Medens politikerne gennem de sidste mange år har diskuteret integration og stadig gør det uden mærkbare resultater, bliver befolkningsudviklingen i de danske almene boliger stadig mere og mere skæv.
I DR’s temaserie ”Vi deler Danmark” lagde stationen i søndags ud med boligområdet Brøndby Strand og oplyste, at danskere nu er i mindretal i denne bebyggelse.
Ifølge DR’s egen faktaboks på udsendelsen bor der 7.500 mennesker i bebyggelsen, og heraf er de 50,1 procent indvandrere og efterkommere.
43,6 procent er indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. 15 procent har rødder i Tyrkiet.
Der er 80 nationaliteter og 100 forskellige sprog.
I folkeskolerne er 60 procent tosprogede og kun 40 procent danske.
Og det for intet at regne i forhold til situationen i det øvrige land.
I 17 boligområder udgør danskerne langt under halvdelen
Den Korte Avis har kigget på befolkningssammensætningen i Integrationsministeriets seneste Ghettoliste fra december 2015 og resultatet er alt andet end opmuntrende hvad angår beboernes sammensætning.
Her er de etniske danskere i klart mindretal i 17 af de 25 ghettoområder, og hvor af nogle er på størrelse med danske provinsbyer.
De 25 boligområder på listen har tilsammen 59.682 beboere, og heraf er de 37.063 ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, som hermed gennemsnitlig udgør 62 procent af befolkningssammensætningen i de 25 boligområder.
De 62 procent er som nævnt et gennemsnit, da befolkningssammensætningen varier fra ghetto til ghetto. I toppen ligger Mjølnerparken i København, hvor der næsten ikke er flere etnisk danske indbyggere tilbage. De udgør nu kun 287 personer eller 15,7 procent af bebyggelsens i alt 1.828 beboere.
Tre ghettoer er større end kendte danske provinsbyer
De tre største ghettoer, hvor etniske danskere er i absolut mindretal, er set med danske øjne store.
Så store, at de har flere indbyggere end kendte danske provinsbyer, i forhold til antal indbyggere i ghettoerne og byerne per 1. januar 2015.
Eksempelvis kan en by som Hundested med 8.543 indbyggere eller en by som Skagen med 8.211 for ikke at tale om Faaborg med 7.150 indbyggere slet ikke i størrelse hamle op med Vollsmose.
Her lå indbyggertallet på det nævnte tidspunkt på 9.134 og af dem var kun de 2.978 etniske danskere, som hermed udgjorde blot 32,6 procent af Vollsmoses samlede indbyggertal.
Større end byer som Hirtshals og Kerteminde
Danmarks næststørste ghetto er Utterslevhuse/Tingbjerg ved København. Ghettoen har 6.709 indbyggere inklusive et dansk mindretal på 1.845 indbyggere, og er er således større end byer som Hirtshals med 5.879 indbyggere og Kerteminde med 5.872 indbyggere.
Tredjestørste ghetto er Gellerupparken/Toveshøj ved Aarhus med et indbyggertal på 6.464. Det danske mindretal er her på 1.254 indbyggere, der således blot udgør 19,6 procent af Ghettoens samlede indbyggertal.
Byer som Nykøbing Sjælland med 5.195 indbyggere og Hadsund med 5.062 indbyggere eller for den sags skyld også Sakskøbing med 4.815 indbyggere er alle i lighed med Hirtshals og Kerteminde åledes mindre end selv Danmarks anden- og tredjestørste ghettoer.
Og der kommer endnu flere
Langt hovedparten af de 37.063 ikke-vestlige indvandrere og deres efterkommere, som bor i de danske ghettoområder, er oprindeligt kommet her til som flygtninge og har i årtier blot fået lov til blot at blive boende.
År for år er der kommet stadigt flere. Alene per 30. september i år har 6.199 asylansøgere ifølge Udlændingestyrelsen fået opholdstilladelse og dermed flygtningestatus.
De sendes ud til kommunerne, som skal skaffe lejligheder til dem. Ligeledes per 30. september har udlændingestyrelsen således fordelt i alt 6.015 flygtninge mellem landets kommuner, hvor de vil blive anbragt i ledige lejligheder i det almene byggeri, hvor flygtninge nu kommer foran danskerne i boligkøen.
”Flygtningene har deres retskrav, og dermed kommer de foran i køen. Om det er godt eller skidt kan man diskutere. Et af argumenterne fra centralt hold er, at de ikke har haft mulighed for at bliver skrevet op til en bolig, ” sagde Tårnbys borgmester, Henrik Zimino, til Berlingske 14. februar sidste år og fortsatte:
”Men det har den mor, der efter 15 år i et parcelhus bliver skilt og mangler et sted til sig selv og børnene jo heller ikke tænkt på.”
Og sådan bliver Danmark mere og mere skævvredet.
http://uibm.dk/filer/bolig/ghettolisten/ghettolisten-dec-2015-docx.pdf
http://www.b.dk/nationalt/flygtninge-faar-lov-at-springe-boligkoeen-over
http://www.dr.dk/nyheder/indland/2660-danmarks-foerste-postnummer-med-etniske-danskere-i-undertal-0