Netto plyndres. Møntvaskeri må lukke. Anna og Benny tør ikke blive boende. Indvandrerbander får uhindret lov til at hærge bydel

Colourbox

Kunderne i Netto i Brønshøj i Købehavn har flere gange fået en meget ubehagelig oplevelse, når de køber ind. Unge indvandrere går grinende rundt i butikken og stjæler åbenlyst varer for mange tusinde kroner.

Og Netto er ikke de eneste i området, som har oplevet groft hærværk og asocial opførsel.
Beboere er bange og siger de vil flytte væk.
Leif Clausen er en af dem, der har været særlig hårdt ramt. Hans møntvaskeri ligger tæt på Netto-butikken. Det har flere gange været udsat for hærværk.
Søndag var hærværket næsten alt omfattende. De kunne man se på billederne i et indslag på Tv2 Lorry.
Vaskemaskinerne var slået itu med splintret glas. De borde, der bliver brugt til at lægge tøj sammen på, var også ødelagt. Alt inventar flød rundt i butikken. Der stod vand på gulvet, og loftet var også ødelagt.
Alle ødelæggelserne vil tage lang tid at udbedre, og ikke alle udgifter kan dækkes af forsikringen. Det koster vaskeriet livet, siger Leif Clausen til TV2.

 

“Vi lukker vaskeriet. Det blev ligesom bestemt i søndags. Det her er for slemt. Hvis jeg åbner igen, så vil det blive smadret igen.”

 

www.2700-netavisen.dk/artikler/vandaler-haerger-i-kvarteret-mellem-akandevej-og-kabbelejevej/

Beboerne er utrygge: Politiet gør ingenting

Banden har hærget i over et år, fortæller beboerne. Men politiet gør ingenting.

 

Også flere af beboerne er utrygge ved at færdes i området, hvor drengende hænger ud på gaderne. Ekstra Bladet har talt med flere af de lokale beboere og butiksejere.

 

Anna og Benny bor tæt på Netto.

 

“Jeg synes, det er sørgeligt, og man føler sig meget utryg, siger Benny, der sammen med Anna har boet i området i 35 år.”

 

“De færdes i grupper på 4-8 stykker og er meget provokerende og truende. Nogle af dem er helt ned til 12-13 år gamle, det er meget trist”.

Politiet kommer ikke

En anden af de lokale beboer siger, at han har ringet til politiet og fortalt dem om drengebanden ikke færre end 70 gange – uden at politiet har gjort noget ved situationen.

 

“Jeg oplever det som meget frustrerende, for vi får ikke ret meget hjælp fra politiet. De gange, jeg har ringet til dem, bliver man mødt med meget lange spørgsmål om, hvordan situationen er, og hvad det er, de skal kigge efter.  Der er ingen hjælp at hente”, siger beboeren Thomas. (TV2)

 

Thomas, der bor og arbejder i Brønshøj, siger, at problemerne med drengebanden er vokset virkelig meget siden december måned. Han har selv oplevet, hvordan drengebanden gør livet surt for beboerne i Brønshøj.

 

Netto-butikken har meldt tyverierne til politiet. Men selv om de har overvågningsbilleder gør politiet intet. De kommer ikke og de har tilsyneladende været ligeglade med videoerne.

 

Leif Clausen siger, at politiet ikke har gjort nok. Problemerne har fået lov til at vokse.

 

“Når Netto ringer, så skulle politiet komme. Så kunne de stoppe dem første gang.” (TV2)

 

Politiet forstår ikke hvor alvorligt problemet er

Politiinspektør Tom Struve fortæller, at det handler om en gruppe, der opholder sig meget på Frederikssundsvej, og det har politiet været opmærksomme på i et års tid.

Han siger, at det er utilpassede unge og at man nu vil øget samarbejde med socialforvaltningen og skolen i SSP.
Den melodi har man da vist hørt i 20 år. Og det er under alle omstændigheder en alt for svagt indsats.
En så svag og passiv indsats medfører, at vi har et samfund, hvor børn og unge tror, at de kan opføre sig stort set som det passer dem.
Deres asociale handlinger har ikke konsekvenser og de bliver ikke straffet.
Flere af dem er sandsynligvis også fraværende i lange perioder fra skolen. Det har ofte heller ingen konsekvenser.
Det er som om politiet tror, at der traditionelle sociale problemer, man kender fra danske børn og unge.
Hverken de kommunale myndigheder eller politiet tager i realiteten højde for at Brønshøj sammen med Nørrebro er ved at udvikle sig til et parallelsamfund præget af normer, opdragelse og kultur fra ikke-vestlige, hovedsageligt muslimske lande.

Problemet med parallelsamfund er tæt på at komme helt ud af kontrol. Og det går helt galt, hvis reaktionen fra politiets ledelse går ud på, at det stort set kan løses med et øget SSP-samarbejde.

Brønshøj tæt på den naturskønne Utterslev Mose var engang næsten som en provinsby med stor fortrolighed og fællesskab blandt beboerne.

 

Det er denne grundlæggende kultur, som nu hastigt forsvinder, uden at politiet ledelse og myndigheder tilsyneladende forstår det og handler derefter.

 

http://www.tv2lorry.dk/artikel/beboer-om-drengebande-i-broenshoej-politiet-svigter-os

http://ekstrabladet.dk/112/utrygge-borgere-om-drengebander-vi-flytter/5950112

Del på Facebook