Stor sejr til Netanyahu og hans nej til en palæstinensisk stat

Foto: Privat

Da ca. 95 % af stemmerne ved det israelske valg i går var talt op her til morgen, stod det klar, at premierminister Benyamin Netanyahu og hans Likudparti har sejret og dermed fortsat vil kunne stå i spidsen for landet.

 

Takket være en meget energisk slutspurt, lykkedes det ham at indhente det forspring, som de seneste meningsmålinger i fredags havde givet hans modstander Zionistisk Union og dens leder Isaac Herzog.

 

Valgresultatet

Likud har vundet 29 mandater, Zionistisk Union 24 af det israelske parlament Knessets 120 pladser.

 

Regnestykket ser sådan ud:

Centrum/venstre

Zionistisk Union (Fælles liste af Arbejderpartiet og det lille centrumparti Hatnua) 24 (+3)

Meretz (venstresocialistisk) 4 (-2)

Yesh Atid (centrumsparti) 11 (-8)

I alt 39

Højre

Likud 29 (ved forrige valg fællesliste med Yisrael Beiteinu og 31)

Kulanu (udbrydere fra Likud) 10 (nyt parti)

Jødisk Hjem (nationalistisk) 8 (-4)

Yisrael Beiteinu (nationalistisk) 6

I alt 53

Religiøse partier

Læs også
Israel: DR, TV2 og andre medier giver helt forvredet billede, der passer perfekt ind i terrororganisationen Hamas’ planer

Shas (sefardiske jøder) 7 (-4)

UTJ (ashkenaziske jøder) 7 (uændret)

I alt 14

Den arabiske Fællesliste 14

Netanyahu vil således kunne danne en ny regering med et flertal bestående af sit eget Likud-parti, de to hidtidige koalitionspartnere Jødisk Hjem og Yisrael Beiteinu og de to religiøse partier, der tidligere har støttet Likud-ledede regeringer, i alt 64 mandater.

Teoretisk set kunne centrumspartiet Yesh Atid, som han afskedigede fra den tidligere regering og dermed udløste valget, indgå i stedet for de to religiøse partier.

 

Herzogs nederlag

Derimod kan en regering ledet af Isaac Herzog formentlig udelukkes. Den ville nemlig kræve støtte ikke alene fra Kulanu, som godt nok er en socialt orienteret udbrydergruppe fra Likud, som ikke på forhånd har forpligtet sig til at støtte Netanyahu; men også fra Den arabiske Fællesliste, som næppe er acceptabel – endsige selv rede til at indgå – som koalitionspartner, da den består af alt fra islamister og nationalister til kommunister.

 

De opstillede tidligere som selvstændige partier, men denne gang som Fælleslisten, fordi valglovens spærregrænse er blevet hævet fra 2 til 3,25 %. De religiøse partier har tidligere deltaget i arbejderpartiregeringer, men vil ikke sidde sammen med Yesh Atid, som i den tidligere regering fik sat en lov igennem som indførte værnepligt for ultrareligiøse unge mænd.

 

Læs også
Israel takker Trump for at gøre Jerusalem til Israels hovedstad

En koalition hen over midten (Arbejderpartiet, Likud m.fl.) har før styret Israel, men kommer næppe på tale, da Netanyahu synes at kunne finde et passende flertal af højre + religiøse partier.

 

Ingen palæstinensisk stat

Hvis det, som det nu tyder på, lykkes Netanyahu at blive premierminister igen som leder for en højrekoalition, skal man ikke vente fremskridt i retning af en løsning af det palæstinensiske spørgsmål.

 

I valgkampen udelukkede han udtrykkeligt enhver tanke om oprettelse af en palæstinensisk stat og om rømning af Vestbredden eller dele af den.

 

Han vil se valgresultatet som en bekræftelse af denne kurs, idet det i slutspurten lykkedes ham at nå op på siden af Zionistisk Union i mandattal ved at gøre indhug i sine nationalistiske koalitionspartneres rækker.

 

Ingen jubel i USA

Udfaldet af valget vil nok ikke fremkalde jubel i regeringskontorerne i Washington eller i flere europæiske hovedstæder, hvor man havde håbet på, at valget ville bane vej for genoptagelse af fredsforhandlinger mellem Israel og palæstinenserne.

 

Læs også
“Slaget om Jerusalem er lige begyndt”

Når det officielle valgresultat foreligger om nogle dage, er det op til Israels præsident at udpege den politiker, der skal danne regering, og som så får op til 2 måneder til opgaven.

 

I talen her til FN sammenligner Netanyahu Hamas med Islamisk Stat:

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…