Hverdag i dansk provinsby: op mod 100 medlemmer af indvandrerbander kæmper i byens gader

Politiet fjerner konfiskeret våben/LTF-hærværk på Birkehusets vinduer. Foto: Local Eyes/Privat

Mandag aften var der masseslagsmål i det social- og kulturelt belastede Motalavej-kvarter i Korsør.

 

Tirsdag eftermiddag gik det helt galt igen. En mand med et bat gik amok på en skole, skriver Ekstra Bladet.

 

Tre dage i træk er indvandrergrupperinger fra henholdsvis Slagelses Nordbyen-kvarter og Korsørs Motalavej stødt sammen i voldsomme slagsmål.

 

Det var to rivaliserende bander, som gik i flæsket på hinanden bevæbnet med knive, køller og en gaspistol. Den ene bande ”Nordby-gruppen” fra Slagelse fortsatte desuden optøjer med hærværk og ildspåsættelser hjemme i Slagelse.

Den anden bande hører under indvandrergrupperingen ”Loyal to Familia”, de har afdelinger i Hillerød, Skovlunde, Kokkedal, Herlev, Tingbjerg og senest i Helsingør. Indvandrere herfra og fra Indre Nørrebro stiftede i 2012 broderskabet Loyal to Familia.

 

LTF profilerer sig på grov vold og hård kriminalitet. I 2013 dømmes gruppens leder 3,5 års fængsel for overfald. Han er tidligere idømt otte års fængsel for dødsvold. Manden der er sidst i tyverne kommer fra Pakistan. Ligeledes i 2013 var ikke mindre end 40 bandemedlemmer varetægtsfængslet for blandt andet grov narkotikahandel, drabsforsøg og drab.

 

Det har stået på et stykke tid

Opgøret har ulmet i dagevis og der har været flere slåskampe mellem de to indvandrergrupper. I slagsmålet om søndagen var omkring 50 personer indblandet. Ifølge politiet vardet en gammel strid der blussede op.

 

“Vi var en smule forberedte på, at det kunne ske. Derfor fik vi hurtigt omringet dem og skilt dem ad med assistance fra Fyns Politi og Midt- og Vestsjællands Politi og Vestegnens Politi,” siger vagthavende Søren Østervig. (Ekstra Bladet)

 

Sydsjællands og Lolland-Falters Politi har derfor været talstærkt tilstede på Motalavej, der er foretaget seks anholdelser, men ingen er sigtede for noget. Ifølge politiet var det vist mest et forsøg på at dysse gemytter ned.

 

”De blev fjernet fra gadebilledet i et forsøg på at få genskabt roen,” siger vagthavende (EB).

 

Læs også
Medlem af indvandrerbande tiltalt for tre drabsforsøg på Nørrebro

Den Korte Avis talte med lokalpolitiet tirsdag eftermiddag. Den vaghavende fortalte, at det stadig ulmer i området, så politiet er igen på vagt.

 

En berygtet ghetto

Motalavej-kvarteret i Korsør blev landskendt for et par år siden, da indvandrerunge omkring nytår beskød politi og brandvæsen med kanonslag, bomberør og kasteskyts. De sagde for åben skærm at området var deres.

 

”Ingen skal komme og fucke os. Jeg sværger. Det er vores kvarter, og hvis politiet er utilfredse, så er vi klar.” (TV2 Øst)

 

Desværre er det ikke kun politiet som mærker indvandrernes aggressive adfærd. Områdets butiksdrivende må trækkes med tyverier og hærværk og brugerne af værestedet Birkehuset må lægge ryg til verbal chikane og trusler om vold.

 

Et værested for psykisk sårbare midt i ghettoen

Værestedet Birkehuset er for psykisk sårbare mennesker, huset ligger midt i ghettoen. Det er temmelig uheldig at bøllerne ikke kan lade Birkehuset og brugerne være i fred. Værestedet har adskillige gange været udsat for hærværk og på et tidspunkt blev husets minibus sat i brand.

