I går var det politiet, som tog et stort stik hjem mod banderne

I går svingede Københavns Politi for alvor med håndjernene: I alt tolv bandemedlemmer er nu anholdt i stor aktion

 

Efter længere tids efterforskning slog Københavns Politi i går til mod det københavnske bandemiljø ved koordinerede aktioner på Amager og København N, og nu er i alt tolv personer med tilknytning til forskellige københavnske bander anholdt, oplyser Københavns Politi i en pressemeddelelse.

 

Syv personer blev anholdt for drabsforsøg og medvirken til drabsforsøg, der fandt sted den 31. juli, hvor de med to pistoler beskød en gruppe, der opholdt sig på udendørsserveringen ud for Riccos Kaffebar.

 

Her blev to personer ramt af flere skud, som de dog overlevede.

 

Drabsforsøg på P-pladsen ved Bella Center

To af de syv anholdte er desuden også sigtet for medvirken til drabsforsøg på parkeringspladsen ved Bella Center den 7. november. I den sag blev yderligere to personer anholdt for medvirken ved drabsforsøget, hvor der blev skudt mod to personer, som opholdt sig en bil

 

Den ene af personerne blev ramt i overkroppen af skuddene, men kunne sammen med kammeraten selv flygte fra stedet i bilen. Den sårede blev opereret og overlevede, og Københavns Politi oplyser, at der forventes yderligere anholdelser i denne sag.

 

Flere af de anholdte har i større eller mindre grad tilknytning til den bandegruppering, som politiet benævner som ”Urbanplanen”.

 

LFT-medlemmer anholdt og sigtet for drabsforsøg

Ligeledes i går anholdt Københavns Politi en 21-årig mand med tilknytning til den berygtede indvandrebande Loyal to Familia (LFT). Han er sigtet for drabsforsøg mod en 19-årig mand den 27. oktober i en kiosk på Bisiddervej i Københavns Nordvestkvarter.

 

Yderligere er to bandemedlemmer fra Loyl to Familia anholdt og sigtet for drabsforsøg den 19. november på gaden ud for Nordre Fasanvej 237. Her blev en person ramt af to skud.

 

Læs også
Ikke-vestlige indvandrere bevæbner sig – antallet af våbendømte er næsten fordoblet siden årtusindskiftet
Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…