Da ca. 95 % af stemmerne ved det israelske valg i går var talt op her til morgen, stod det klar, at premierminister Benyamin Netanyahu og hans Likudparti har sejret og dermed fortsat vil kunne stå i spidsen for landet.
Takket være en meget energisk slutspurt, lykkedes det ham at indhente det forspring, som de seneste meningsmålinger i fredags havde givet hans modstander Zionistisk Union og dens leder Isaac Herzog.
Valgresultatet
Likud har vundet 29 mandater, Zionistisk Union 24 af det israelske parlament Knessets 120 pladser.
Regnestykket ser sådan ud:
Centrum/venstre
Zionistisk Union (Fælles liste af Arbejderpartiet og det lille centrumparti Hatnua) 24 (+3)
Meretz (venstresocialistisk) 4 (-2)
Yesh Atid (centrumsparti) 11 (-8)
I alt 39
Højre
Likud 29 (ved forrige valg fællesliste med Yisrael Beiteinu og 31)
Kulanu (udbrydere fra Likud) 10 (nyt parti)
Jødisk Hjem (nationalistisk) 8 (-4)
Yisrael Beiteinu (nationalistisk) 6
I alt 53
Religiøse partier
Shas (sefardiske jøder) 7 (-4)
UTJ (ashkenaziske jøder) 7 (uændret)
I alt 14
Den arabiske Fællesliste 14
Netanyahu vil således kunne danne en ny regering med et flertal bestående af sit eget Likud-parti, de to hidtidige koalitionspartnere Jødisk Hjem og Yisrael Beiteinu og de to religiøse partier, der tidligere har støttet Likud-ledede regeringer, i alt 64 mandater.
Teoretisk set kunne centrumspartiet Yesh Atid, som han afskedigede fra den tidligere regering og dermed udløste valget, indgå i stedet for de to religiøse partier.
Herzogs nederlag
Derimod kan en regering ledet af Isaac Herzog formentlig udelukkes. Den ville nemlig kræve støtte ikke alene fra Kulanu, som godt nok er en socialt orienteret udbrydergruppe fra Likud, som ikke på forhånd har forpligtet sig til at støtte Netanyahu; men også fra Den arabiske Fællesliste, som næppe er acceptabel – endsige selv rede til at indgå – som koalitionspartner, da den består af alt fra islamister og nationalister til kommunister.
De opstillede tidligere som selvstændige partier, men denne gang som Fælleslisten, fordi valglovens spærregrænse er blevet hævet fra 2 til 3,25 %. De religiøse partier har tidligere deltaget i arbejderpartiregeringer, men vil ikke sidde sammen med Yesh Atid, som i den tidligere regering fik sat en lov igennem som indførte værnepligt for ultrareligiøse unge mænd.
En koalition hen over midten (Arbejderpartiet, Likud m.fl.) har før styret Israel, men kommer næppe på tale, da Netanyahu synes at kunne finde et passende flertal af højre + religiøse partier.
Ingen palæstinensisk stat
Hvis det, som det nu tyder på, lykkes Netanyahu at blive premierminister igen som leder for en højrekoalition, skal man ikke vente fremskridt i retning af en løsning af det palæstinensiske spørgsmål.
I valgkampen udelukkede han udtrykkeligt enhver tanke om oprettelse af en palæstinensisk stat og om rømning af Vestbredden eller dele af den.
Han vil se valgresultatet som en bekræftelse af denne kurs, idet det i slutspurten lykkedes ham at nå op på siden af Zionistisk Union i mandattal ved at gøre indhug i sine nationalistiske koalitionspartneres rækker.
Ingen jubel i USA
Udfaldet af valget vil nok ikke fremkalde jubel i regeringskontorerne i Washington eller i flere europæiske hovedstæder, hvor man havde håbet på, at valget ville bane vej for genoptagelse af fredsforhandlinger mellem Israel og palæstinenserne.
Når det officielle valgresultat foreligger om nogle dage, er det op til Israels præsident at udpege den politiker, der skal danne regering, og som så får op til 2 måneder til opgaven.
I talen her til FN sammenligner Netanyahu Hamas med Islamisk Stat:
