Nu vakler Sveriges socialdemokratiske regering – kan de gamle borgerlige partier finde sammen med Sverigedemokraterne?

Colourbox

Sent fredag aften skete der en dramatisk udvikling i svensk politik.

 

Syv partier dannede i december 2014 en høst udsædvanlig alliance, der omfattede venstrefløjen, de to regeringspartier Socialdemokraterne og Miljøpartiet samt de fire borgerlige partier. Alliancen blev dannet med det ene formål at holde det indvandringskritiske parti Sverigedemokraterne ude.

 

Fredag brød den brede alliance sammen.

 

Sammenbruddet betyder, at de gamle borgerlige partier nu kan bruge det flertal, de har sammen med Sverigedemokraterne, til at vælte den socialdemokratiske regering. Hvis de borgerlige altså vil og tør. Et samarbejde vil give Sverigedemokraterne indflydelse for første gang i svensk politik.

 

Den helt nye og meget dramatiske situation i svensk politik er fremkaldt af den eksplosive stigning i antallet af asylansøgere. Ekstremt mange er kommet til landet, og der er udsigt til mange flere fremover.

 

Lige nu er man oppe på 2000 asylansøgere om dagen (!), og der tales om 150.000 flere i løbet af de næste tre måneder.

 

Det er helt uoverskueligt. Regeringen planlægger nu teltbyer med 10.000 asylansøgere.

 

Militæret bliver inddraget. Socialdemokraten Johan Westerholm taler om,at man er på vej mod en undtagelsestilstand. (se artiklen under denne)

 

Samtidig med, at asylkrisen er vokset, er Sverigesdemokraternes tilslutning steget. I flere målinger har partiet været landets største. Senest i målingen for oktober i Sentio:

 

December-alliancen

Valget til rigsdagen i september 2014 betød, at ingen af fløjene havde flertal uden Sverigedemokraterne. Men da ingen ville samarbejde med det indvandringskritiske parti, gik alle andre partier sammen i “December-alliancen”. Her forpligtede alle sig på, at det parti, som havde flest mandater, skulle have statsministerposten. Det var meningen, at alliancen skulle vare helt frem til vare frem til 2022.

 

Men den højst mærkværdige aftale varede altså ikke engang et år, så blev den blæst omkuld.

 

Der har længe været kritik i det store borgerlige parti, Moderaternes, bagland. I en situation, hvor indvandringen er ved at komme helt ud af kontrol, blev det mere og mere ubærligt, at partiets ledelse ukritisk overlod regeringsmagten til Socialdemokraterne og den svage statsminister Stefan Löfvén.

 

Men det blev Kristendemokraterne, som først brød alliancen. I går fredag kom partiets ledelse i mindretal i sit eget bagland og måtte forlade alliancen.

 

Sent i går meddelte Moderaternes leder, Anna Kinberg Batra, at de også var ude.

 

Derefter forlod alle fire borgerlige partier samarbejdet med den socialdemokratiske regering.

 

De borgerlige partier har nu mulighed for at få et flertal for at bringe regeringen i mindretal. Men det er uvist, hvad deres planer er.

 

Sverigedemokraterne er afventende. De truer dog med et mistillidsvotom til finansministeren i forbindelse med den kommende finanslov. Men det vides endnu ikke, hvordan de gamle borgerlige partier vil reagere på dette.

 

http://www.svt.se/nyheter/inrikes/m-do-ar-upphavt

 

http://www.friatider.se/hela-alliansen-l-mnar-d

Del på Facebook