, at mandkønnet må tage styringen over kvindens krop.

 

Patriarkatet har således sørget for at tildelingen af lovlig sex ligger under dets domæne. Kvinder opfattes som føjelige af natur.

 

Volden sættes også i værk overfor “det forkerte”. Islam har en doktrin med, at det forkerte må hverken må vises eller omtales, og ej heller derfor diskuteres. De forkerte og udøverne af den dårlige moral skal fjernes. Det rammer fx homoseksuelle i bogstavelig forstand som hate-crimes. Doktrinen med ikke se, ikke høre ikke diskutere dét som anses for dårlig moral levner ringe plads til eksistentielle diskussioner blandt unge mennesker og deres forældre.

Læs også
FN har ikke en effektiv håndtering af klodens befolkningseksplosion

 

I praksis opdrager holdningen også intellektuel dovenskab, for det nytter jo ikke at debattere sin holdning til fx bøsser og deres menneskerettigheder i familiens kreds og dermed blive nuanceret og måske gøre andre mere frisindet.

 

Voldtægt skal ses

Sex – forstået som indtrængen – foregår ved, at en dominerende mand penetrerer en underordnet person, aldrig en ligestillet. Om den modtagende part tilhører det ene eller det andet køn er egentlig underordnet. Hvis der er ligestilling i et seksuelt forhold ødelægges den seksualiserede nydelse ved at dominere.

 

Det er måske i dominansen, at vi finder en forklaring på det stigende antal episoder med voldtægter af mænd i Skandinavien. Her har krænkerne angiveligt heteroseksuelle erfaringer og præferencer – og indvandrerbaggrund –  og bruger voldtægten til at fratage offeret maskulinitet.

 

Der skal være vidner til voldtægten eller bevis på den (fx filmet med mobiltelefon og rundsendt, som vi lige har oplevet i Norge) ellers er den ligegyldig. Bruce Dunne peger på, at seksuel dominans af andre mænd kan befordre et billede af hyper-maskulinitet.

 

Et selvbillede som hyper-maskulin trues også af ligestilling i et seksuelt forhold. Endelig angiver Dunne, at den uforgængelige forestilling om, at kvinder ikke kan styre deres egen seksualitet, åbner muligheden for seksuel aggression mod dem fra mændenes side. En aggression, der vel at mærke er socialt sanktioneret.

 

Læs også
Undgå sexoverfald på kirkegården – tysk avis formidler råd til kvinder

Den islamiske forståelse af natur

Den danske kriminolog Flemming Balvig har for mange år siden fået øje på herredømme-tankegangen i forbindelse med den stigende voldtægt af danske kvinder. Han forklarede til journalist Nynne Bjerre Christensen, at når indvandrere voldtager, er deres ofre “ofte unge mænd, for hvem det gælder om at markere sin manddom og sit herredømme.” (Berlingske Tidende 30. juni 2001)

 

De islamiske kønsroller har kun ændret sig lidt i forhold til mange andre strukturer i Mellemøstlige og muslimske samfund. Kun i større byer bliver reproduktionen af ovennævnte normer og standarder udfordret, herunder opfattelsen af mand og kvindes ”natur”.

 

Både islamistiske og nationalistbevægelser har i høj grad hævdet vigtigheden af de islamiske moralbegreber og på den måde konserveret den islamiske opfattelse af kønnenes natur og deraf følgende ansvar og rettigheder. Det traditionelle syn på de to køn oplever vi nu i stigende omfang også i dansk sammenhæng jfr. udtalelser fra toneangivende imamer i Grimhøjmoskeen. (TV2 feb-marts 2016)

 

Sverige dokumenterer etnisk kønsvold

I 2006 publicerede Dr. jur Ann-Christine Hjelm sin afhandling: Är kulturgenererad grov brottslighet myt eller verklighet?

 

Hjelm gennemgik alle sager om personfarlig kriminalitet ved en af landsretterne. Der var 103 gerningsmænd, der idømtes mere end to års straf og de 39% var udlændinge. 17 % af sagerne var motiveret i medbragt kultur, som fx æresideologi og kvindesyn.

 

Læs også
En kvinde blev voldtaget i Sverige – derefter udsendte politiet et signalement … af kvinden

Det er vigtigt at bide mærke i, at i de samlede grove straffelovsovertrædelser var kun 17 % af de dømte svenskere, mens 29 % var fra Tyrkiet, Mellemøsten og Nordafrika. Der var 91 sager med et fysisk tilredt kriminaloffer og heraf kunne de 15 entydigt afgøres at være etno-kulturelt bestemte. Det vil sige, at de ikke skyldtes druk, misbrugsproblemer eller psykisk sygdom.

 

3. verdens konfliktløsning

Menneskesyn og moral er en del af personlighedsudviklingen. Det er derfor forventeligt, at når man importerer et stort antal personer fra den 3.verden, så importerer man også den 3. verdens konfliktløsningsmodeller.

 

Det er et alvorligt samfundsproblem, at hvad der er forkasteligt og højst kriminelt i de skandinaviske samfund er almindeligt forekommende og til dels accepteret hos visse indvandrere.

 

I vestlig psykologi forstår man seksuel aggression som noget, der kun forekommer hos svage personligheder. I Mellemøsten forekommer seksuel aggression imidlertid meget hyppigt.

 

Er kulturen da syg der, og individerne normale – altså psykisk sunde – fordi mændene følger normen og udviser herredømme?

 

Et interessant spørgsmål, der leder direkte over i det næste: Hvad stiller det danske samfund op med muslimske forældre, der bedriver en traditionel islamisk opdragelse, når denne giver ydrestyrede og dermed ikke-ansvarlige individer?

Læs også
De fleste voldtægter bliver begået i Roskilde og København målt i forhold til de to byers indbyggertal, men Esbjerg kan også være med

 

Kirsten Damgaard er psykolog & sexolog.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…