Psykisk sårbare vil ikke være rambuk i kampen mod indvandrerbøller

Privat

Omkring nytår helvede brød løs på Motalavej i Korsør. Unge med indvandrerbaggrund jagede politi- og brandvæsen ud af området med kanonslag. Derefter gik nogle af dem på landsdækkende tv og fortalte at det var dem, der styrede og kontrollerede bebyggelsen.

 

Store grupper af unge indvandrere terroriserede området. En beboer, Joan Munk, taler om en gruppe på op til 30. ”Det var uhyggeligt,” sager hun til TV2 øst.

 

Det har ellers ikke skortet på kommunale tiltag, blandt andet flere lokale socialrådgivere, familiekoordinatorer, SSP-medarbejdere, gadeplanmedarbejdere, klubpædagoger og jobkonsulenter som nu arbejder i området.

 

Trods en stor indsats bliver de værre

Indsatsen har blandt andet resulteret i en kraftig reduktion af påsatte brande og anmeldt kriminalitet. Det betød, at man i 2012 var på niveau med 2009. Alt i alt bedre end ingenting.

 

Motalavej er et parallelsamfund som desværre stadig udvikler sig i en uheldig retning. Sidste år kom området igen på regeringens ghettoliste. 50-100 lejligheder står tomme. Myndigheder og ordensmagt herunder militærpolitiet har siden 2012 været ´massivt´ til stede i området.

 

Men kommunen forsætter sin indsats for at normalisere området. Derfor er den nu røget ud i en strid med en gruppe psykisk syge borgere.

 

Birkehuset brugere groft chikaneret

Midt i ghettoen ligger ´Birkehuset´, et værested for psykisk sårbare borgere. De har i flere år haft store problemer med nogle af bebyggelsens unge med indvandrerbaggrund.

 

I 2012 satte en gruppe ild til værestedets bus, tilsyneladende fordi en medarbejder vile hjælpe en forulykket knallertkører ude på vejen. Man skulle ikke blande sig var beskeden.

 

Siden er Værestedets brugere er blevet chikaneret, overfaldet og røvet.

 

De voldsomme optøjer omkring nytår var så dråben, der betød at brugerne ikke længere turde komme i Birkehuset. Socialpsykiatrisk Center Slagelse fandt derfor et andet sted, hvor brugerne kunne samles til, man kunne sige, at der var skabt ro i området.  Den 7. februar åbnede Birkehuset så igen, men det var uden brugerne. Kun én var mødt op.

 

De vil ikke tilbage

Talspersoner for brugerne af Birkehuset Henrik Skov og Birte Levring har ellers ikke ligget på den lade side med hensyn til at gøre myndighederne opmærksomme på, at det ikke er brugernes tarv man vægter, når man vil tvinge dem tilbage til Birkehuset.

 

Og det er ærlig talt forståeligt. Hvis almindelige mennesker føler sig utrygge og ubehageligt til mode ved at bevæge sig rundt i området, hvordan må det så ikke føles hvis man lider af psykiske sygdomme som påvirkes stærkt af uregelmæssigheder og utrykke omgivelser?

 

Desværre er hele rækken af offentlige instanser enige om, at dét må man se gennem fingre med, for der er en større og vigtigere sag, kommunen har: En ´helhedsplan´ og en vision om at forbedre integrationsindsatsen i området.

 

”Vi vil ikke være løftestang”

Den Korte Avis spurgte Henrik Skov hvad han mener om afvisningen at brugernes ønske om at blive flyttet ud af ghettoen.

 

”Vi har hverken ressourcer eller lyst til at blive brugt som ”løftestang” i kommunens helhedsplan, og vi er utroligt kede af at der ikke bliver lyttet til os. Mange af os føler at vi får det værre og vi kan ikke forstå at vi skal slås for vores rettigheder. Vi beder ikke om et slot, blot et trygt sted hvor vi kan samles og glædes med hinanden. For mange af os er vores netværk livlinen som holder os oppe.”

 

Handler kommunen lovligt

Spørgsmålet er om de ansvarlige beslutningstagere har hjemmel til at disponere som de gør?

 

I Lov om Social Service § 104 præciseres at borgerne har krav på tilbud som opretholder eller forbedrer borgerens livskvalitet:

Kommunalbestyrelsen skal tilbyde aktivitets- og samværstilbud til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer til opretholdelse eller forbedring af personlige færdigheder eller af livsvilkårene.

 

Ifølge Socialpsykiatrisk Center Slagelse udmøntes loven i tre væresteder hvor borgere med psykisk e udfordringer kan mødes og danne netværk med ligesindede i et trygt og inspirerende miljø. Samtidigt er det myndighedernes intension at ”at øge borgernes integration i lokalsamfundet. http://socialpsykiatriskcenter.slagelse.dk/media/2270310/Strategi-2012-del-2-Socialpykistrisk-Center-Slagelse.pdf

 

Motalavej kan næppe anses for et trygt og inspirerende miljø at komme i. Og da flertallet af Birkehusets brugere slet ikke er fra lokalområdet, giver det heller ikke mening at tale om borgernes integration i lokalområdet.

 

Handicapchef Poul Bjergved, formand for Handicap og Socialudvalget Anders Kofoed og chef for Socialpsykiatrisk Center Slagelse (SCS) Eddie Göttsch har ikke forklaret, hvordan værestedets placering, midt i en stærkt uroplaget ghetto, kan være trygt og inspirerende for særligt sårbare og svage borgere.

 

Ifølge Henrik Skov er borgerne blevet mødt uden forståelse af nogen som helst art. Brugerne af Birkehuset er derfor glade for, at der blandt dem er et par stykker som fortsat har modet til at kæmpe for ret og rimelighed.

 

At være oppe imod kommunale myndigheder er ikke let, ikke engang for ´normale´ mennesker . Så Henrik Skovs arbejde for at skåne sig selv og sine venner for igen at blive ydmyget, truet og chikaneret af indvandrerbøller er noget af en bedrift.

 

Yvonne Herløv Andersen , tidligere socialminister for Centrum-Demokraterne og socialpædagog, bor i området og har aktivt bakket de psykisk syge op. Hun siger:

 

Talsmanden for beboerne fra Birkehuset, Henrik Skov, er et utroligt menneske, han har på trods af sine psykiske problemer arbejdet hårdt men indtil nu forgæves, for at der bliver etableret et værested for psykisk sårbare et andet sted i Korsør. Han har været i Folketinget, i den skrevne presse, i TV og til møder med borgmester og med udvalget, der nu har besluttet at Birkehusets brugere skal blive på Motalavej.

 

Ingelise Svendsen, næstformand i SIND, der er en aktiv støtte og bisidder for de psykisk syge: Det bliver åbenbart op af bakke men mist ikke modet.

 

Personalet har været tavse gennem hele forløbet, imidlertid er det ikke fordi de ikke har en holdning om sagen. I følge Henrik Skov er flere af blandt personalet også blevet chikaneret af indvandrerbøllerne, men som stort set alle andre offentligt ansatte har de ikke lyst/mod til at blande sig.

Del på Facebook