Familien Sube kommer fra det afrikanske land Cameroun. De har også boet i en periode i Frankrig. Men nu er de flyttet til Storbritannien, og her vækker de opsigt.
De er kommet til at stå som symbolet på migranter, der malker de offentlige kasser i deres nye land, samtidig med at de brokker sig over alt mellem himmel og jord.
Specielt har det vakt forargelse, at de hele tre gange har afvist et tilbud om et nyt og større hus betalt af det offentlige. De to af gangene har de ikke engang gjort sig den ulejlighed at se på husene.
De tilbudte huse har stue og fem værelser. Men ægteparret Sube kræver seks dobbeltværelser. De har en advokat på sagen, som de altså også betaler af de midler, de får fra skatteyderne.
I øvrigt har ægteparret også råd til at sende penge tilbage til familien i Cameroun.
Et særdeles dyrt bekendtskab
Arnold og Jeanne Mballe Sube har otte børn. De kom til den engelske by Luton, fordi han havde fået plads på en treårig sygepleje-uddannelse. Det er blevet et særdeles dyrt bekendtskab for kommunen.
Det offentlige betaler de 90.000 kr. om året, som han skal betale i studieafgift.
Mens de ventede på at få et hus, hvor lejen betales af kommunen, blev de installeret på et hotel. Det blev en dyr fornøjelse. Kommunen fik nemlig ikke kun en regning på 380.000 kr. for overnatninger og de fornødne måltider. Familien havde også bestilt roomservice for 210.000 kr.
Det finder ægteparret helt rimeligt.
Så fik de stillet huset med stue og fem værelser til rådighed. Det koster kommunen 150.000 kr. i årlig leje. I øvrigt er huset spækket med TV-apparater og anden elektronik.
Familien får omkring 440.000 kr. i sociale ydelser om året. De har ikke haft nogen form for arbejdsindkomst.
Hæmningsløs
Et af de nye huse, som familien er blevet tilbudt, har en købspris på 2,5 mio. kr. Men der er ikke nogen taknemmelighed at spore hos Arnold Mballe Sube. Han kalder familiens forhold ”frygtelige” og siger:
”Kommunen prøver at gøre livet svært for os … vi har brug for et hus med fem eller seks dobbeltværelser, hvis vores familie skal have en behagelig tilværelse.”
Sube kalder ligefrem deres nuværende hus for ”det værste sted, vi nogen sinde har boet”.
Avisen Daily Mail har dog gjort sig den ulejlighed at rejse ned for at se på de boliger, som ægteparret havde i Cameroun. Journalisten kan berette om faldefærdige og ret uhumske forhold, der ikke kommer i nærheden af, hvad det britiske samfund tilbyder dem.
Men Arnold Mballe Sube er åbenbart en mand, der er indstillet på at skrue hæmningsløst op for sine krav til et samfund, som han opfatter som blødsødent og eftergivende.
Og får han ikke, hvad han kræver, ved han lige præcis hvilke ord han skal bruge, og hvilke knapper han skal trykke på for at få sin vilje. Med hjælp fra familiens dyrt betalte advokat.
Da familien boede på hotel, krævede kommunen i første omgang, at den selv betalte noget af regningen. Men så erklærede Sube, at dette krav var ”dybt traumatiserende” for familien. Jo, jo.
Kommunen skruer bissen på
Konservative parlamentsmedlemmer kalder familien for ”skamløs”.
Men nu er kommunen i Luton omsider ved at have fået nok af den evigt krævende og klagende familie. Snart får den et sidste tilbud om et andet og større hus.
Sube har fået besked om, at hvis han også siger nej til det, kan han blive erklæret for ”bevidst hjemløs”, og det kan føre til, at han udvises af Storbritannien.
Det får så vise sig, om denne trussel skræmmer Arnold Mballe Sube. Han har jo hidtil været ufattelig dygtig til at give den i offerrollen, mens han skovler ind fra velfærdssamfundet.
