Politiet advarer mod telefonsvindel – siger de kommer fra Microsoft

Fyns Politi får i øjeblikket henvendelser fra borgere, der er blevet ringet op af personer, der siger, de ringer fra computergiganten Microsoft. Men det er lodret løgn. Der er tale om svindlere, der forsøger at lokke penge fra dig!

 

Hvis du modtager en samtale fra en person, der påstår at være fra Microsoft, så er det al mulig grund til at være på vagt. For så er du ud tvivl udsat på et forsøg på svindel. I telefonen fortæller en venlig stemme, at Microsofts support er på linjen for at hjælpe med at fjerne en virus på din computer.

 

Microsoft ringe aldrig uopfordret
Men det er løgn og bedrag. Microsoft ringer nemlig aldrig uopfordret til deres kunder. Opringningerne kommer fra hele verden – fx Columbia, Irland, Norge, Indien og sågar også fra Danmark.

 

-Det hele går ud på at narre penge fra folk ved at få dem til at indbetale penge for at slippe af med en påstået virus på deres computer. Svindlerne er dygtige, for det lykkes dem desværre ofte at få folk til at hoppe på limpinden, siger vicepolitiinspektør Jørgen Andersen fra Fyns Politi.

 

Risiko for at blive hacket
Ud over at betale for et program, der angiveligt kan fjerne virussen, så risikerer folk, der følger svindlernes anvisningerne i telefonen også at få deres computer inficeret med en farlig hackersoftware, som giver dem fuld adgang til computeren – inklusive personlige data, kreditkortoplysninger og passwords, når de tastes.

 

Jørgen Andersen opfordrer derfor alle til at hjælpe med at sprede budskabet om ikke at svare udenlandske numre, man ikke kender – og kommer samtalen fra Danmark at lægge på, hvis personer påstår at være ansat hos Microsoft.

 

Også fupsamtaler på dansk
Fyns Politi har nemlig også fået henvendelser fra borgere, som har fået fupsamtaler fra danske numre, og her kan det være sværere at gennemskue, at man får en person i røret, som er svindler.

 

-Derfor er det vigtigt at understrege, at Microsoft aldrig ringer deres kunder uopfordret op. Microsoft kender godt til svindlen og har flere gange været ude og understrege, at de KUN ringer kunder op efter en forudgående aftale, siger Jørgen Andersen, der opfordrer til at anmelde svindlen til politiet.

 

Han er overbevist om, at svindlerne ringer til end de, der kontakter politiet.

 

-Vi har en klar fornemmelse af, at svindlerne netop nu har kastet sig over det fynske område. Vi ved desuden positivt, at der er mange, som får opringninger, men vælger ikke at melde det til os, siger Jørgen Andersen.

 

Microsoft har på deres danske hjemmeside en advarsel mod de falske telefonopkald. Du finder den på dette link:

 

http://www.microsoft.com/danmark/sikkerhed/svindlere_udgiver_sig_for_at_vaere_microsoft.htm

Læs også
 Det er politiets fornemste opgave at beskytte truede personer – ikke at lukke munden på dem

 

Fyns Politi

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…