22-årig somalier dømt til udvisning med en bemærkelsesværdig begrundelse

Google street view

Tirsdag blev en 22-årig somalisk mand idømt 60 dages ubetinget fængsel og udvisning af landet.

 

Baggrunden for dommen er et slagsmål på et diskotek i Skive i september.

 

Klokken halv fire om morgenen slog somalieren den kvindelige bartender på Diskotek Manhattan. To dørmænd kom til for at hjælpe kvinden og få manden ud af diskoteket. Men så slog han også dem.

 

Ingen kom dog til skade ved hans slag.

 

Somalieren har haft ophold i Danmark i de seneste tre-fire år. Alligevel er han altså blevet udvist, hvilket er bemærkelsesværdigt.

 

Men det har den særlige forklaring, at han ikke har nogen familiemæssig tilknytning til landet. Derfor er der ingen hensyn at tage, og det har retten altså udnyttet til at give en ret kontant straf.

 

Ulrik Junge, der er anklager ved Midt- og Vestjyllands Politi erklærer sig da også tilfreds med dommen.

 

Det gør den dømte og hans forsvarer derimod ikke. De har straks anket dommen.

 

http://www.tvmidtvest.dk/artikel/22-aarig-somalier-udvist-af-danmark-efter-slagsmaal-i-skive

Del på Facebook