Regeringen kan sagtens holde længe – og de problemer, den vil møde undervejs, hænger ikke så meget sammen med, at den er lille

Foto: Kirsten Damgaard

Der har været talt om, at Lars Løkkes regering er så spinkel, at den næppe holder tiden ud. Men den spådom skal man passe på med.

 

Faktisk er det ekstremt sjældent, at danske regeringer er blevet væltet.

 

Inden for de sidste 30 år, er det kun sket en enkelt gang, nemlig i 1992. Men det skete på en sag, der var helt uden for nummer, nemlig Tamil-sagen. Og det skete, dengang De Radikale var tungen på vægtskålen i dansk politik og nogle gange skiftede fra den ene side til den anden.

 

En lignende situation er der ikke udsigt til i dag.

 

Det er også ekstremt sjældent, at regeringer kører så meget fast, at de opgiver og går af. Her skal vi endnu længere tilbage i historien.

 

Vi har haft valg i utide flere gange i nyere tid. Men de er kommet, fordi den siddende regering rent taktisk mente, at den kunne høste en fordel ved et hurtigt valg. Altså frivilligt.

 

Sagen er, at regeringen sagtens kan holde længe. Og de problemer, den vil møde undervejs, hænger ikke så meget sammen med, at den er lille.

 

Den økonomiske politik

Selv hvis regeringen havde været større, med deltagelse af flere borgerlige partier, ville dens liv være besværligt. Det gælder specielt i den økonomiske politik.

 

I udlændingepolitikken, retspolitikken og værdipolitikken i det hele taget vil den kunne vise en ret entydig borgerlig profil. Det er den jo allerede i gang med – selv om der vil komme mange diskussioner i blå blok om, hvor langt den skal gå (Dansk Folkeparti vil presse på).

 

I den økonomiske politik er billedet derimod mere flydende. Men igen: Det skyldes ikke først og fremmest, at regeringen er smal.

Læs også
Lars Løkke tegner et misvisende billede af, hvor meget vælgerne bakker hans forslag om en SV-regering op

 

Langt vigtigere er Dansk Folkepartis nye stærke position i dansk politik. I den økonomiske politik trækker Dansk Folkeparti på en række punkter mere ind mod Socialdemokraterne, end de andre borgerlige partier gør.

 

Dansk Folkepartis vægt

For regeringen er den parlamentariske virkelighed meget klar: Lars Løkke kan ikke komme uden om Kristian Thulesen Dahl, med mindre han da kan få Mette Frederiksen med. Og kan han få Frederiksen med, vil han normalt også have Thulesen Dahl med.

 

Selv hvis Løkke havde dannet en bredere borgerlig regering, ville han have været nødt til at tage behørige hensyn til Dansk Folkepartis styrke.

 

Som regeringsparti ville Dansk Folkeparti være nødt til at lægge flere bånd på sig selv. Det ændrer dog ikke ved, at partiet under alle omstændigheder ville fylde meget.

 

Vælgerne

Men det drejer sig ikke kun om, at Løkke må tage hensyn til, at Thulesen Dahl fylder meget i Folketinget. Thulesen Dahl afspejler jo holdninger blandt vælgerne.

Læs også
Kristian Jensen stak piben ind – men krigen i Venstre kan brage løs igen, fordi Løkke vil gøre op med arven fra Fogh

 

Når Løkke ikke bare kan føre en renlivet, klassisk borgerlig økonomisk politik, hænger det til syvende og sidst sammen med, at en sådan politik på flere områder ikke har et flertal blandt vælgerne bag sig. Selv blandt Venstres egne vælgere er billedet ikke altid krystalklart.

 

Dansk økonomisk politik er aldrig et simpelt valg mellem ægte blåt og ægte rødt. Intet viser dette tydeligere end debatten om dagpengereformen.

 

Dagpengene

Dagpengekommissionen skal færdiggøre sit arbejde inden Folketingets åbning. Men centrale konklusioner er allerede lækket til Politiken.

 

Kommissionen er blevet sendt på en noget selvmodsigende opgave: Den skal komme med forslag til at bløde op i dagpengesystemet, for eksempel ved at gøre det lidt lettere at genoptjene dagpenge. Men det må ikke koste noget.

 

Nu lyder dens besked: Det kan kun lade sig gøre, hvis man sænker dagpengene i et eller andet omfang.

 

Læs også
Inger Støjberg vraget – både Venstre og Socialdemokratiet glider nu væk fra den stramme udlændingepolitik

Det siger Dansk Folkeparti nej til. Og det sagde både Lars Løkke og Helle Thorning nej til i valgkampen. Vælgernes flertal siger med garanti også nej til det.

 

Løkke vil ikke ud i en ny stor dagpengesag med vælgerne. Han vil ikke beskyldes for løftebrud. Og han vil meget gerne have Socialdemokraterne om bord i en dagpengereform, så de ikke kan profilere sig på at stå udenfor.

 

Alt dette kunne tyde på, at man får en ny udgave af dagpengesystemet, hvor det bliver lettere at genoptjene, men uden at satserne sænkes. Kommissionen vil måske føle sig noget til grin, men politikerne vil forfølge deres egen dagsorden.

 

Problemet

Ud fra en borgerlig økonomisk opfattelse skulle man ikke bløde op i dagpengereformen. Det er et afgørende problem for dansk økonomi, at vi har for få i arbejdsstyrken og for mange på offentlig forsørgelse.

 

Jo mere man bløder op i dagpengereformen, jo mere forstærker man det problem.

 

Men der vil efter al sandsynlighed blive blødt op, fordi de politiske realiteter trækker i den retning.

Læs også
Lars Løkke, Inger Støjberg og Mette Frederiksen siger ja til FN-pagt, der lægger op til langt større ikke-vestlig indvandring

 

Det skyldes ikke primært, at Løkke står i spidsen for en meget smal regering, selv om det godt kan gøre forhandlingerne mere besværlige.

 

Først og fremmest skyldes det, at der ikke er flertal for at fastholde dagpengesystemet i sin stramme form. Det er der ikke i Folketinget, og det er der ikke i befolkningen.

 

I andre økonomiske spørgsmål vil Løkke kunne tone mere rent flag. Men han vil være nødt til hele tiden at føle sig frem og indrette sig på de rammer, som valgresultatet sætter.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…