Den Korte Avis har tidligere berettet om familien Sube fra det afrikanske land Cameroun. I Storbritannien er de blevet symbolet på indvandrere, der kræver vildt ind og alligevel hele tiden fremstiller sig selv som ofre.
Metoden har vist sig at være effektiv. Blødsødne og politisk korrekte politikere og embedsmænd i den engelske by Luton har givet efter for familiens pres og givet dem særdeles fine forhold finansieret af byens borgere.
Familiens har hyret en advokat til at malke kommunen bedst muligt. Hans salær betales af … de sociale ydelser fra kommunen.
Disse ydelser til familien beløber sig til omkring 400.000 kr. om året.
Roomservice for 210.000 kr.
Det begyndte med, at familiefaderen Arnold Mballe Sube fik plads på en sygepleje-uddannelse i Luton. Derfor flyttede hele familien til byen fra Frankrig.
Det offentlige betaler selvfølgelig de 90.000 kr. om året i studieafgift.
Mens familien ventede på at få stillet et hus til rådighed, blev den indlogeret på hotel. Det kostede kommunen 380.000 kr. i overnatning – og så for resten også lige roomservice for 210.000 kr.
Så fik familien et hus, som de lejede. Men det var alt for småt, erklærede Arnold Sube. Han erklærede ligefrem, at huset var ”det værste sted, vi nogen sinde har boet”. Dette var en grov løgn – avisen Daily Mail har dokumenteret den slum, familien kommer fra i Cameroun.
Familien fik straks tilbudt andre huse, men sagde nej til tre efter hinanden. De to af dem gad de ikke engang se på.
Derefter tog kommunen sig trods alt sammen til at sige, at hvis de sagde nej til endnu et hus, ville de blive hjemløse.
”Lever som en konge – andre må punge ud”
Nu har familien så fået et hus til leje, der har en salgsværdi i omegnen af 4 mio. kr.
Det er et stort og fint hus, som en hel del britiske familier kun kan drømme om (se billeder ved at trykke på linket til Daily Mail i bunden af artiklen).
Der er mangel på boliger i Storbritannien. En nabo til huset siger: ”Mange forældre er desperate efter at få sådan et sted.”
Det konservative parlamentsmedlem David Morris taler om de mange, der ikke har råd til sådan en bolig: ”Alligevel får de lov til at punge ud for, at en anden kan leve som en konge.”
Huset er i øvrigt særdeles veludstyret blandt andet med alskens elektronisk isenkram.
Politisk korrekthed
Forkælelsen af familien er et meget håndgribeligt udtryk for, hvor stærkt et tag den politiske korrekthed har i britiske myndigheder. Man er rædselsslagen for, at en indvandrerfamilie fra Cameroun skal protestere mod, at den bliver ”umenneskeligt” behandlet.
Arnold Sube har absolut ingen dårlig samvittighed over de mange goder, familien har fået betalt af de britiske skatteydere. Før familien fik det nye hus, sagde han til Daily Mail:
”Jeg er ikke en grådig mand. De siger, at vi er grådige, men det er vi ikke. De har bare ikke givet os den ejendom, vi fortjener.”
Fortjener?
Mange briter har vist en ganske anden mening.
