Psykisk syge i kamp med kommunen: ”Der er fortsat vold i indvandrerghettoen på Motalavej, og det vil vi ikke tilbage til”

Collage: Henrik Skov fra værestedet Birkehuset, Motalavej Korsør

Der er gået et halvt år siden unge indvandrerbøller gik amok og “skød” politi og brandvæsen ud af Motalavej-kvarteret i Korsør.

 

Det har længe været galt i bebyggelsen med uro og utilpassede indvandrerunge, og i 2013 endte bebyggelsen så igen på regeringens ghettoliste.

 

Omkring nytår og i januar i år gik det helt galt på Motalavej. Der var påsatte brande, som brandvæsenet opgav at slukke, da brandbilerne ikke kunne komme ind i bebyggelsen. Ordensmagten blev beskudt med raketter og kanonslag affyret fra bomberør.

 

Det var unge indvandrere, der terroriserede området.

 

Det gik også ud over de psykisk syge brugere af et værested, der lå i bebyggelsen, som blev forfulgt af indvandrerbøllerne.

 

Midlertidig løsning

Grundet de tilspidsede tilstande omkring nytår besluttede kommunen og Social Center Slagelse derfor at flytte et værested for psykisk handicappede mennesker ud af området til et mere roligt sted i byen.

 

Flytningen skulle være midlertidig, indtil myndighederne vurderede, at tilstandene på Motalavej igen var under kontrol.

 

Det, mente man, var opnået få uger senere, i februar, hvor værestedet Birkehuset genåbnede for brugerne.

 

Ønsker et andet sted

Men brugerne, vort samfunds svageste, psykisk sårbare mennesker med alvorlige diagnoser, var efterhånden blevet så skræmte af at komme i området, at de ikke magtede at vende tilbage. Brugerne har blandt andet været udsat for meget ubehagelige former for trusler, røverier og chikane foruden at værestedets bus er blevet brændt af.

 

Læs også
Beboermøde i Korsør angrebet af unge indvandrere, der væltede kaffebord og lavede hærværk på bil

Desværre er det sikkert ikke kun Birkehusets brugere som kunne ønske sig væk fra ghettoens hårde omgangsformer. Forleden oplevede en gruppe af brugerne på helt tæt hold, hvordan hierakierne fungerer blandt børn og de unge i området – og med stiltiende accept fra de voksne indvandrere.

 

Ifølge talsmanden for Birkehusets brugere, Henrik Skov, er det tilsyneladende helt almindeligt, at de store børn udøver decideret vold mod de mindre børn.

 

”Der står mange indvandrere på p-pladsen, både børn og voksne. En stor ca. 12-årig dreng står og slår en ca. 6-årig dreng i ansigtet, totalt uhæmmet og ingen griber ind! Jeg forstår det simpelthen ikke. Hvad kan vi vente os af fremtiden?”

 

Derfor har de iværksat en appel til myndighederne om at få bevilget et andet værested.

 

Desværre har de hidtil kun mødt en mur af formynderiske bedrevidende og ansvars-forflygtigende holdninger, hvilket har resulteret i et gennemtrængende NEJ.

 

Foreninger i nytteløs kamp

At Landsforeningen SIND på det kraftigste har opfordret til at imødekomme brugernes, relativt beskedne ønske, har været fuldstændig uden betydning.

Læs også
Da journalister besøgte indvandrerghetto på Motalavej var der forbløffende roligt – forklaringen er helt vanvittig

 

”Væresteder for psykisk sårbare mennesker bør geografisk placeres i byområder, der af alle borgere, også de mest sårbare, opleves som trygge at komme i. Dette er forudsætningen for, at den enkelte tør komme der og kan finde den ro og tryghed, der er den nødvendige ramme for at kunne komme sig og komme videre i livet.

 

Der er ikke udsigt til, at området omkring Motalavej vil blive sådan et sted i en nær fremtid. Det er heller ikke rimeligt, at man bruger byens svageste borgere – og placeringen af et værested for dem – som redskab til at styrke et betændt byområde.

