Kamal el Mekki er en muslimsk prædikant af den meget hårde slags. Han udtaler sig om homoseksuelle, utroskab, islamisk straf til kvinder, slaveri og frafaldne muslimer.(b.dk 27.10)
“Den mand siger de vildeste ting. Han taler om, at frafaldne muslimer fortjener at dø”, siger socialdemokraten Lars Aslan Rasmussen. (b.dk, 27.10)
Ikke desto mindre er Kamal el Mekki inviteret til at tale i dag fredag i København.
Han skulle have talt på professionshøjskolen Metropol i København. Men det blev stoppet. I stedet for taler han i en moské.
Men problemet er ikke bare en hadefuld imam – problemet er at muslimske organisationer og muslimer bakker ham op.
Mange reagerede stærkt på, at den radikale imam skulle tale på Metropol. Og rektor meddelte hurtigt, at foredraget ikke kunne foregå på skolen, fordi Kamail el Mekkis holdninger stred mod skolens værdigrundlag.
Regeringen og Folketingets flertal behandler netop i dag et lovforslag, der skal stoppe hadefulde ytringer fra blandt andre imamer.
Men problemet med radikaliserede og rettro muslimer handler ikke om at stoppe en enkelt hadefuld imam.
Imamen er kun toppen af isbjerget.
Støtte blandt muslimer
Mødet er arrangeret af det islamiske AlMaghrib Institute i Danmark.
Og blandt andre Det Islamiske Trossamfunds og deres ungdomsorganisation Munida reklamerede for det på Facebook. Opslaget er nu slettet, skriver b.dk 27.10.
Da mødet blev stoppet på Metropol blev det da også hurtigt flyttet. En moské har stillet lokaler til rådighed og muslimer strømmede til for at høre imamen. Taiba moskeen i Titangade. (TV2 News)
Talte igen søndag eftermiddag
Desuden havde foreningen Muslimsk Ungdom inviteret Kamal el-Mekki til at tale søndag eftermiddag. Her var Jyllands-Posten til stede. Men man blev mødt med så store begrænsninger, at man ikke ønskede at deltage. (JP.dk, 30.10)
I en pressemeddelelse blev det først annonceret, at der ville være åbent for alle: »Islamofoberne ønskede at lukke dørene, men moskéen vil åbne sine. Man ønskede at se Shayhk Kamal El Mekki tie, men hos os vil han tale,« skrev foreningen bl.a. i en pressemeddelelse, hvor medier og borgere blev opfordret til at komme. (JP.dk)
Søndag var et større antal muslimer, primært unge, samlet foran Det Islamiske Trossamfunds bygning og moské for at høre prædikanten.
Men selv om foreningen opfordrede pressen til at dukke op, blev journalister mødt i døren med krav om at underskrive et ordensreglement med forbud mod at filme, optage lyd eller tage billeder »før, under og efter foredraget«, samt krav om at »alle spørgsmål skal stilles skriftligt«.
Da Jyllands-Posten som minimum kræver, at avisens journalister kan bruge diktafon i deres arbejde, kunne Jyllands-Posten ikke acceptere betingelserne og blev derfor afvist adgang til arrangementet. (JP.dk)
http://www.b.dk/nationalt/kontroversiel-praedikant-skal-holde-oplaeg-paa-metropol-det-skal-han-simpelthen-i