Fange på ubevogtet udgang begår ny forbrydelse – politifolk går i demonstration

Illegale asylansøgere, kriminalitet ude af kontrol (Skærmprint / Daily Mail)

For den socialistiske præsident Francois Hollande og hans justitsminister Christiane Taubira kunne det ikke være sket på et mere uheldigt tidspunkt, at endnu en fange på bevilget udgang fra fængslet undlader at vende tilbage til cellen, men vælger at benytte friheden til at falde tilbage til den kriminalitet, han var dømt for.

 

Den blødsødne politik over for lovbrydere, som sætter den i forvejen overbebyrdede ordensmagt på helt urimeligt overarbejde, vil sætte ekstra aktualitet på den demonstration, som politifolk i alle tjenestegrader har planlagt til afholdelse foran Justitsministeriet på Place Vendôme i Paris.

 

I alle større provinsbyer vil politifolk ligeledes demonstrere deres harme foran de lokale præfekturer.

 

Den 32-årige Nicolas W. har siddet i fængsel siden 2006 for at afsone en straf på 15 års tugthus for fem graverende tilfælde af voldtægt. Nøjagtig den samme forbrydelse begik han i fredags over for en kvinde i Haguenau i Alsace, som blev truet med en kniv til at give efter for hans overfald. Politiet fik sporet ham til en sigøjnerlejr, hvor han havde søgt tilflugt hos familie.

 

Da havde han været på ubevogtet udgang fra fængslet siden 26. august. Hans straffeattest omfatter ni fuldbyrdede voldtægter. De to seneste kunne bevises med DNA-prøver, så retten nøjedes med at bruge dem som grundlag for en dom på 15 år bag stive gardiner.

 

At den politiske idealisme er mere blød i koderne vil politiet give udtryk for, så protestråbene vil trænge ind til justitsminister Taubira bag ministeriets tykke mure. Folk fra fransk politis øverste grader vil føre an i demonstrationen, og det er aldrig sket før.

 

Del på Facebook