 

Derfor anbefaler Landsforeningen SIND, at man finder en varig løsning, i form af et nyt værested for psykisk sårbare, et andet og mere fredeligt sted i Korsør.” Sådan løs det fra Ole Riisgaard og Ingelise Svendsen fra Landsforeningen Sind den 24. februar i år.

 

LAP, landsforeningen for tidligere og nuværende psykiatribrugere, har sidenhen tilsluttet sig Sinds holdning.

 

Loven hjælper ikke

Samtidig påpeges det, at det kan undre, hvorfor man har en lov som skal sikre samfundets svageste borgere, når den alligevel ikke bliver brugt.

 

Læs også
Indvandrerbande hærgede butik: Det stoppede , da man fik muslimske ansatte fra det lokale parallelsamfund

Loven foreskriver, at ”Kommunalbestyrelsen skal tilbyde aktivitets- og samværstilbud til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer til opretholdelse eller forbedring af personlige færdigheder eller af livsvilkårene.” (Lov om social service § 104)

 

Men når brugerne giver udtryk for, at de er dybt angste for at komme til værestedet, og at det forværrer deres sygdomsbillede, pga. værestedets placering midt i en ghetto, så tages det ikke alvorligt!

 

Myndighederne burde i det mindste tilbyde brugerne et andet sted, indtil bebyggelsen igen er ´normaliseret´, fx når Motalavej igen er fjernet fra ghettolisten.

 

Ansvaret ligger hos lokalpolitikere

Beslutningen om, at brugerne skal vende tilbage til værestedet i ghettoen, ligger primært hos Handicap-chef Poul Bjergved, som selv bor i det fashionable København og Anders Koefoed som er formand for Handicap- og Psykiatriudvalget i Slagelse.

 

Men Anders Koefoed er samtidigt ansat som politiassistent i området, så spørgsmålet er, om han er den rette til at afgøre brugernes skæbne, som talsmand Henrik Skov siger:

 

”Vi føler, han virker til at have en interesse i at neddæmpe sagen i forhold til, at det også er en kritik af politiets arbejde i området.”

Læs også
Butiksejer om Motalavej: “I området går man ikke alene” – indvandrer-bøller gør, som det passer dem, og ødelægger for hundredetusindvis af kroner

 

Som “udefrakommende” men med indgående kendskab til, hvordan det kan føles at bevæge sig rundt i eller gennem en belastet ghetto, kunne noget da tyde på, at Anders Koefoed næppe er helt upartisk i sagen.

 

Det handler ikke om farven på gardinerne

Til Poul Bjergved og Anders Koefoeds forsvar skal nævnes, at de har indbudt brugerne til en dialog om, hvordan værestedet i ghettoen kan indrettes, så det bedre passer til brugernes behov.

 

Brugerne har pænt takket nej, for som de siger: ”Det handler jo ikke om, hvilken farve gardinerne skal have eller hvor skillevæggen skal stå.”

 

Man må krydse fingre for at de gæve brugere, som trods omfattende personlige handicap, formår at fastholde myndighederne på deres urimelige krav snart imødekommes – og så kunne man da foreslå, at værestedet Birkehuset indvies til de mange flagrende ungdommer som bor i Motalavej-kvarteret.

 

Som flere har hævdet, så handler det nemlig slet ikke om, at de unge vandaler er imod psykisk sårbare mennesker, men at de mangler et sted at være.

 

Læs også
En gruppe drenge fra indvandrerkvarteret Motalavej trængte ind på luksushotel, truede personalet og besatte spabadet

For øjeblikket er der nogenlunde roligt på Motalavej, fordi myndighederne har haft ghettoen under skærpet opsyn gennem længere tid. Desværre viser det sig ofte, at man er tilbage i samme gamle dårlige skure, så snart der slækkes på “overvågningen”.

 

”I perioder er der ro, og så pludselig dukker balladen op igen, sådan har det været de sidste 15-20 år,” siger Henrik Skov.

 

Spørgsmålet er, hvad der skal til, for at myndighederne erkender, at dette kan man ikke byde psykisk syge mennesker, som har alle odds imod sig for at have en god livskvalitet.

 

https://www.facebook.com/Birkehusetsvigtes

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…