Bruttonationalproduktet pr. dansker er skrumpet med 5500 kr., siden regeringskiftet. I 2011 var BNP pr. dansker på 348.500 kr. I 2014 er det på 343.000 kr., fremgår det af et svar fra Finansministeriet. (Børsen)
Trods regeringens snak om reformer har den økonomiske politik spillet fallit. Almindelige danskere og virksomhederne føler sig så usikre på fremtiden, at man holder igen både med privatforbruget og investeringerne. Samtidig vil de største børsnoterede danske virksomheder i år betale rekordstore summer ud til deres aktionærer i form af udbytter eller tilbagekøb af egne aktier. Der tales om samlede udlodninger på hele 53 milliarder kroner.
Mange aktionærer jubler over at modtage de mange penge, og i visse kredse tages udlodningerne som udtryk for, at det går godt i dansk økonomi. Det er desværre ikke rigtigt. Tværtimod ville det for dansk økonomi have været bedre, hvis virksomhederne i stedet havde investeret i forskning, nye maskiner og andet udstyr, som kunne give vækst, bedre konkurrenceevne, flere job og større indtjening.
De ventede udbytter og tilbagekøb af aktier på 53 milliarder kroner svarer til op mod en fjerdedel af erhvervslivets samlede investeringer på omkring 210 milliarder kroner årligt. Investeringsnedgangen er dermed af afgørende betydning for den lave aktivitet i dansk økonomi.
SR-regeringen har i nogen grad kompenseret de lave private investeringer med et meget ambitiøst og for skatteborgerne kostbart offentligt investeringsprogram. Det er imidlertid et godt spørgsmål hvor meget Metro og offentlig infrastruktur og supersygehuse vil bidrage til dansk økonomis fremtidige vækst og jobskabelse.
Samme tendens til stigende udbytter ses også i andre lande, men Danmark adskiller sig fra de fleste andre EU-lande ved at danske virksomheders opsparingskvote er markant højere.
Danske private borgeres opsparingskvote ligger samtidig lavt i internationale sammenligninger. Ligesom i de fleste andre lande toppede opsparingskvoten under krisen i 2009, men er siden kun faldet ubetydeligt. I EU-landene er den private opsparingskvote forblevet på det høje niveau fra 2009. I Sverige, Norge og Schweiz er opsparingen faktisk steget, og i vores mest betydelige samhandelsland, Tyskland, ligger opsparingskvoten fortsat på over 16 pct. Disse forhold påvirker naturligvis efterspørgslen også efter danske eksportvarer.
Hvis investeringslysten i Danmark var større, ville det uforholdsmæssigt store overskud på betalingsbalancen blive reduceret, den økonomiske vækst stige og beskæftigelsen ville blive forbedret. Det er bare en kendsgerning, at den nuværende regering ikke fører en politik, der øger investeringslysten. Konkurrenceevne og produktivitet forbedres ikke, og der gøres intet for at fremme det initiativ og den konkurrence, der ikke mindst i hjemmemarkedserhvervene, detailhandel og byggeri, er et udtalt behov for.
http://ec.europa.eu/priorities/jobs-growth-investment/index_en.htm
