Värner Rydénskolen ligger i den store indvandrer-ghetto Rosengård i Malmø. Den er netop blevet lukket.
Omkring 80 procent af beboerne i Rosengård har indvandrerbaggrund. Officielt bor der omkring 23.000, men politiet skønner, at der kan være omkring 40.000.
Der er ofte problemer med kriminalitet, bander, bilbrænde.
Men den er altså også helt gal i folkeskolen.
Fredag anmodede lærernes fagforening om, at skolen holdes lukket, indtil der findes en løsning på de problemer, den har sloges med gennem de seneste år.
Man henviser til, at arbejdsmiljøet er ekstremt belastet.
Det handler om kriminalitet, chikane, trusler om vold og vold mellem eleverne og mod lærerne.
”Grænsen er nået. Det sker nye hændelser hele tiden” siger lærer Kerstin Kaunitz, som arbejder på skolen. (Expressen)
”Visse elevgrupper spreder så megen uro, at lærerne ikke kan håndtere det,” lyder det fra uddannelseschef Hans Nilsson. (SVT)
”Man kan ikke garantere sikkerheden på skolen længere, hverken for vores lærere eller eleverne. Der har været uro nogle måneder, så da de voksne sagde, at nu går det ikke længere, var det dråben,” siger Catharina Niwhede, formand for Lærernes Sammenslutning i Skåne.
Det sker hele tiden
Det er meget alvorlige problemer, som skolen i den store indvandrer-ghetto har kendt til i flere år.
For et halvt år siden skrev medierne om de samme problemer på skolen.
En stor del af lærerne var sygemeldte. Eleverne var trætte af mange vikarer og kaotisk undervisning. De henvendte sig til den lokale avis Sydsvenskan, som undersøgte sagen.
Avisen kunne oprulle en endeløs stribe af skræmmende begivenheder på skolen: Spark, kvælertag, spyt, tyveri, hærværk, chikane, gruppe-sammenstød. (DKA 3.11.2014)
Året før var det samme problemer, som blev beskrevet. (DKA 24.9.2013)
Problemerne blev værre efter sammenlægning
Skolen har omkring 610 elever, hvoraf en tredjedel er indskrevet i skolens overbygning gymnasiet.
Ifølge skolens personale startede problemerne i 2013, hvor Värner Rydénskolen fusionerede med en anden skole.
I efteråret 2014 blev skolen tilført ekstra støtte, men problemerne forsvandt kun midlertidigt.
Den ansvarlige borgmester i Malmø og skoledirektøren mener, det er nødvendigt at tilføre tilstrækkelige ressourcer.
Kommunen taler om, at der kan være behov for at ansætte et vagtselskab, men det kan også blive nødvendigt at flytte en gruppe elever.
Kun én ud af ti består i alle fag
Borgmester Anders Rubin (S) siger til Sydsvenskan:
”Der er en skole der bekymrer mig, og det er netop Värner Rydén. I Malmø har vi flere af disse skoler end i andre dele af Sverige. Derudover har vi de mest segregerede skoler.”
Ifølge avisen er Värner Rydénskolen fagligt i bund. Kun én ud af ti elever får karakteren bestået i alle fag.
Samme problemer ses i andre byer, for eksempel Landskrona og Helsingborg. En del problemer tilskrives flygtningebørn, der placeret på skoler i kvarterer, hvor situationen allerede er overbelastet, og hvor der ikke er ressourcer til at modtage dem på en god måde. (Sydsvenskan)
Krisemøde
Ifølge svenske medier holder myndigheder og skolens personale krisemøde mandag. Her besluttes, om skolen kan åbne tirsdag.
Imens patruljerer politiet på stedet, hvor mange elever mødte op mandag morgen.
Et par elever fra 6. årgang siger, at problemerne voksede efter at skolen blev lagt sammen med den anden skole. Nogle af eleverne kan ikke sammen, derfor slås de.
Elevernes udsagn bakkes op af flere af de ansatte, der siger, at de allerede før sammenlægningen advarede mod de problemer, der ville opstå.
Elevgrupper der ikke kan sammen
De voksende problemer på Värner Rydénskolen tilskrives altså primært skolesammenlægningen i 2013.
Samme problemstilling kendes også fra Danmark. Det oplevede man for eksempel, da Nordgaardskolen i Gellerup skulle lukkes og en stor del af eleverne overflyttes til naboskolen Tovshøjskolen.
Det var bestemt ikke en rolig proces. Mange elever havde overordentlig svært ved at finde deres plads inden for hierarkiet og det komplicerede mønster af etniske tilhørsforhold.
Meget vigtig undervisning gik tabt under den proces. Og som på Värner Rydénskolen var det bestemt ikke dét, eleverne havde brug for fagligt, tværtimod!
Parallelsamfundet
Det er desværre en kendsgerning at problemerne vokser i skoler, hvor flertallet af eleverne har anden etnisk baggrund.
Nogle kommuner forsøger at rette op på udviklingen, konkret gennem tilførsel af ekstra ressourcer.
I Aarhus er Søndervangskolen i Viby et mønstereksempel herpå. Her har man formået at løfte det faglige niveau en smule, så skolens karaktergennemsnit ikke længere ligger i bund.
Men det har sin pris og spørgsmålet er om det nogen sinde vil blive anderledes. Der kommer hele tiden nye indvandrere til, som ønsker at bosætte sig i områder med mange indvandrere, og så kan man starte forfra.
Ifølge svenske nyheders oplysninger mandag aften har man nu indkaldt ekstra personale, så skolen kan åbne igen tirsdag.
