Det har vakt voldsom debat i Tyskland, at forbundskansler Angela Merkel har givet grønt lys for at retsforfølge satirikeren Jan Böhmermann, fordi han på TV fremførte et smædedigt mod Tyrkiets præsident Erdogan.
Erdogan er vant til at knuse ytringsfriheden med hård hånd, hvis den på nogen måde genererer ham. I dette tilfælde forsøgte han at få Merkel til at gøre arbejdet for sig. Og det lykkedes.
Fredag gav Merkel og den borgerlige del af hendes regering grønt lys for, at statsadvokaten kan indlede en retssag mod Böhmermann. Det sker med henvisning til paragraf 103 i den tyske straffelov, der handler om at fornærme udenlandske statsoverhoveder.
En sådan retssag forudsætter, at det pågældende statsoverhoved rejser krav om den. Og det gjorde Erdogan. Böhmermann risikerer helt op til tre års fængsel – i allerværste fald op til fem ås fængsel.
Merkel var ikke tvunget til at give grønt lys for retssagen. Det var et politisk valg, hun traf. Dette valg skyldtes efter alt at dømme hendes ønske om at tækkes Erdogan, fordi hun har satset hele sin asylpolitik på hjælp fra ham. I forvejen havde hun skyndt sig at komme med en undskyldning for smædedigtet.
Dyb krise
Fredag eftermiddag blev der gennemført en hurtig meningsmåling om, hvad vælgerne siger til, at Merkel har givet bemyndigelse til en retssag mod Böhmermann.
Den hurtige måling er behæftet med en vis usikkerhed. Men tendensen i den er krystalklar: De tyske vælgere giver Merkel en syngende lussing for hendes håndtering af sagen.
To ud af tre tyske vælgere (66 procent) betragter Merkels beslutning som forkert. Kun lidt over hver femte (22 procent) anser den for rigtig. (Emnid/Bild am Sonntag)
I regeringen stemte Socialdemokraterne (SPD) imod beslutningen om at åbne for retssagen, men Merkels kristelige unionspartier (CDU/CSU) stemte for.
Men blandt vælgerne er der ikke den store forskel. Merkels vælgere er stort set lige så kritiske som de socialdemokratiske vælgere. 62 procent af de kristelige vælgere og 63 procent af de socialdemokratiske er afvisende.
Merkels knæfald for Erdogan sender hende således endnu længere ud i den politiske krise, som asylpolitikken i forvejen har anbragt hende i.
Merkel kan foreløbig blive siddende, fordi der ikke er noget oplagt alternativ til hende. Men hendes autoritet er stærkt rystet.
(Bild, Die Welt)