 

Læs også
Nu begynder indvandrerbander at opkræve deres egen ekstra husleje fra folk, der bor i deres område

Efter optøjerne omkring årsskiftet valgte myndighederne at lukke Birkehuset. Desværre var lukningen midlertidigt. Ifølge myndighederne skulle de psykisk sårbare mennesker tilbage til værestedet så hurtigt som muligt.

 

Myndighederne har kun ringe forståelse for, at det er en stor belastning for mennesker med psykiske handicap, at bevæge sig gennem et ghettoområdet som Motalavej.

 

Det er Loyal to Familia der styrer

For tre uger siden fik Birkehusets brugerne så igen en kraftig påmindelse om, hvem det er der styrer på Motalavej.

 

Den lokale Korsør-afdeling af indvandrerbanden Loyal to Familia havde nemlig spraymalet deres autografer på huset, på værestedets minibus og på flere biler.

 

 

Hærværket mod værestedet og den sidste tids voldsomme slagsmål står dog i skærende kontrast til beskrivelserne i lokale medier.

Læs også
Video: Han har lige været involveret i et skyderi ved Gellerup, nu hilser han frækt til det videokamera, der optager ham – ved du noget om ham

 

Nu er der tale om en moderne bebyggelse

Formanden for Bolig Korsør, Ebbe Jens Ahlgren og leder af Kvarterhuset Karin Sneevang er enige om, at boligområdet i dag er en moderne bydel, som tidligere blev betragtet som en utryg ghetto præget af kriminalitet.

 

”Sådan er det slet ikke mere. Det er nærmest en moderne bydel med for eksempel 24 helt nye handicapboliger, splinternye altaner i nogle boliger og renoveringer i millionklassen, ” siger boligformanden den 2. september.

 

Det er 2 uger efter hærværket mod værestedet og under en uge før de voldsomme masseslagsmål.

 

”Vi tegner ikke et billede, som er forkert, men vi prøver da at være positive. Vi hører fra beboere, at de er glade, og at de eksempelvis ynder at besøge multibanen her ved Kvarterhuset. Det må jo være tegn på, at vores bydel også rummer en masse glæde,” siger Karin Sneevang og tilføjer at det er medierne som har skabt den dårlige omtale. (Sjællandske medier)

 

Renovering for millioner kan ikke fjerne de grundlæggende problemer

Motalavej-bebyggelsen har fået et gennemgribende kvartersløft, akkurat som mange andre ghettoområder rundt omkring i Danmark.

Læs også
Shauib Khan er berygtet leder af Loyal to Familia – han er blevet en truende magtfaktor i det danske samfund, mens myndighederne snorksov

 

Desværre bilder myndighederne sig ind, at man kan bygge sig fra problemer med manglende integration, kriminalitet og parallelsamfund.

 

Og som man kan forstå på lederen af beboerhuset Karin Sneevang, så er det medierne som har skabt den dårlige omtale. Karin Sneevang vil hellere tale om de positive følelser i området. Som eksempel nævner hun beboernes glæde ved det ny-anlagte multibane.

 

Det siger selv at områdets børn, unge og deres forældre er glade for multibanen, det ville da være højst mærkelig andet.

 

Men hverken multibanen eller byfornyelse for millioner kan skabe tryghed og tillid, når det er galt med mange af beoernes grundlæggende værdier.

 

Myndighederne skal stadig være på vagt når de kører ind for at slukke container- og bilbrande. Og Birkehusets brugere skal kigge sig over skulderen og sætte det lange ben foran.

 

Kilder: Local Eyes, Ekstra Bladet, Sjællandske Medier

Læs også
21-årig ramt af flere skud i Aarhus – indvandrerbande breder sig mens svage myndigheder ser til

 

Den Korte har skrevet flere artikler om de bekymrende tilstande i Korsør, artiklerne kan fx læses HER og HER og HER og HER.

 

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…