Afsløring: Ingen nåde for briter, der har kæmpet sammen med Islamisk Stat – hvis de ikke dræbes i kamp, skal de udleveres til irakerne

De er britiske statsborgere, men de må under ingen omstændigheder igen må sætte deres ben i Storbritannien. De skal uskadeliggøres inden.

 

Den britiske hærs svar på Jægerkorps har fået udlevet en liste med 200 navne. Det skriver flere engelske dagblade, blandt dem Daily Mail.

 

De 200 er briter, som har kæmpet for Islamisk Stat i Irak eller Syrien.

 

Hvis de kommer ind i Storbritannien kan de udgøre en dødsensfarlig ‘hær’ af terrorister, som kan gøre ufattelig stor skade på det britiske samfund.

 

”Vi vil bruge ethvert middel til at forhindre dem i at komme tilbage til Storbritannien,” siger således en højtstående kilde ifølge Daily Mail.

 

Specialstyrkerne, SAS, har ifølge avisen fået den besked, at denne opgave er den vigtigste i regimentets 75-årige historie, og at operationens succes er af vital betydning for sikkerheden for borgerne i Storbritannien.

 

Dræb dem eller udlever dem til irakerne

Listen er udarbejdet af den britiske efterretningstjeneste MI5 i samarbejde med CIA og stammer fra agenter, som har infiltreret Islamisk Stat.

 

Ordren til den britiske specialenhed SAS lyder på, at enhver britisk jihadist, som ikke bliver dræbt men overgiver sig, skal udleveres til de irakiske myndigheder til retsforfølgning. Bliver de her kendt skyldige i terror, vil de ifølge Daily Mail blive skudt.

 

Blandt navnene på listen er også en britisk kvinde, Sally Jones, som nu hedder Sakinah Hussein og som ifølge avisen er gift med den britiske jihadist Junaid Hussein.

 

Hun er blandt andet mistænkt for at have halshugget kristne med en kniv.

Læs også
Radikale muslimer lever blandt os – men de hader vores værdier og kalder os ‘hvide svin’

 

Jihadisterne har fået ordre til at vende hjem og udføre angreb

Ifølge den centrale kilde, som de engelske aviser samstemmende citerer, har Islamisk Stat givet de britiske jihadister ordre til at vende tilbage til Storbritannien for at udføre angreb der.

 

”Vi ved, at hundredvis af briter er taget til Irak og Syrien for at kæmpe sammen med Islamist Stat. Mange af dem er blevet dræbt, men der kan stadig være op imod syvhundrede, som stadig er i live,” siger kilden og understreger:

 

”Kapløbet består nu i at dræbe eller fange dem, som er tilbage.”

 

http://www.dailymail.co.uk/news/article-3909604/SAS-Iraq-given-kill-list-200-British-jihadis-return-home-launch-terror-UK.html

 

 

Læs også
Asger Aamund fylder 80 år: Islam er i krig med os – det er på tide at se virkeligheden i øjnene

 

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…