Politiet har øget bevogtningen af jødiske institutioner i Danmark. Det er sket efterpå terrorangrebet i København i februar, hvor dansk-palæstinenseren Omar Hamid El-Hussein blandt andet dræbte den frivillige vagt Dan Uzan foran Den Jødiske Synagoge i Krystalgade,
Denne politi-bevogtning omfatter også jødiske erhvervsdrivende. Når man går forbi Kosher-slagteren i København kan man se to politibetjente med maskinpistoler stå foran butikken. Der er tale om en fast bevogtning som en sikkerhedsforanstaltning i tilfælde af nye angreb mod jødiske mål.
Kritik
Ved terrorangrebene i Paris i starten af januar blev fire mennesker dræbt af islamisten Amedy Coulibaly under en gidseltagning i et jødisk supermarked i bydelen Porte de Vincennes (Le Monde). I maj 2014 blev fire personer skudt i et islamistisk inspireret angreb mod det jødiske museum i Bruxelles.
Da terrorangrebet var sket i København, hvor i alt to blev dræbt og fem politifolk såret, blev regeringen kritiseret i skarpe vendinger af to førende terroreksperter for ikke at have øget bevogtningen af den jødiske synagoge i København tilstrækkeligt efter angrebene i Paris (Information). Det jødiske samfund havde gennem flere år bedt om ekstra beskyttelse.
Flere penge til øget bevogtning
Justitsminister Mette Frederiksen har anmodet Folketingets finansudvalg om en bevilling på 20 millioner kroner til sikring af primært jødiske bygninger og 80 millioner til en forhøjet politiindsats mod terror (BT).
I forbindelse med offentliggørelsen af Politiets Efterretningstjenestes seneste trusselsvurdering har tjenestens øverste chef Jens Madsen udtalt, at Center for Terroranalyse under PET ”fremhæver den særlige trussel, der er mod symbolmål, såsom jødiske mål og personer, institutioner og begivenheder, der opfattes som krænkende for islam”.
